Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
(Alle billeder af Theo McInnes)
Videos by VICE
Jeg har altid hadet liste-artikler om life hacks. Og med det mener jeg, at jeg engang læste en tilbage i 2012 og ikke kunne lide den. Men når man først har læst en, har man læst dem alle sammen: Endnu en suppe kogt på de samme forhistoriske .png’er af nogle mobilopladere taktisk viklet rundt om en papirklips, når det har været en langsom uge på content-farmen.
Egentlig ville jeg nok have meget godt af at læse lidt bedre efter. Min manglende plads til opbevaring, min mangel på langt de fleste almindelige husholdningsapparater, min mangel på produkter til at hjælpe mig med at holde styr på mine op til flere løsslupne mobilopladere – jeg anerkender de her problemstillinger, men har ikke tid, fantasi eller penge til at gøre noget ved dem.
Så måske – måske – indeholder life-hackernes råd lige præcis de svar, jeg har gået og ledt efter?
1) ANER DU HELLER IKKE, HVORDAN DU SKAL LØSE DINE OPBEVARINGSPROBLEMER? SVARET ER LIGE UNDER DIG
Jeg bor i et haveskur. Det er der flere fordele ved – det er et relativt godt samtaleemne, jeg er den eneste person, der bor der – men der er også ulemper: Det er bittesmåt, og der er ikke plads til nogen af mine ejendele.
Heldigvis har life-hackerne løsningen: Du skal bare bore en stol fast til væggen og hænge dine værdigenstande op på stolene.
Okay, så der er ikke noget hyldeplads, ligesom der er på det oprindelige billede, men nu har jeg i det mindste et sted at hænge mine halstørklæder, hatte, t-shirts og andre lette genstande. Og nej, jeg har nu ikke længere noget sted at sidde i mit eget hjem, og denne uholdbare indretning kan ikke rigtig holde så meget vægt, så nu er hele eksperimentet stort set ligegyldigt, men life-hacker-rookies som mig må vel bare forberede sig på at bringe et par ofre undervejs.
2) STÅR DU UDEN ET STRYGEJERN, MEN SKAL BRUGE EN NYSTRØGET SKJORTE I EN FART?
Jeg ejer et strygejern, men jeg hader at stryge. Og jeg ville da elske at leve et liv, hvor jeg kan se smart ud uden at svitse mine knoer. Så jeg tænkte, at jeg ville prøve det her:
Hammeren frem og gryderne på blusset. Svaret har hele tiden været lige under næsen på mig!
Med det sagt, så lader den her boblende metode ikke rigtig til at gøre det helt store. Jeg mærker min skjorte, der har cirka samme konsistens som sålen i en Hunter gummistøvle på en festival lørdag aften, og vurderer, at den nok bare har brug for at trække lidt længere, som en god sovs. Jeg lader den hænge i dampen og går videre.
3) STOP MED AT SPILDE PENGE PÅ TAPE
Jeg tager ofte mig selv i at stå og skrige af mine bøtter og dåser. Hvorfor? Fordi der ikke er nogle mærkater på dem, og jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvad der er i dem, og det malertape, jeg købte for fire år siden til præcis det formål og aldrig har brugt siden, nu fuldstændig har mistet sin klæbeevne.
Endnu engang har life-hackerne åbenbart fundet en løsning: Smid taperullen i mikroovnen. Min research til den her artikel har påvist, at cirka 66 procent af alle life hacks egentlig bare består af at smide uspiselige nipsgenstande i mikrobølgeovnen, så jeg er lidt skeptisk omkring den her.
Jeg samler tallerkenen op, og tapen laver en knirkelyd. Som Jesus, der titter frem af grotten, er den genopstået. Selvom processen sikkert har ødelagt min mikrobølgeovn på en måde, der langsomt og diskret vil forgifte mig, virkede det. Tak, hackere!
4) TRÆT AF SVEDIGE CYKELTURE OM SOMMEREN?
Det er frokosttid, solen står højt på himlen, og jeg har ærinder at løbe. Den perfekte kombination, tænker du måske. Men du tager fejl. Ikke for mig. Jeg har samme hudfarve som en champignon og bor i det sydlige London, hvilket betyder, at cykelture er en nødvendighed. Det betyder også, at jeg har en svedig cykeltur foran mig, og at mine sko uden tvivl kommer til at skvulpe over med sved, før dagen er omme. Med mindre tysk ingeniørkunst altså kan komme os til undsætning?
