”Jeg vil hellere se mine forældre dyrke sex end at stille op i Miss Faroe Islands”, skriver en bruger på Instagram, få minutter inden showet går i gang. Ude i backstage-området vender syv gudesmukke unge kvinder i hipster-trusser og bomulds-bh’er deres sminkede øjne mod mig og spørger, om jeg også oplevede at blive svinet til under Miss Universe Denmark, da jeg deltog. Jeg ryster på hovedet. ”I Danmark hylder vi skønhed. Det er mere sådan, at vi høster likes og følgere på sociale medier, end at vi modtager hadebeskeder,” siger jeg.
I den danske udgave af Miss Universe har der hvert år stået 25 piger på scenen til konkurrencen, nøje udvalgt ud fra hundredevis af ansøgninger. Nu vil Færøerne stå på egne ben, verdens første Miss Faroe Islands-konkurrence er en realitet, og vinderen går direkte videre til den store Miss Universe-finale i USA. Men vi er kun otte deltagere, og to af os er ikke engang er helt færøske. Leyvoy Í Ger∂inum er halvt nigerianer, og jeg er halvt polsk og fløjet ind fra Danmark, hvor jeg er vokset op. Jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i konkurrencen, fordi min farmor er fra den lille færøske by Gjógv – og fordi der helst skulle stå 25 piger på scenen. Allermindst 10. Nu er vi så otte.
Videos by VICE
Showet begynder med en bikinirunde, men af en eller anden årsag har vi fået undertøj sponsoreret i stedet for badetøj. To af de andre retter febrilsk på numsekanten og klager over, at trusserne er for stramme, og at de giver fire baller. Nervøsiteten breder sig, jeg føler mig vildt oppustet og gemmer maven med mit hvide satinbånd, mit sash, der krydser fra venstre skulder til højre hofte. Det er en uskreven regel at undgå at drikke vand på dagen, og jeg har allerede syndet.
Det er første gang nogensinde, at Færøerne afholder en officiel skønhedskonkurrence. Miss Faroe Islands er dog ikke et enestående show, men skal afholdes som én ud af 14 sportslige konkurrencer under Burn Showdown, det første fitness-event på Færøerne, der skal samle færingerne om konkurrencer som boksning, vægtløftning og crossfit og rundes af med en Medina-koncert. Jeg er taget til Tórshavn denne weekend i november for at deltage i Miss Faroe Islands 2017, men mit mål er todelt, for jeg er også journalist: Jeg vil undersøge, hvordan en skønhedskonkurrence udspiller sig i et traditionsrigt land, hvor en stor del af befolkningen ikke bryder sig om den slags skønhedsdyrkelse, og så vil jeg selvfølgelig gå efter at vinde kronen!
”Jeg havde ikke forventet, at det ville være SÅ svært at finde deltagere. Da det blev offentliggjort, at der skulle være en bikinirunde, meldte 15 af de piger, jeg allerede havde fået med, fra på stedet,” siger Turi∂ Elinborgardóttir, der vandt Miss Earth Denmark i 2016, og som er kvinden bag Miss Faroe Islands. Det er ikke, fordi der ikke er nok færøske skønheder blandt de 50.000 mennesker fordelt på de 18 øer i Atlanten, det er angsten for at skille sig ud, der har gjort, at de unge kvinder ikke har turdet søge, mener Turi∂ Elinborgardóttir.
Det bakkes op af 18-årige Monika Nolsøe, der er en af deltagerne i Miss Faroe Islands og bærer titlen “Miss Su∂uroy”, som er navnet på hendes hjemby: ”Der er mange, der ikke tør gøre noget anderledes, fordi Færøerne er så lille et land, og alle kender alle, så sladder når meget hurtigt rundt.”
Vores backstage-område er to små mødelokaler inde i den store Høllini á Hálsi-hal midt i Tórshavn. Udenfor er det minusgrader, men herinde sørger nervøsitet og spænding for, at kroppen holder sig varm, selv om den i øjeblikket kun er dækket af undertøj. Der står et aflangt spejl fra IKEA på hjul midt i rummet, som vi på skift sender trutmund til og finder vores bedste vinkler i. Der er rift om spejlet, for vi deler backstage med deltagerne i “Miss Bikini Fitness” og “Men’s Physique”, og alle vil gerne lave den perfekte t-pose, som gør taljen smal og rumpen rund.
