Kaaliyahs nye single, “Fortune Cookie”, slår et trappet slag for mere oralsex til kvinder

Danmark er midt i en trap-awakening. Bare se dig omkring. Fra Aarhus til DR Byens koncertsal bliver der ivrigt dabbet og diskuteret over Urban Dictionary-søgninger, hvad det egentlig vil sige at være en “thottie”. Det er næsten hver uge, at vi bliver velsignet med et nyt track, en ny gadevideo, en debuterende trapper eller et medieliderligt stuntforsøg på at lukrere på bølgen.

Men selv om vi efterhånden er dækket ind med alt fra dansk trap OGs (Johnson) til dank kollektiver (RigForevigt) i vores evige forsøg på at flæskestege vores egne, danske versioner af trendy popkulturelle fænomener, er der én ting vi mangler – og hun har lige meldt afbud fra Orange Scene for at føde Offsets afkom. Cardi mothafuckin’ B.

Videos by VICE

Nu siger vi ikke definitivt, at Kaaliyah er Danmarks svar på Cardi. Men hendes steamy, nye single “Fortune Cookie” nipper sig klart ind på det territorie.

Som i sine forgående singler “Buried” og “Vaya” veksler den dansk-nigerianske sangerinde mellem en nærmest hviskende ømhed og hårde, no-bullshit bars, der understreger, hvorfor hendes kælenavn er “Killah”. Producer-makkeren Louis Winding leverer endnu et minimalistisk beat på internationalt niveau, hvor hypnotiserende xylofon svæver over trommer, der lyder, som om de er skabt til at få en bil til at ryste, og en steel drum-effekt, der for en gangs skyld er simpel nok til til ikke at lyde played-out. Og alt det kredser om en hed, rå, suggestiv omgang småkage-baseret rap-feminisme, med linjer som // Before you beat it up / better go downtown //. Forspils-ligestilling? Fuck ja.


“Det er lidt ligesom at tage makeup på – man skal også vide, hvornår man skal stoppe.
Det er ikke fedt, når ting er for perfekte. Det, der er fedt ved “Fortune Cookie”, er, at den er så simpel. Jeg kan godt lide, når der ikke er alt for mange instrumenter, ikke for meget i gang. Det er også derfor, at emnet er, som det er – straight up,” fortæller hun til Noisey om den nye, rå single.

Knald “Fortune Cookie” på, og scroll videre for at læse, hvad den forføriske trapperinde havde at sige, da vi ringede hende op til en snak om hendes spritnye lykkekage-banger, og spurgte hende, om hun mon kunne blive vores version af Cardi:

Noisey: Hey Kaaliyah. Du holder dig ikke tilbage på det her track, hva’?
Kaaliyah: Ting skal ikke pakkes for meget ind. Der skal ikke alle mulige filtre på.

// He gon’ make a Killah cum / He gon’ make a Killah cuuum //
Der er meget få filtre på “Fortune Cookie”, that’s for damn sure.
Grunden til, at jeg siger det to gange, er for ligesom at pointere: “Yeah, I’m saying it”. Hvis du er i tvivl, om jeg sagde det, så sagde jeg det faktisk. Det er sådan, det er. Det handler om, at jeg for eksempel ikke kunne gå ud på gaden og stå råbe højt: “Yeah, he gon’ make a Killah cum” – men jeg kan godt lide at udleve den side, når jeg skriver. Jeg er sikker på, at Beyoncé også er en anden person, når hun er på gaden.

Jeg har en periode lige for tiden, hvor jeg prøver at dyrke det her med at være mig selv virkelig meget i min måde at være kreativ på. Når man starter med at lave musik, tror jeg, at man er omkring rigtig mange mennesker, der er dygtige – og så respekterer man rigtig meget, hvad de har af input. Det er ligesom at starte på et nyt arbejde. Du er måske lidt forsigtig lige de første par uger, og så begynder du at finde ud af, hvad din rolle er og blive komfortabel nok til selv at tage initiativer, men samtidig stadig være sig selv. Det er også derfor, jeg skriver musik – for at vise enkelte sider af Killah, mig selv.

Hvad for en side af dig selv ville du så sige, vi får at se på “Fortune Cookie”?
“Fortune Cookie” handler basically om en kvinde, der hedder Cookie. Som kan være hans fortune. Hendes mand har været ude at rejse, de har været på FaceTime, prøvet alt muligt, og nu kommer han hjem. Og hun er klar til ham. Det handler ikke om, at han skal være sød ved hende – men han får hende til at komme.

Og jeg har det ikke som Cookie 24 timer i døgnet. But I can be Cookie. Og jeg håber også, at der er rigtig mange andre kvinder, der har en Cookie-side.

Hvad arbejder du på for tiden?
Jeg kommer til at udgive og spille rigtig meget gennem sommeren. Min næste single kommer til at handle om bags. What kind of bag do you have? Depending on the size, you can hang with me.

Hvordan har du det med trapscenen herhjemme?
Jeg tjekkede lige Baby Bino ud den anden dag, i det der interview med Johnson, I har lagt ud! Han er megasej. God stil. Jeg synes, at det er fedt, at der kommer så meget ud. Folk forstår lidt mere, hvad vi har gang i. Men jeg må ærligt sige, at jeg ikke har fået tjekket så meget op på det herhjemme, jeg har været for meget i studiet, for ego.

Hvem er en kunstner, som du spejler dig i?
Jeg blev meget glad, da jeg for længe siden hørte de første mixtapes med Cardi B. Jeg ved godt, at hun er poppin’ nu, men jeg fulgte hende faktisk på Instagram, før hun var med i Love & Hip Hop, så jeg heppede sygt meget på hende. Jeg syntes bare, hun var sej, fordi hun var sig selv. Hun havde skæve tænder, var fra The Bronx, og hun var ligeglad. Resten er nu mainstream history.

Hvad tror du, der skal til, for at vi kan få en Cardi herhjemme – ikke bare en kunstner, men et fænomen, som alle er helt oppe at køre over?
Det, der er med Cardi, er, at alle kan relatere til hende. Cus she ain’t trynna be perfect – she trynna be real. Og det er det, alle kan genkende ved hende: at man kan se sig selv i hende. Det kunne godt ske herhjemme, men det kræver, at man som kvinde er fuldstændig ligeglad med, hvad folk siger. Jeg tror, man kommer til at få rigtig mange slag for at være så ligeglad. Og jeg tror, det bliver rigtig hårdt, fordi man skal arbejde så hårdt, så folk ikke kan nægte en det. Når du ikke har noget at miste, kan du kæmpe så hårdt som det der.

Bliver du Danmarks Cardi?
Imma try to do dat.

Tak, Kaaliyah.