Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
For tre år siden lavede jeg en VICE-dokumentar om Melissa Ede, som er en transkvinde, der arbejdede 60 timer om ugen som taxachauffør i byen Hull. Filmen fulgte hende i forberedelserne til at forlade jorden, fordi hun ville flytte til Mars som en del af Mars One Project. Desværre kvalificerede hun sig ikke til at tage med på turen. Men filmen handlede ikke kun om det: Den præsenterede også Melissa som det sjove, blide og hårdtarbejdende menneske, hun er, og viste, at det vigtigste i hendes liv var at kæmpe for transpersoners rettigheder.
Videos by VICE
For kort tid siden købte hun et skrabelod på en tankstation, inden hendes vagt skulle til at starte, og hun vandt fire millioner pund (33 millioner kroner). Da jeg hørte det, begyndte jeg at græde, fordi det mindede mig om, at gode ting også rammer gode mennesker. Jeg ringede til Melissa for at spørge hende, hvordan hendes liv har ændret sig, siden hun vandt.
VICE: Hej Melissa! Det er mig, Daisy.
Melissa Ede: Hej søde. Hvordan går det med dig?
Først bliver jeg nødt til at sige tillykke! Jeg var helt oppe at køre, da jeg hørte det.
Det er ufatteligt, er det ikke? Sådan er mit liv bare.
Har det fået dig til at tro på en højere magt eller sådan noget? Er det her guds indblanding?For at være helt ærlig, så tror jeg fuldt og fast på, at det er sådan, det hænger sammen. Hvis du tror nok på noget, så bliver det virkelighed på et tidspunkt. Der er tydeligvis nogen deroppe, som hjælper mig. Men hvem ved? Ingen af os kan sige noget med sikkerhed, før det er tid til at forlade jorden.
SE FILMEN OM MELISSA OG MARS HER:
Det er heller ikke ligefrem et lille beløb, du har vundet. Hvis jeg vandt en halv million, er jeg ret sikker på, at jeg ville føre mig frem, som om jeg ejede det hele.
Indtil videre har jeg kun brugt omkring 20.000 pund (150.000 kroner). Det betyder, at jeg stadig har 80.000 pund tilbage, før jeg har brugt 100.000. Dem kan jeg så gange med ti, før jeg har brugt en million, som jeg så har jeg fire af. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er pisse mange penge! Mig og min partner går stadig på tilbudsjagt, når vi er ude at købe ind. Vi går ind i supermarkedet og siger: “ej, det kan vi få billigere et andet sted.” Så kan vi ikke lade være med at grine, for vi er jo millionærer! Men vi kan jo lige så godt spare, hvor vi kan, ikke? Det første, de fleste ville gøre, er at købe en ny bil. Jeg købte en brugt fra 2011. Mine venner siger: “Mel, du har slet ikke forandret dig.” Men hvorfor skulle jeg også det? Jeg er stadig den samme person, selvom jeg har 4 millioner stående i banken – det kan ikke forandre mig. Jeg kan stadig ikke vente til sommer, når jeg skal rundt og kigge på brugte biler, som jeg plejer – for jeg nyder det virkelig.
Kan du beskrive øjeblikket, da det gik op for dig, at du havde vundet?
Jeg stod i kø på tanken, og jeg havde ikke flere smøger. Jeg ved ikke hvorfor, men det her skrabelod blev ved med at tiltrække min opmærksomhed ud af øjenkrogen. Da det blev min tur, skulle jeg beslutte, om jeg ville have cigaretter eller det skrabelod. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg endte med at sige: “jeg vil gerne have det der skrabelod” og pege på det. Så satte jeg mig ud i bilen og skrabede det, mens jeg tænkte “please, please, lad der være 1000 pund på”. Det var nytårsaften, og jeg havde planlagt at være sammen med min partner. Jeg havde ikke taget fri nytårsaften i 25 år, for det har man ikke rigtig råd til som taxachauffør. Så jeg blev ved med at sidde og bede til, at det ville dække mine tabte indtægter.
Så jeg skrabede og så først tallet 4 og så ordet “mil”. Jeg kunne ikke tro det. Jeg kiggede på det igen og tænkte: “Det er ikke ægte.” Jeg holdt det op mod lyset og kom frem til, at det var det, der stod. Der stod 4 millioner. Så jeg sprang ud af bilen og løb ind på tanken igen, fordi jeg kender kvinden, der var på arbejde, og jeg sagde: “Coleen, du kommer ikke til at tro på det, men du har lige givet mig 4 millioner pund.” Hun sagde “fuck af” og “lad mig se”, og så forsøgte hun at hive det ud af hånden på mig. Jeg råbte: “Nej, du får det ikke!” og løb ud igen, uden at vide hvad jeg skulle gøre. Jeg havde virkelig brug for, at nogle andre kiggede på det. Jeg blev nødt til at få det verificeret. Så jeg ringede til udbyderen, og det blev det. Bagefter ringede jeg til min partner og sagde: “Du kommer ikke til at tro mig, men jeg har lige vundet fire millioner pund.” Hun svarede bare: “Fuck af, din idiot.” Så jeg tog ud for at mødes med hende, og hun så det med egne øjne. Vi havde en fantastisk nytårsaften!