Alle Miss Faroe Islands-deltagerne forlader spejlet, da vores ”chef”, kvinden bag Miss Faroe Islands, Turi∂ Elinborgardóttir, dukker op som en dronning i rød silke og samler os til en sidste peptalk, inden showet begynder. ”Så er det nu, piger, nu skal I vise hele Færøerne, hvem I er”. I undertøj.
Flere af deltagerne turde i begyndelsen ikke fortælle om deres deltagelse til venner og veninder af frygt for at blive mobbet, og de nævner, at bikinirunden ville give folk anledning til at kalde dem ”billige”. Det er også en af grundene til, at deltageren Sólja Johannesen, Miss Tórshavn, holdt sin deltagelse hemmelig for sine nærmeste.
”Jeg var rigtig bange for at afsløre, at jeg var en af finalisterne. Ingen vidste, at jeg overhovedet havde meldt mig til. Ikke engang mine forældre,” siger hun.
Sólja Johannesen er den femte til at træde op på podiet og ind i spotlightet. Hendes anstrengelser for at komme i form inden showstart afsløres med en sund og tonet krop. Fordi vores show er en del af Burn Showdown, er vi garanteret et talrigt publikum, men det er ikke alle på rækkerne foran scenen, der påskønner deltagernes selvtillid. Min far, som sad blandt publikum, fortæller mig efter showet, at stemningen var meget blandet under bikinirunden, og at han hørte flere publikummer snakke grimt om, at deltagerne udstillede sig i undertøj.
Helt anderledes stod det til, da Turi∂ Elinborgardóttir stillede op i Danmarks Miss Universe i 2015. Der mærkede hun stor opbakning fra Færøerne, fortæller hun. Hun vandt Miss Critical Beauty, i daglig tale ”Folkets Stemme”, under konkurrencen, og de færøske fans stod stolte som klipperne, de befolker.
Den fortælling nikker den færøske sociolog og politiker, Annika Smith, genkendende til. “Skønhedskonkurrencer er ikke noget, man er vant til på Færøerne, hvilket i sig selv kan afstedkomme visse forbehold – for eksempel at ‘anklage’ kvinderne for, at de har for høje tanker om sig selv og ‘tror, de er noget’,” siger hun og fortsætter:
“Men det er set før, at så snart en færing står på en udenlandsk scene, så kan han eller hun regne med hele landets opbakning, fordi man nu repræsenterer det lille land i kamp mod verdens goliatter. Fordommene og anklagerne om, at kvinderne er selvoptagede, bliver erstattet af solidaritet, når de kommer ud over Færøernes grænser.”
Det er måske en af grundene til, at kjolerne er enormt simple, nu hvor vi er nået til kjolerunden. Smukke, men simple. Jeg troede ikke, det var muligt at føle sig over-dressed til en skønhedskonkurrence, men det er tilfældet, når man som mig er klædt i en trelags-tyldrøm af en selskabskjole med spændt korset og håndsyede perler. Alle andre er klædt i figursyede, lange, enkeltfarvede kjoler med slids. En kjole er sågar bestilt fra Asos. I farven sort. Det ser man sjældent til skønhedskonkurrencer.
Ligesom til traditionelle bryllupper, så er kjolen noget af det vigtigste i en skønhedskonkurrence. Den skal være velovervejet, for den skal både vise dig frem, men ikke tage fokus fra dig, vise din krop, men ikke være afslørende, vise din personlighed, men også give plads til, at folk vil vide mere, og så skal den have den rigtige farve, pasform, stof, snit, længde og gerne besidde det lille ekstra. Det ser dog ud til, at de syv piger har følt sig mest komfortable i de enkle aftenkjoler. Jeg må tilstå, at jeg har det fantastisk i min kæmpe prinsessekjole.
”På Færøerne føler de fleste, at man ikke må skille sig for meget ud, for så bliver man oftest den sære, selvom vi også har flere beviser på, at man kan blive den mega seje, der kom sindssygt langt,” siger Turi∂ Elinborgardóttir.
