Jeg så det for mig. Jeg ville sidde på min høje hest og spise gulerodsskræller og halvfordærvet kylling, mens jeg kiggede ned på alle de andre, som ikke gjorde noget godt for miljøet. Det var sådan, jeg forestillede mig, at tingene ville udspille sig, når jeg skulle prøve at overleve på det mad, som normalt bliver smidt ud.
Men virkeligheden var noget andet.
Videos by VICE
Jeg havde besluttet mig for at udføre eksperimentet over tre dage, hvor jeg ikke måtte spise andet, end det som danskerne normalt ville smide ud. Jeg ville handle på tre forskellige måder for at komme madspild til livs. Henholdsvis hos butikken WeFood, på app’en YourLocal og på app’en Too Good To Go.
WeFood er det meget omtalte supermarked, der sælger overskudsmad, som er tæt på udløbsdato, forkert mærket eller har beskadiget emballage; mad som ellers ville blive kasseret af de større butikskæder.
Jeg var stadig optændt af den hellige, kulturradikale flamme, da jeg første dag kørte mod Amager for at handle ind til dagen hos WeFood.
Supermarkedet åbner først klokken 15, hvilket vil sige, at jeg måtte vente med dagens første måltid, indtil jeg rystede og havde skældt min kæreste kraftigt ud flere gange. Da jeg endelig kunne handle, var hylderne jævnt tomme. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men til aftensmad kunne jeg vælge mellem intet grønt (der var udsolgt kl. 15.02), et hvid chokolade fonduesæt, crostini til en ti’er eller kattemad på dåse.
Der var derudover fire-fem andre muligheder, som heller ikke egnede sig som aftensmad, men til WeFoods forsvar, ville bugnende hylder også være rimelig dobbeltmoralsk i kampen mod madspild. WeFood er derudover også kun interesserede i, at supplere de indkøb du laver i konventionelle butikker, hvilket set ud fra udvalget nu gav god mening.
Hvid chokolade fondue. Foto af artiklens forfatter.
Jeg valgte selvfølgelig kattemaden og cyklede veltilfreds hjem igen. Okay, på vejen hjem købte jeg et kyllingespyd hos 7-Eleven, men jeg fik ekspedienten til at sige, at han ville smide det ud, hvis ikke jeg købte det. Første dag endte jeg derfor med kun at have spist kyllingespyd fra 7-Eleven. Kattemaden gemte jeg til mere desperate tider.
Danskernes madspild svarer til 20% af deres samlede udgifter til mad, ifølge en undersøgelse fra 2010. Rundt regnet vil det sige, at vi hver dag smider mad ud, som ville kunne brødføde en million danskere, og regner man det sammen, vil det sige, at danskerne hvert år smider mere end 700.000 ton mad ud.
Min manglende succes fra dagen før sad i kroppen, da jeg på dag to besluttede mig for udelukkende at måtte spise mad fra app’en Yourlocal, som er startet af to gutter, der til daglig regerer i en nedlagt rockerborg på Amager. De fleste slags butikker kan melde sig til app’en og udbyde deres varer til en billigere pris, inden de er nødt til at kassere dem.
Stifterne af YourLocal, Kasper Kastoft Nielsen og Sebastian Dueholm, er enige om, at bekæmpelse ikke udelukkende kan foregå på vores smartphones. “Tanken med YourLocal er, at vi giver lokale forretninger og forbrugere et sted at mødes for at bekæmpe spild,” siger Kasper Kastoft Nielsen. “Selvom det er en app i teknologisk form, er tanken, at man får folk til at mødes i den virkelige verden og kommunikere, når der er nogle ressourcer i overskud. Der er meget lokal tanke i det, men hovedpointen er, at man bekæmper spild.”
Dagens første tilbud fra YourLocal var fra Irma ved runddelen på Nørrebro. De havde flæskesvær, der var tæt på udløbsdatoen, og som jeg kunne få til halv pris. Tanken om sprød svinehud er ikke normalt noget, der tænder mig, men eksperimentet tillod ikke, at et svin skulle lade livet forgæves.
En halv pose senere tjekkede jeg app’en igen. En frisør havde fået et afbud og tilbød nu en klipning med 40% rabat. Skuffet og sulten vendte jeg tilbage til 7-Eleven. Ekspedienten kunne huske mig fra dagen før, så kan skulle ikke engang bestikkes til at reklamere, at han ville smide tre pølsehorn i skralderen, hvis ikke jeg skyndte mig at spise dem.
Klokken 15 tjekkede jeg YourLocal igen. Der var linser og hindbærsnitter der “søgte nyt hjem”, men til 20 kr for linser og 15 kr for hindbærsnitterne, havde den pågældende bager tilsyneladende misforstået konceptet. Til gengæld var de tæt på udløbsdatoen. Kasper fra YourLocal app’en havde fortalt, hvordan han et par uger inden havde hentet gratis tangpesto på Vesterbro, så jeg droppede kage-tilbuddet og krydsede fingre for, at det næste tilbud ville være ligeså billigt og delikat som Kaspers.
De næste par timer kom der ikke flere tilbud, så mens jeg skævede til kattemaden fra WeFood, besluttede jeg mig for at prøve en anden madspilds-app. App’en hedder Too Good To Go og går ud på, at restauranter kan udbyde den mad, de ikke har solgt, til en meget billig pris lige inden de lukker. Der var rigeligt at vælge imellem, så jeg lagde mig fast på restauranten Ashiq’s Place, hvor jeg kunne hente en boks med mad til 40 kr.
Afhentningstidspunktet tog modet en smule fra mig, da jeg kunne se frem til at spise aftensmad klokken 22, men jeg kunne ikke overskue at se 7-Eleven-manden i øjnene to gange samme dag.
Klokken 18 kom YourLocal mig til undsætning med hakket oksekød til en ti’er hos Irma. Det var præcis den slags madspildskamp, jeg havde forestillet mig, så jeg skyndte mig til Axeltorv og købte to pakker oksekød. Tre hakkedrenge senere hentede jeg mæt og hellig min mad fra Ashiq’s, som jeg gemte i køleren til næste dag.
Overordnet var jeg positivt overrasket over YourLocal. App’en er stadig mindre end et år gammel, og ser man på, hvor mange butikker der allerede udbyder sine varer (på trods af at YourLocal ikke reklamerer nogle steder), så er der potentiale for at udbygge dette netværk.
Tredje dag startede jeg med at spise maden fra Ashiq’s til morgenmad. Heldigvis har jeg ikke noget imod smørmarineret kylling i tandoori masala-sauce klokken ni om morgenen. Too Good To Go er en app, der primært udbyder varer efter butikkernes lukketid, hvilket ville gøre det svært for mig at købe mad igen før klokken 21. De har nogle samarbejder med bagerbutikker, så da min lokale bager lukkede klokken seks, kunne jeg hente en pose med bagværk til 25 kr.
Mens jeg cyklede hjemad med min bollepose, måtte jeg indrømme, at kampen mod madspild ikke var så let eller så elitær som først antaget. Det er ikke nemt at købe sig til madrester.
Men måske skal man vende den rundt.
Hvis du sænker dit madspild, resulterer det også i, at du køber mindre mad. Tænker man den skridtet videre, betyder det, at der på sigt vil blive produceret mindre mad. Dette medfører, at der bruges mindre energi på tilberedning af mad. Så redder du også lige jordkloden, samtidig med at du sparer penge.
Min tilgang til projektet var at handle mig til en ren samvittighed, men hvis kampen mod madspild ikke skal blive et modefænomen, skal vi muligvis til at ændre vores daglige vaner i stedet for at installere smarte applikationer.
