Hvis du var på Langelandsfestival i sommers eller har været til koncert i Tap1 på Amager i løbet af de sidste par uger, har du måske undret dig over, hvem fanden der har smidt en pokerchip i bunden af dit fadølskrus. Du er hverken blevet forgiftet eller tracket af et rumvæsen. Du har bare smagt på fremtiden.
Sådan ser Ronny Tovgaard i hvert fald på det. Ronny har erklæret krig mod lange kødannelser, overskummende fadbamser og dovne bartendere ved at bringe et alternativt fadølsanlæg til Danmark. Systemet, som blev udviklet i USA for snart ti år siden, hedder Bottoms Up, og chippen i bunden af dit ølkrus er ikke nogen chip. Det er en flad, rund magnet, som dækker et hul i plastikkruset, hvorigennem øl eller færdigblandet cocktail skænkes nedefra og op gennem en dyse. Det er fadøl på vrangsiden. Ifølge Ronny er gevinsten mindre spild, mere overskud til bartendere og hurtigere skænkningstid.
LÆS MERE: Hos tandlægen i Hellerup kan du stadig få en fadbamse i venteværelset
Videos by VICE
Han stiller et plastikkrus oven på dysen, og fire sekunder senere står jeg med en gin og ingefær-drink i hånden. Udover koncertsteder og festivaler har Ronny også testet Bottoms Up i Parken og på Brøndby Stadion i forbindelse med fodboldkampe.
“For mig startede ideen med, at jeg sad med nogle kunder nede ved åen i Aarhus,” fortæller Ronny, der som it-mand har været med til at køre amerikanske startups ind på det danske marked. “Der var knald på den bar, og der stod nogen foran os, der skulle have 10 mojitos. Så tager det bare lang tid. Jeg tænkte, at det burde man gøre noget ved det.”
Det var der allerede nogen, der havde gjort i USA, så Ronny fik nogle venner med på vognen og investerede i det danske agentur på Bottoms Up, som han er begyndt at lancere gennem det sidste års tid.
“Ølfolket var kritisk i starten, fordi vi jo er skolet med, at en fadøl skal skænkes oppefra og ned,” siger Ronny. “Men den modstand synes jeg ikke, vi mærker til længere. Prøv at smag, hvordan den holder sin friskhed!”
Jeg har holdt en fadøl kørende gennem et kvarters tid, og der er stadig godt med brus i. Ronny siger, det er fordi, at man ikke mister kulsyren i skummet, der hober sig op, når man skænker fra oven. Det magnetforsejlede hul i bunden af kruset holder tæt, men mine fingre kan alligevel ikke lade være med at danse henover bunden. Ligesom når du får en springkniv i hånden som barn og bliver bedt om at holde den lukket. Prikker du for hårdt til magneten, åbner du for ølsluserne. “Sådan er det de første par gange, man prøver den her øl,” sige Ronny, “men du vender dig hurtigt til det.”
Noget andet bryggerier og barer skal vende sig til med Bottoms Up er prisen. Plastikkrusene er mere robuste, men inklusiv magneten i bunden koster de i øjeblikket cirka tre gange så meget som et almindelig fadølskrus.
Der findes glas og vaskbare plastikkopper, der fungerer til Bottoms Up, men på steder som Tap1 bruger de engangskrus og magneter, der ikke genbruges. Ronny siger, at de arbejder på at udvikle et pantsystem. “Hvis vi for eksempel er på Smuk festival, kan vi jo ikke have magneterne liggende i skoven, så derfor prøver vi at skabe en pantværdi, såvel som en sponsorværdi.”
I USA bliver magneterne i bunden gjort til samlerobjekter og mini-reklamesøjler, hvilket giver meget god mening, når man kigger gennem de sidste ølskumsgardiner i bunden af kruset, og et logo fanger øjnene.
“Forestil dig fodboldklubben, hvor du har sponsorer, der køber et sæde, og så har de måske en lille plads, hvor der står Jensens VVS, og det betaler Jensen 20.000 kr for. I stedet kan Jensen sponsorere magneten i de næste to hjemmekampe, og der kan så stå: Vis mig magneten, og du får 10% på din næste vvs-opgave.”