Sommerpedale! Det eneste, du behøver at gøre, er at tage et par køkkensvampe fra vasken, lidt snor, og så er du klar til at fremstille dit helt eget par… svandaler?
Selvom mine fodsåler bliver tomatpuré-farvet af de sovserester, der er tilbage på svampen, har jeg det godt. Solen skinner, og jeg kan mærke den lette brise mellem mine tæer. Med fornyet energi begynder jeg at undre mig: Hvorfor cykler vi ikke alle sammen rundt sådan her hele året rundt?
5) HADER DU OGSÅ AT STÅ I KØ? PRØV ‘DEN CARIBISKE METODE’
På vej hen til hæveautomaten er jeg stadig i strålende humør. Sikke en åbenbaring! Men da jeg står af min cykel, indser jeg, at jeg har begået en gruelig fejl. I al furoren med mine nyligt forfriskede fødder, har jeg glemt mine sko derhjemme. Men frygt ej: Life-hackerne har, som altid, en løsning: Prøv “caribisk køkultur“, det vil sige at efterlade dine sko – eller, i mit tilfælde, dine skuresvampe – på din plads i køen, mens du tager en lille slapper.
Mens jeg sidder og læner mig op af muren, får jeg øje på en ung mand, der skal til at springe mig over i køen.
“Sorry, mate, jeg står faktisk i kø.”
“Hvad?”
“Jeg er i kø, se selv.” Jeg peger, og vi glor begge ned på skuresvampesandalerne. Han kigger tilbage på mig. Så kigger han lamslået ud på verden.
Du Gode Gud: det virkede. En mand står i kø bag ved et par køkkensvampe. En mand tillægger to skuresvampe forbundet med snor samme kø-værdi som et levende menneske. Jeg samler svampene op og går. Jeg er målløs. Det her er den største åbenbaring inden for køkultur siden Curb Your Enthusiasm lærte os “chat and cut”-konceptet.
6) DU HAR KØBT DIT SIDSTE RÅDNE ÆG
I sidste uge købte jeg nogle super-økologiske, topklasse frilandsæg fra mit lokale supermarked, og da jeg kom hjem, viste det sig, at to af dem var uden æggeblomme. Jeg var sønderknust. Det må aldrig ske igen. Heldigvis er der godt nyt på den front, internettet havde nemlig et tip til mig:
Med en tupperware-bøtte under armen tager jeg ned i det samme supermarked og går målrettet mod ægge-afdelingen.
Et efter et synker de til bunds. Det hele kører indtil videre som smurt, så jeg sætter triumferende kursen mod kassen. Folk stirrer lidt mærkeligt efter mig, da jeg dræner væsken fra mit æg-speriment udenfor, men jeg er ligeglad, jeg har en perfekt bakke æg.
Mens jeg stadig er høj på min succes med svandaler og æg, beslutter jeg mig for at tage i byen i aften, så jeg tager hjem for at gøre mig klar.
Jeg springer af min cykel og river døren til skuret åben. Røgalarmen er i gang – gryder flyttes panisk, og tabes – jeg kniber øjnene sammen, da en brændvarm bølge af damp rammer mig i ansigtet. Det er ligesom at træde ind i et spinderi fra 1700-tallet. Midt i min febrilske viften efter dampskyen slår det mig: Min skjorte har hængt og kogt i to og en halv time. Og den er stadig vanvittigt krøllet. Men den her dampvåde skjorte kommer ikke til at dæmpe mit humør, ikke i dag. Jeg beslutter mig for ikke at lade mig påvirke af situationen og flytter festen udenfor i haven, hvor jeg får ideen til at bygge mig et lille bål, jeg kan varme mig ved. Et nyt problem opstår: Jeg har ikke noget brænde.
Men, det gør ikke noget! Fordi:
7) DORITOS BRÆNDER LANGT BEDRE END DE SMAGER
Hvis ens intention er at bruge en pose Doritos til at starte et bål, er det så en nødvendighed, at man køber dem med Chili Heatwave-smag? Eller kan jeg bare køre Cool American? Førstnævnte må egentlig være det logiske valg, men jeg foretrækker smagen og duften af de sidstnævnte. Men fred være med det, jeg køber en pose Tangy Cheese. Ikke fordi den er på tilbud og er langt billigere end de andre, men fordi dens kedelige og skuffende smag har skuffet så mange, at den har fortjent at brænde.
