Jimmy Fallon er alt, hvad der er galt med verden

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Australien

Jeg har aldrig set et helt afsnit af The Tonight Show Starring Jimmy Fallon. Så er det sagt. Jeg er helt ligeglad. Nu ved jeg godt, hvad I tænker: ”Hvorfor skider du på et program, du alligevel aldrig har set?”

Det er ret tydeligt, at jeg ikke har svaret på det, okay?! Der kan være en masse mere eller mindre gyldige årsager. Måske er jeg bare en sur stodder, fordi jeg ikke fatter appellen, fordi Jimmy Fallon virker som en hæslig person, og fordi jeg skal skrive mindst en artikel om dagen for ikke at blive fyret.

Og så er jeg faktisk også ret sikker på, at jeg har set tilstrækkeligt med videoer og klip på sociale medier for at forstå, hvad Fallon handler om: Se Jimmy Fallon banke Blake Griffin og Ice Cube i basketball. Vanessa Hudgens og Jimmy Fallon synger Friends-temaet, som du aldrig har hørt det før! Aziz Ansari og Jimmy Fallon læser højt fra dårlige Yelp-anmeldelser!!!

Fedt. Et spørgsmål: Why the FUCK?

Hvorfor Vanessa Hudgens? Hvorfor Ice Cube? Hvorfor Friends? Time fucking Magazine skrev: ‘Jimmy Fallon og Vanessa Hudgens mødes i skøn duet og viser deres udødelige kærlighed til Friends på The Tonight Show,’ men det er simpelthen bare ikke godt nok. Er det sådan, man viser din udødelige kærlighed? Ved at lave en karaokeversion af temamelodien 12 år og ni måneder efter serien sluttede? Det giver ingen mening! Det hænger ikke sammen!

I mellemtiden står verden uden for tv-studiet i flammer…

Men måske er det derfor, I bliver ved med at se Jimmy og hans gæster te sig som idioter på skærmen aften efter aften. Fordi I er dybt deprimerede mennesker, fortabte og forvirrede over verden, og det eneste indhold, I er i stand til at sluge, er formålsløst, åndsforladt vrøvl: to mere eller mindre berømte mennesker, hvis optræden lige så godt kunne være et stykke improvisationsteater skrevet af @daquan. Og så foregår det hele foran et publikum, der faktisk tvinges til at grine af en eller anden diktatorisk producer, der står i kulissen. Det har den samme effekt, som når man faker en orgasme.

Det her show, denne veritable svingdør for ofte komplet irrelevante gæster, ”krydret” med interviews, hvor Fallon bryder ud i sit karakteristiske tavse, rokken frem og tilbage i sædet, mens hans klappe-grin, bogstaveligt hver gang gæsten åbner sin mund, og tvinger dem til at deltage i den ene evnesvage quiz og leg efter den anden, som var de dresserede aber – det er ligesom at se et afsnit af Black Mirror. Jævnfør det her meme:

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis han ikke var blevet ”entertainer”, hvis SNL ikke havde ansat ham i sin tid, så ville Jimmy Fallon stadig være ham fyren, som dukker op til en fest med Cards Against Humanity og en akustisk guitar under armen, fordi han simpelthen ikke aner, hvad sjov er for en størrelse. Så snart der opstår en akavet pause i samtalen, tvinger hans angst ham til at udbryde, ”Okay, hvem er klar til en lille leg?! Ha ha!”

Så her sidder vi altså. Vi ser videoklip, ti år inde i Instagram-æraen, eller måske i det der lille embed-vindue, som Facebook har lavet, mens vi ”arbejder”. Den falske latter fra publikum raser som hvid støj i høretelefonerne. Og Jimmy Fallon lader, som om han ikke vidste, at han skulle synge ”Hjulene på bussen” med Michael Bolton-stemme, før han selvfølgelig gør det til perfektion foran sit backing band – The Roots!!! For søren da! The Roots!!! – for han har ikke bare skrevet hele indslaget, han har også øvet det i ugevis.

Og sådan fortsætter det bare: Jimmy spiller basketball mod en professionel spiller og slår ham; Jimmy synger en sang med en kendt sanger og gør det samme igen; Jimmy kan få publikum til at grine, som kun en professionel og prisvindende komiker kan gøre det. Bare se selv!

Okay, vi har fattet det, du elsker at få opmærksomhed.

For det ikke skal være løgn, så hedder programmet The Tonight Show Starring Jimmy Fallon. Starring! Hvem er gæsten, Jimmy? Er det dig? Er du gæsten? Er det dig med alt talentet og de interessante historier at fortælle? Sådan virker det godt nok. Ved du, hvad det også virker som? Det virker, som om seerne på et tidspunkt har antydet til NBC, at de er meget interesserede i at se, hvad Jimmy Fallon kan præstere hver eneste fucking aften i løbet af ugen. Men jeg kan ærlig talt ikke huske, at der er nogen, der har spurgt, hvad jeg synes om det.

Under alle omstændigheder så fungerer formatet for Jimmy og NBC. Hans indslag bliver altid virale sensationer online, og nyhederne viser dem også, så sommetider har jeg det, som om jeg lever i en parallel virkelighed, hvor hele verden elsker Jimmy Fallon. Men så indser jeg, at det ikke er en parallel virkelighed… Det er den her virkelighed. Det er virkeligheden, mand!

Jeg bebrejder vores lorteverden for det her. Men jeg har også besluttet, at det hænger sammen med, at Jimmy Fallon, der ellers prøver utroligt hårdt på at være en stjerne, i virkeligheden bare er et redskab. Det er lidt, ligesom når folk skriver fan-fiktion og gør hovedpersonen så aggressivt kedelig og normal, at bogstaveligt talt alle mennesker på kloden kan relatere til ham eller hende. Måske appellerer Jimmy Fallon til folk, fordi han er så let at ignorere? Måske er det derfor, han altid griner uden en lyd? Måske er det derfor, han laver så mange imitationer af kendte?

Hvad end det er, så tjener han kassen på det. Han tjener monsterkassen for at være ærlig. Og det ved jeg, fordi jeg tit skriver artikler med titler som ”De ti bedste Soundclowns på nettet” eller siger til folk, ”Lyt til det her mashup af Linkin Park og Seinfeld-temaet” eller noget andet lort i den dur, og jeg kan love dig for, at folk æder det råt. Google siger også, at det er den slags indhold, vi er nede med. Det er ikke lange, alvorlige artikler om Aleppo eller global opvarmning, men ”Her er tretten stykker ost, der ligner Kim Jong Il”.

Så i sidste ende er Jimmy Fallon vores egen skyld. Måske er han også min skyld. Det er lidt det samme, som når vi hader Kim Kardashian: vi hader bare os selv. Og jeg er et tandhjul i den maskine. Jeg prøver at holde folk interesserede, så de bliver ved med at se med. Og midt i det her står Jimmy Fallon – den menneskelige ækvivalent til at sige: ”Hov, hvad er det?!!”, mens man peger nogen over skulderen.