En øjenvippe falder ned på min kind. Jeg ser mig i spejlet og fjerner den forsigtigt uden at ødelægge makeuppen.
”Er det dine egne øjenvipper, eller får du dem lavet? Er det ikke vildt dyrt?” spørger Birgit Johannessen, som repræsenterer Klaksvik.
”Jo, det er ikke billigt, men jeg får mine sponsoreret,” siger jeg og blinker med øjnene. Jeg føler skyldfølelse uden at have gjort noget.
“Hvor er du heldig,” siger Sólja Johannessen. Hun er den pige i konkurrencen udover mig med flest sponsoraftaler, og hun fortæller mig senere, at hun er virkelig taknemmelig over for sine sponsorer. Nogle af de andre piger har ikke fået en eneste sponsoraftale i hus.
Det er ikke nogen hemmelighed, at sponsorater er en milliardforretning i skønhedsindustrien, og i USA er kooperative sponsorater en populær marketingsmetode. Hvem vil ikke have sit produkt associeret med en national skønhed? Fordelene er også betydelige for deltageren, for det kan blive en dyr affære at deltage i skønhedskonkurrencer, når du går all in. Makeup, hår, hårforlængelse, hårfjerning, tandblegning, manicure, pedicure, sko, øjenvipper, træning, kjole… nogle skal også betale deres egen flybillet og hotel.
Miss Su∂uroy står i en sølv kjole backstage. ”Jeg prøvede at tale med så mange virksomheder som overhovedet muligt, men der var ingen som ville sponsorere mig. Til sidst spurgte jeg min arbejdsplads, om de ville finansiere mig til konkurrencen. Det ville de, heldigvis,” siger hun og aer forsigtigt stoffet til rette på kjolen.
Det er tydeligt, at de fleste af kvinderne ivrigt har forsøgt at lede efter en sponsor, men det lader til, at de færøske virksomheder ikke er interesseret i at lægge navn til skønhedskonkurrencen. Det overrasker dette års Mrs. World Denmark, Mette Riis Vogelius, som har mange års erfaring med skønhedskonkurrencer i Danmark.
”Det kan jeg slet ikke forstå. Selv i Danmark, der overhovedet ikke er så skønhedsfikseret som for eksempel USA, Asien og Sydamerika, synes jeg ikke, det er svært at finde sponsorer. Hvis pigerne får træning i det, skulle de gerne få et ja, hver tiende gang de spørger, især når det gælder mellemstore virksomheder, der godt kunne tænke sig lidt reklame. Det lyder helt surrealistisk, at det har været tæt på umuligt på Færøerne,” siger hun.
Der er stadig lidt tid, inden vi skal på scenen igen, og tiden udnyttes i backstage-området. Jeg tænker hele tiden, ‘husk at tage billeder til dine sponsorer, husk det nu, husk det nu’. Som den eneste opsøgte Benita Winther Jensen, Miss Sandoy, ikke nogen sponsor overhovedet, fordi hun “ville støje mindst muligt”.
”Jeg ville gerne være lidt hysch hysch omkring det hele. Jeg troede slet ikke, jeg var smuk nok til at være med, og jeg ville slet ikke have folk til at tro, at jeg nu troede, at jeg var bedre end dem, fordi jeg var med. Så det der med sponsorer var ikke mig,” siger hun.
I danske skønhedskonkurrencer er det almindeligt, at deltagerne stolt fortæller om deres sponsorgaver og indbyrdes anbefaler hinanden virksomheder, som laver deres hår eller udfører deres ansigtsbehandlinger. Jeg tager mig selv i at føle skyld over, at jeg har fået sponsoreret både negle, hår, vipper, makeup, undertøj og tandblegning, alt sammen af danske virksomheder. Kjolen fik jeg syet til konkurrencen af Laila Av Reyni, en af Færøernes få, men største kjoledesignere. De andre piger måtte selv ud at investere, låne eller leje en kjole.