God ide til Jensen, men hvad med os, der skal drikke øllen? Klister og magneter i glasset kan vel ikke være godt for smagen?
“Det påvirker ikke smagen, og det her har været gennemtestet,” siger Ronny. “Grinon, firmaet som lancerede Bottoms Up i 2009, har fået det godkendt af de amerikanske fødevaremyndigheder.”
LÆS MERE: Jeg drak den danske tis-øl, som er brygget på din roskildebrandert
Vi går over til en anden bar i Tap1, hvor Ronny er i gang med at teste næste fase af anlægget. Sammen med det norske firma OrderX har de udviklet et bartenderløst anlæg, som han kalder Tap & Go, hvor øllene bliver skænket automatisk via en mobilbetaling.
Foran anlægget med dyserne står en MobilePay-terminal. Jeg bibber telefonen, swiper for at godkende, og straks begynder et springvand af øl automatisk at fylde fem krus nedefra. Ideen er, at folk kan bestille øl på mobil uden at stå i kø og hente deres øl selv met et swipe og uden ventetid. Laptoppen ved siden af anlægget rapporterer hver en centiliter, der bliver skænket, hvad folk drikker, og hvad omsætningen ligger på.
“Nu begynder vi at komme ind i det, der hedder big data,” siger Ronny og smiler. “Og internet of things.”
Så langt, så fint med store arrangementer og store bryggeriers øl, der skal tappes i tusindvis af liter i timen, og hvor anlægget kan effektiviseres til at minimere tabt humle. Men her stopper det vil også, for der er jo noget helt galt, hvis vi ikke længere har brug for en bartender?
“Ja og nej,” siger Ronny. “Selvfølgelig skal vi bruge bartendere, men vi skal have de rigtige bartendere. Vi skal have bartendere, der har hænderne frie, så de kan servicere dig på en bedre måde. Når der er kø, bliver bartenderne stressede, og deres arbejde med mennesker er jo det, der gør en forskel.
“Folk som mig er skolet med hele tiden at spørg why? Hvorfor skal tingene være, som de er? Der er mange, der brokker sig over, at de ikke tjener nok penge og har problemer med de ansatte og spild. Det er jo det, vi gerne vil bringe til bordet. Vi kan reducere antallet af medarbejdere, så vi kan arbejde med, at folk kan sælge mere.”
Men I har vel ikke noget at skulle gøre på det gamle værtshus, der skænker slow beer, eller pubben med en langsommelig, men velskænket Guinness?
LÆS MERE: Vi drak os fulde i mjød til Københavns vildeste ølfestival
“Jo, jeg kan ikke lade være med det at blande mig, fordi jeg tror på, at vi kan sælge mere. Og systemet fungerer glimrende med Guinness. Det, der aldrig må forsvinde, er den gode bartender, der skal sørge for, at forretningen kører, og for den gode snak. Når vi går ud til de lidt store barkæder og de store diskoteker, så vil de gerne have, at deres medarbejdere skal snakke med kunden. Det er fint, men jeg har aldrig set øjnene på disse medarbejdere, for de står der og kan bare se en kæmpe kø. Tænk hvis de kunne kigge på gæsterne og snakke med dem.”
Jeg piller lidt ved magneten og drikker resten af øllen, mens MobilePay logoet dukker frem under skummet i bunden. Det virker som et angstprovokerende fremtidsscenarie at forestille sig en tjener i vest og hvid skjorte trykke en omvendt fadøl i gang på den gamle bodega, men her i en fyldt koncertsal – eller på et fodboldstadion – giver det god mening, når man ser en bartender fylde to krus på under fem sekunder.
Og går det ikke hurtigt nok med indtagelsen, kan du give magneten et skub og lave kruset om til en håndholdt ølbong.
“Det skete på Langeland,” siger Ronny. “Jeg så en, der var så hurtig, at han drak den på få sekunder.
“Han vandt en dags ølforbrug.”