ILD.
Fremragende hack. Det her er det nemmeste bål, jeg nogensinde har bygget. Ved I, hvad den her aften godt kunne trænge til nu?
8) DU SKAL ALDRIG RØRE VED EN PROPTRÆKKER IGEN
Selvom jeg, som de fleste homo sapiens, ejer en proptrækker til 35 kroner, der teknisk set virker, flyder internettet over med folk, der tilsyneladende elsker at hacke proptrækning. Og det her lader til at være den mest fornuftige metode. Jeg finder min hammer frem – et værktøj, som jeg er begyndt at indse, egentlig er et af de eneste værktøjer, man har brug for at have i sit hjem – og en skrue og går til værks på en Chianti.
Jeg hamrer den i og begynder at hive. Det er ikke let, men jeg kan mærke, at der sker noget. Endelig: Jeg vrikker lidt, proppen eksploderer ud af flasken og voila.
Proppen er knækket. Jeg hamrer skruen i igen, og giver det et skud til. Samme resultat. Der går ti, 20, 30 minutter, jeg bliver rødere og rødere i ansigtet fra den uudholdelige Dorito-hede. Jeg prøver igen og fejler, igen, værre end nogensinde før. Jeg smider hammeren fra mig i frustration og giver op. Alt håb synes ude, da jeg hører det.
En af håndværkerne på nabogrunde får øje på mig midt i nødens stund og råber: “Skruen skal dybere.” Selvfølgelig!
Et. Sidste. Træk.
Glory. Det kan godt være, at det tog 40 minutter og krævede en anden mands hjælp, men jeg nåede i mål.
Tid til at drikke mig ned.
9) SPRUT + FRUGTFARVE + MUNDSKYL FLASKE = IDIOTSIKKER, HEMMELIG LOMMELÆRKE
Jeg er typen, der tager en Uber fra værtshuset til Domino’s efter fire fadøl til 55 kroner stykket på en onsdag aften, så jeg tager hellere end gerne imod alle eventuelle spareråd, og den her synes jeg bare giver bare virkelig god mening.
Jeg pakker min taske og tager i byen. Og ved du hvad, kære læser, efter et succesfuldt taskecheck på vej ind kan jeg minsandten bekræfte, at det her er endnu et godkendt life hack.
Jeg står midt på et værtshus, der engang nægtede at lukke mig ind, fordi jeg havde et fodboldhalstørklæde i min taske, og bæller tequila.
Jeg begynder at kunne fornemme den centralamerikanske varme i kroppen, og dermed er det blevet tid til dagens sidste hack.
10) TØM OG RENS EN SOLCREMEBØTTE, SÅ DINE VÆRDIGENSTANDE ALDRIG BLIVER STJÅLET
Gennem de sidste 12 måneder har jeg mistet to pengepunge, fået stjålet to telefoner, mistet en cykelhjelm, fire par høretelefoner, et ungdomsrejsekort, tre poser fyldt med tøj og et ubestemmeligt antal andre småting og værdisager – på byturer. Så af naturlige årsager, fangede det her hack fangede min opmærksomhed med det samme.
Jeg står på toilettet og dekanterer en bøtte solcreme for at lave min helt egen tidskapsel til Fremtidige Mig med et pasbillede, en 200 lap, en ekstra cykelnøgle, noget tobak, en 24-timers togbillet til min hjemstavn og mit telefonnummer samt en anvisning til at ringe mig op, skulle den bliver fundet.
Nu skal jeg bare finde et godt gemmested.
Perfekt. Ses senere, lille ven.
Timerne går, og jeg får arbejdet mig igennem hele min mundskyl-flaske. Jeg får nye venner. Jeg diskuterer verdenssituationen henover pissioret. Min fotograf Theo skrider. En mand fra Essex udgiver sig for at være nordmand og snyder mig fuldstændigt. Vi griner. Jeg bliver inviteret med videre til en fest – og da vi forlader stedet efter sidste udskænkning, slentrer jeg hen efter min hemmelige solcreme.
Fuck.