Turi∂ Elinborgardóttir kæmpede for at finde sponsorater til os og stillede gratis undertøj til bikinirunden til rådighed samt frisør og catwalktræning. Hun betalte også dommernes fly- og hotelbilletter – og måtte få dage inden showet købe en ekstra billet til en ny dommer, da den oprindelige dommer, Christina Mikkelsen, Miss Universe Denmark 2016, aflyste på grund af et photoshoot, der lå samme dag. Det var slet ikke muligt at finde en egnet dommer på Færøerne, så Turi∂ Elinborgardóttir fik den tidligere Miss Earth Denmark 2016 til at assistere den anden dommer, amerikanske Rafa Delfin, som står bag Miss Critical Beauty.
“Jeg tror, at færinger er bevidste om, at de har mange smukke kvinder blandt sig, men der kan ligge en provokation i, når man dyrker skønheden så direkte og uindpakket som tilfældet er med Miss Faroe Islands,” siger sociolog Anika Smith: “Er man født smuk, kan der måske også være en holdning om, at man er ‘kommet sovende til det’, fordi man ikke har behøvet at dygtiggøre sig for at opnå den.”
Kjolerunden begynder, og Miss Streymoy, Sissal Magnussen, er den anden til at træde ind på scenen. Hun er en klassisk skønhed med store, mørke øjne, fyldige øjenbryn og uendeligt lange lokker. Men inden hun skal træde ind på scenen i sin blå havfruekjole, det øjeblik, hun har ventet så spændt på i månedsvis, bryder hun ud i gråd, og mascaraen siver ned ad de contourmalede kindben. Miss Tórshavn og Miss Vestmanna kommer hende til undsætning med trøst og lommetørklæder, og mens makeup-artisten redder den våde makeup, bliver Miss Streymoy tilbudt et glas vand, som hun drikker hurtigt. Hun trækker vejret tungt og dybt. Alt er godt. Ingen spørger senere, om der var noget galt med Miss Streymoy, for på scenen strålede hun hver eneste gang.
Værten svinger med sin lange, sølvblonde hestehale med lilla spids og hiver tre sorte kuverter frem med de tre navne, som dommerne har valgt skal gå videre. Vejret bliver holdt på scenen.
”Videre i top tre er… MISS KLAKSVIK!”
Klapsalverne fra publikum blandes med skeptiske blikke og beundring. Miss Klaksvik, eller Birgit Johannessen, træder forbavset frem på scenen, og det nervøse smil bliver selvsikkert og stolt.
”Det er indlysende, at man hurtigt virker selvoptaget, når man melder sig til en skønhedskonkurrence. Men er man virkelig det? Hvis det er selvoptaget at sige til sig selv, jeg er god nok, så synes jeg absolut ikke, der er noget galt i at være selvoptaget,” siger Turi∂ Elinborgardóttir. Hun har i årevis drømt om, at Færøerne skulle have sin egen skønhedskonkurrence – både for de unge kvinders skyld, men også for Færøernes – og nu sker det.
”Anden i top tre er… MISS SANDOY!”
Benita Winther Jensen kigger bag sig, skal lige være sikker på, at hun hørte rigtigt. ”Altså mig!?”. Hendes høje, slanke, elegante skikkelse går hurtigt fremad og stiller sig ved siden af den meget mindre Miss Klaksvik.
Den sidste pige er Miss Su∂uroy alias Monika Nolsø. Ligesom Miss Sandoy er hun velsignet med den rigtige modelhøjde og lange, slanke ben. Publikum klapper, og resten af os går af scenen. Nu er det tid til spørgsmålsrunden, hvor de tre kvinder skal vise dommerne, at de ikke blot besidder den rette skønshedskonkurrence-skønhed, men også den personlighed, man forventer af en skønhedsdronning.
“Jeg er ikke i tvivl om, at en skønhedsdronning kan være med til at brande Færøerne,” siger sociolog Annika Smith og fortsætter: ”Der er tale om et meget lille land og samfund, som stadig er i en proces, hvor det begynder at åbne sig op for omverdenen. Med det følger også lysten til at bryde med egne traditioner eller kulturelt-religiøse normer. Regnbuebevægelsen og Priden er jo eksempelvis blevet stærk og succesfuld på Færøerne. Det ville mange nok have forsvoret.”
”Hvem er den mest indflydelsesrige person i dit liv?” spørger dommerne på engelsk.