Jeg ved, at du ikke altid har haft det nemt. Kan du fortælle, hvordan dit liv var, inden du vandt?
Det var overlevelse og intet andet. Jeg klarede den. Jeg kom gennem hverdagen, selvom jeg nogle gange ikke fik andet end havregryn. Sådan var mit liv. Seksten eller sytten timers arbejde om dagen. Arbejde, søvn, stå op og tilbage på arbejdet. En konstant kamp for at betale regningerne. Det var det eneste, der skete. Overlevelse. Jeg ville helt seriøst ikke ønske, at nogle andre havde mit liv. Arbejdet var ret farligt, fordi folk vidste, hvem jeg var. Jeg er blevet angrebet tre gange de seneste par år. To af overfaldsmændene blev anklaget for vold, men hver gang slap de med en advarsel, fordi de ikke havde haft problemer med loven tidligere.
Var det hatecrimes, fordi du er trans?
Det ville de ikke indrømme, for de ved godt, at man ryger i fængsel for den slags, så de ville kun tilstå almindeligt overfald. De ville ikke indrømme, at de var styret af had. Det var svært. Men de kan ikke få mig til at holde op med at være mig.
Du besluttede dig for at stå frem i pressen, da du vandt, og det er der ikke mange, der gør.
Jeg besluttede mig for at træde frem, fordi jeg vidste, at jeg ikke på nogen måde kunne holde det hemmeligt alligevel. Så jeg fortalte dem, at jeg gerne ville stå frem, og National Lottery arrangerede et pressemøde. Det er et af de mest fantastiske øjeblikke i mit liv. Jeg har aldrig haft det sådan før. Der var så mange mennesker, der var interesserede i alt, hvad jeg laver. Det var en utrolig oplevelse. Jeg fik lov til at fortælle min historie. Det var virkelig stort.
Gik du direkte ud for at købe en masse ting?
Nej, for jeg havde ingen penge endnu. Dagen før pressemødet kom folkene fra lotteriet for at sikre, at alt var som det skulle være med skrabeloddet, og for at finde ud af, hvem jeg var, og hvilken baggrund jeg havde. De havde en bankmand med, som lavede en konto til mig, hvor de 4 millioner kunne være. Men fordi overførslen ikke kom med det samme, havde jeg stadig ingen penge overhovedet. Jeg forklarede dem, at jeg ikke engang havde noget at tage på til pressemødet, så de foreslog, at jeg kunne få et forskud – men det kunne jeg ikke engang få, fordi min indkomst er så uregelmæssig. Indtil den dag måtte vi vende hver krone bare for at få mad. Bankmanden endte alligevel med at give mig et forskud. Det var i det øjeblik, da jeg fik 800 pund (7000 kroner), at jeg forstod, at det var virkeligt. Vi gik ud og shoppede tøj, og så købte vi McDonald’s på vej hjem.
Var der mange mennesker fra din fortid, der pludselig dukkede op igen, efter du havde vundet?
Ja, bestemt. Desværre døde begge mine forældre sidste år, så de fik ikke lov til at opleve det. Men de talte slet ikke til mig op til deres død. Jeg fandt først ud af, at de var gået bort et stykke tid efter deres død, for de ønskede ikke, at jeg skulle være med til begravelsen. Det er ret sørgeligt, men der er ikke så meget, jeg kan gøre ved det. Siden nyheden kom frem har mine børn kontaktet mig igen. Er det, fordi jeg har penge nu, eller er det, fordi de oprigtigt gerne vil snakke med mig igen? Jeg har skrevet dem ind i mit testamente. Det blev jeg nødt til at lave, for hvis der sker noget med mig, ville pengene ellers ikke ryge det rigtige sted hen. Så nu har jeg sørget for dem. Jeg vil gerne gøre livet lettere for mine venner og familie. Det, synes jeg, er det smukke ved at have så mange penge – at jeg kan hjælpe de mennesker, der har støttet mig i min svære tid.
Så nu kommer det vigtige spørgsmål: Vil du bruge nogle af dine penge på at tage til Mars?
Siden vi lavede din film, er det gået op for mig, at en tur til mars er lidt som at putte en hamster ind i en mikroovn. Jeg ville bare eksplodere. Jeg nyder livet for meget til det. Selv NASA kan ikke lande på Mars. Det havde jeg måske ikke helt forstået, da jeg ansøgte om det, men det har jeg nu. Jeg vil ikke være den hamster.
Du har jo alligevel også travlt med at forandre den her verden.
Jeg var klar til at gøre det dengang. Jeg ville have elsket at være den første transperson i rummet. Jeg ville have elsket at være den første transperson til at sætte foden på Mars. Bare fordi det kunne hjælpe så mange andre på den her hadefulde planet. Det var mit budskab. Men jeg tror, at mit budskab kommer længere ud, hvis jeg bliver på jorden og deler det med folk her.
Tak, Melissa.
