Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA
I går rejste Kodak Black sig og gik midt i et interview på radiokanalen Hot 97. Det 17 minutter lange interview på programmet Ebro in the Morning omhandlede hans succes på Floridas rapscene, hans indflydelse på “Bodak Yellow” og hans kommende album, Dying to Live. Umiddelbart lyder det som et ret almindeligt interview – og det var meget af det også. Men cirka et kvarter inde i samtalen blev det akavet. Det var ikke, fordi Kodak gik amok som Birdman, hvis “all three of y’all”-raserianfald er blevet ikonisk. Men hans bratte afgang fra studiet, umiddelbart efter Ebro Darden bragte det seksuelle overgreb, rapperen er anklaget for, på banen, spreder tvivl om, hvorvidt vi gør nok for at stille hiphop-artister til ansvar, når de beskyldes for upassende, ulovlig adfærd.
Videos by VICE
Indledningsvis indrømmer Ebro, at han har nogle forbehold, men springer alligevel direkte ud i det. Uden nogen rigtig opvarmning tager han hul på de store spørgsmål. “I forhold til […] alt det, du er anklaget for – hvor meget af det tager du ansvar for?” Det er et ladet spørgsmål, der ikke umiddelbart lader til at genere Kodak, til dels fordi “alt det, han er anklaget for” kan hentyde til hvilken som helst af de syv forskellige anklager (stoffer, våben, at udsætte børn for fare), han har akkumuleret i løbet af det forgangne år såvel som anklagen om seksuelt overgreb fra sidste år. Gennem hele interviewet taler han åbent om de åbenbaringer, han er nået frem til på sine egne præmisser, blandt andet en bibelsk en af slagsen, omkring hvorvidt det er umuligt for “gode træer” at bære “dårlig frugt” og vice versa. “Jeg har ikke lyst til at tro på karma, fordi jeg har ikke lyst til at leve i troen om, at de ting, jeg har gjort, kan komme til at hjemmesøge mig en dag,” udtaler han på morgenprogrammet.
“Hvis man ser på de sager, du er involveret i, og alt det, du har været igennem… Jeg ved godt, at den seneste af dem er ret følsom, og ud af respekt for alle, der er involveret i den sag, kan vi ikke gå i detaljer her i dag. Men vi tager seksuelle overgreb alvorligt, men vi håber ikke, det er sidste gang, du er med som gæst, så vi en dag kan tage en dybere samtale om det, fordi det er et alvorligt emne,” siger Ebro. Det får medvært Peter Rosenberg til at afspore samtalen ved at bringe en konspirationsteori om månelandingen i 1969 på banen. Her bliver rapperen tydeligvis utilpas, mens resten af lokalet bryder ud i latter. Ebro udfordrer ham igen: “Du virker ked af, at jeg bragte det på banen.”
“Jeg føler, at nogle gange når niggas går gennem hårde tider, underholder I jer med alt muligt bullshit. Så skift emne, ellers går jeg.”
Radioværten rokker sig ikke. “Vi behøver ikke at snakke om andet. Det kunne sagtens slutte lige her,” siger Ebro.
Striden mellem Kodak Black og Darden var så høflig, som den kunne have været, men Dardens Twitter fortæller en anden historie. Halvdelen af dem, der kommenterer på sagen, mener, at han disrespekterede Kodak, mens den anden halvdel roser ham, fordi han turde stille de hårde spørgsmål. Trick Daddy, en anden rapper fra Sydflorida, der vil have “all the smoke”, dedikerede endda en hel video til radioværten. “Jeg prøvede bare at have en balanceret samtale med Kodak Black uden at ignorere de alvorlige tiltaler, der er rejst mod ham, men samtidig heller ikke spørge ind til detaljer, der kunne forværre hans situation,” tweetede Ebro i går. Samtalen, der er opstået i kølvandet på interviewet, illustrerer, hvor udviskede linjerne egentlig er mellem offentlige personer og journalister i musikverdenen. Undlader man essentielle dele af samtalen, som for eksempel en igangværende retssag, kommer man ikke voldtægtskulturen i hiphop til livs.
Den kultur, der har drevet DJ Akademiks’ platform – en platform, hvor han betragter sig selv som “en ven” med kunstnere som 6ix9ine og journalist – er præcis samme kultur, der problematiserer, at journalister har et ansvar i forhold til at stille de vanskelige spørgsmål. Men Ebro spurgte ikke engang Kodak om noget. Han forsøgte at indlede en samtale, rapperen kunne bruge som forum til at forholde sig til sine juridiske problemer med sine egne ord. Det er forståeligt, at der er nogle af de sager, som Kodak måske ikke har lyst til at tale om; juridisk set kan det godt være, at han ikke engang må tale om dem. Men man skulle tro, at han i det mindste ville have lyst til at forsvare sin position, også selv om det bare var i form af et generisk, planlagt svar. At se helt bort fra Kodaks problemer med loven ville have været en skødesløs forsømmelse i en tid, hvor folk taler ud om seksuelle overgreb mere end nogensinde før. Ebro gjorde bare sit arbejde.