Miss Klaksvik ryster på hænderne. Spotlightet er så stærkt, at man ikke ser svedperlerne. Hun er dødsnervøs. Backstage har hun bedt mig om hjælp til sit engelske, som hun ikke mestrer helt optimalt. Det er tre sætninger. Hun kan godt. Det er bedsteveninden, som er hendes store indflydelse, og hvis alt går galt, skal hun bare nævne hendes navn. De andre piger er til gengæld flydende på engelsk.
”Beyoncé”, svarer Miss Su∂uroy. Der høres latter fra publikum, men hun lader sig ikke distrahere og argumenterer for, at Beyoncé går ind for kvinderettigheder og støtter velgørenhed, så fattige børn kan komme i skole, og de hånlige fnis forvandles til klapsalver, da hun runder svaret af.
Miss Sandoy nævner sin far, som har været hendes eneste forælder hele livet. Det rører publikum, som ellers er svære at imponere.
Vi andre opholder os backstage. Nogen har lagt et billede af en måge på Instagram og skrevet, at den hørte bedre til i top tre end de tre unge kvinder, der taler ude på scenen. For første gang virker deltagerne ligeglade med, hvad folk skriver på sociale medier. ”Helt ærligt.. Hvor lang tid vil de bruge på det der?”
Samtidig stiger spændingen. Hvem vinder? Og vil hun blive fejret som en?
Da dommerne har voteret, bliver vi alle kaldt ud på scenen. Først bliver feltet snævret ind til to; det står nu mellem Miss Su∂uroy og Miss Sandoy, og de stiller sig forrest på scenen, holder hinanden i begge hænder og venter på, at et af deres navne vil blive råbt op.
”Vinderen er…. MISS…. SANDOY!”
Benita Winther Jensen kaster sig over Monika Nolsø og giver hende et søsterligt knus, kigger op mod spotlightet, mod publikum og går rundt på scenen og kan ikke andet end at smile og græde. Hun er Miss Faroe Islands 2017. Snart skal hun forberede sig til verdens største skønhedskonkurrence og repræsentere Færøerne ved Miss Universe 2018 i USA.
I den vestlige verden er det cool at være model, og noget af det ypperligste er at være smuk. Det bliver respekteret, nærmest forventet, at du går op i din krop, udseende og sundhed.
De færøske kvinder kender alle diæterne, træningsrutinerne og skønhedsplejen. Ligesom så mange unge danskere er de hoppet med på gluten- og laktosefri bølger, træner crossfit, cykler og løber. De bruger også tusindvis af kroner på makeup og hudpleje. Det er bare ikke noget, de snakker så højt om.
På landkortet er Færøerne en lille, ukendt plet. Den ene dommer, amerikanske Rafa Delfin, der driver Miss Critical Beauty, var ovenud lykkelig, da han fandt ud af, at der findes veganske produkter på de små øer, som han kun vidste få ting om.
”Jeg var nærmest angst for at besøge Færøerne, fordi jeg er veganer. Jeg forventede, at landet primært var kødædere og har læst en masse om, at færinger deltager i slagtninger af grindehvaler en gang om året, men nu kan jeg se, at det er skønt at være veganer på Færøerne,” siger han og tilføjer, at han er overbevist om, at Benita Winther Jensen kan gøre en forskel for sit land.
”Benita kan skrive historie. Jeg tror og håber, at Miss Faroe Islands vil blive større og i sidste ende en national tradition,” siger han.
Annika Smith er enig i, at Benita Winther Jensen er en frontløber.
”Det kræver stort mod at være den, der gør noget først og bryder med en norm, måske er det endda endnu mere vanskeligt i et lille samfund, hvor alle kender hinanden. Men at kæmpe videre trods modstand kan også være en måde at vinde færingernes respekt på. Når Miss Faroe Islands står på den internationale scene, tror jeg, at hun vil have rigtig mange af Færøernes indbyggere bag sig,” siger hun.
Den nykårede Miss Faroe Islands er klar til at være den første skønhedsdronning på den internationale scene fra sit land, men den færøske ydmyghed er der stadig.
”Jeg ser mig ikke som bedre end nogen anden, men jeg lover for, at jeg vil kæmpe for Færøerne,” siger hun.
