Kære Næstved,
Jeg bliver helt varm indeni, når jeg tænker på dig. Jeg har det godt i København – jeg føler mig virkelig hjemme i Nordvest – men jeg ved godt, det er hos dig, mine rødder ligger. Jeg føler stadig et stærkt tilhørsforhold, når jeg tænker på dig. Hvilket egentlig er ret underligt, for jeg følte aldrig, at du ville have mig, som jeg var: En genstridig punker med behov for farver, skævhed og høj musik.
Videos by VICE
Mine ungdomsår i Næstved var ikke en dans på roser. De andre indbyggere råbte af mig, da jeg havde langt hår, og fortsatte, da jeg klippede det af. Jeg blev set skævt til, eller fik nogen på hovedet, hvis jeg trådte ind på beværtninger, og folk var ikke for fine til at svine mig til ud af vinduet på deres sænkede biler, fordi jeg formastede mig til at placere min ring i læben i stedet for i øret. Kommunen havde ingen øvelokaler, jeg kunne spille musik i. Der var aldrig nogle fede bands forbi byen. Alle barerne spillede enten Tøsedrengene eller Tiesto. Du gav ikke nok plads til ungdomskultur, som var andet og mere end Jack & Jones og Bacardi Breezer. Det var altid en krig at få fat i tjald, og det eneste vi fik, var smuldrende paphash til overpris. De kendte musikere fra byen var S.O.A.P. og Danny Kool, for fucks sake*. Du var en kulturel og social ørkenvandring, og jeg er lykkelig for, at jeg flyttede.
Alligevel gav du mig, hvad jeg søgte, hvis bare jeg holdt ud. Jeg fik et stærkt fællesskab med ligesindede, og sammen kunne vi ignorere grødbønderne og deres hjernetomme provokationer. Da vi manglede et sted at gå i byen, hvor vi ikke blev truet med tæsk, gav du os et stamværtshus, som var alt, hvad vi turde håbe på. Da kommunen ikke forsynede os med et sted at spille musik, tog rockerne i byen den opgave på deres skuldre, og så var der igen larmende musik i den gamle købstad. Da vi ville udfordre ejendomsretten, opdagede vi det fineste lille hus i centrum, for kun de bedste adresser i byen er godt nok til BZ. Da de fede bands manglede, hentede vi dem selv til byen. Vi skabte vores eget fællesskab midt i provins-tomgangen, hvor man måtte male på væggene, holde fest og holde i hånden.
Næstved, hvorfor skal du være så nederen og så fucking fed på samme tid?
Du er ældreboliger, grå beton og Dax-wax. Men du er også graffiti, Hvid Sjokolade og joints ved Susåens bred. Du er øretæver og afbrændte dæk nede på tanken. Men du er også kolde bajere og solskinsflirten på Munkebakken. Du er den anakronistiske elite på Herlufsholm. Men du er også lavkulturens ferieparadis Bonbonland. Du er sure miner og fremmedhad. Men du er også en ufattelig høj koncentration af gode mennesker. Det burde slet ikke kunne lade sig gøre at finde så mange fede typer i den samme provinsflække.
Jeg hader dig. Men jeg elsker dig.
Du er lidt som min familie: Der er så mange ting, der pisser mig af ved dig, men alligevel vil jeg aldrig holde op med at holde af dig, forsvare dig mod onde tunger, og opretholde en stædig illusion om, at du er perfekt på din egen uperfekte måde. Jeg er forbundet til dig, og jeg er taknemmelig for, at du er mit ophav.
Næstved, din gamle skøge. 882 år er ingen alder, især ikke når Southside Crew og alle de andre af nattens skrivere bliver ved med at sminke dig med farvelade og holde dig lækker.
Næverly Hills, AK4700 Næstved, straight up NÆVER:
Du er det bedste sted jeg kender, hvor jeg aldrig vil bo igen.
Jeg håber, den nye generation af kommende fraflyttere passer godt på dig.
Kærlige kys og knuste knæskaller,
Kristian
*Jeg havde oprindeligt skrevet, at Joey Moe også er fra Næstved. Det er en skrøne. Det er uvist hvordan løgnen er opstået, og jeg beklager til alle fra Næstved, som er blevet stødt af det.
PS: Vi ses selvfølgelig til jul, når alle byens fortabte sønner og døtre vender hjem. Ligesom vi plejer.
PPS:
