Dameblade bliver ofte kritiseret for at have en overfladisk og stereotyp opfattelse af kvinder og deres interesser. For eksempel handler magasiner, der henvender sig til kvinder, meget ofte om mode, indretning og skønhed, og sjældent om politik, karriere og sport. Det afspejler sig også helt konkret i de spørgsmål, som kilderne bliver stillet. Såkaldte damebladsspørgsmål. Det siges ofte i en nedladende tone, men er de egentlig så slemme? Måske er de her spørgsmål blevet klassikere, fordi de leder til spændende refleksioner.
På Broadly har vi sat os for at undersøge det. Derfor har vi samlet 15 konkrete spørgsmål fra ALT for damerne, Femina, Costume, Eurowoman og Elle og bedt fremtrædende feminister forholde sig til dem. Men hvordan de har ønsket at besvare dem, har været helt op til dem.
Videos by VICE
Denne gang er det Khaterah Parwani, der svarer på spørgsmålene. Som debattør har hun blandt andet sat fokus på, at kvinder med minoritetsbaggrund ikke er repræsenteret i den offentlige debat. Hun arbejder som talskvinde og juridisk rådgiver for Exitcirklen, der tilbyder hjælp til kvinder, som udsættes for psykisk vold og social kontrol, og i juni kårede Dansk Kvindesamfund hende til at være en af Danmarks mest magtfulde feminister.
Broadly: Hvordan ser din daglige skønhedsrutine ud? (fra Costume)
Kharerah Parwani: Jeg gør meget ud af badetiden. Jeg forstår ikke, at folk kan vaske krop og ansigt uden en god omgang skrub. Jeg samler på skrubbeprodukter og handsker, og jeg bruger kun mit køkken til at mixe en god skrub. Jeg tror, det er noget kulturelt også, for i den afghanske kultur er skrub obligatorisk. Ellers bruger jeg argan olie til kroppen, og jeg er så glad for, at vi har fået shine- og glimmerolien tilbage til ansigt og krop. Hvis jeg skal til noget bestemt, og ikke bare forbi kontoret, så sætter jeg god tid af til makeuppen. Jeg har ikke travlt, og det kan min kæreste bekræfte. Lige nu udforsker jeg Kat Von D’s produkter, og jeg er blandt andet rigtig glad for deres flydende produkter, men også hendes contour-palette. Ligesom Kat Von D er jeg ikke bange for at overdrive, særligt med eyelineren, og synes generelt, at flere kvinder burde gå med mere eyeliner. Man ser så bleg og tom ud uden eyeliner.
Hvornår er du mest træt af dig selv? (fra ALT for damerne)
Når jeg ikke tilbringer nok tid med min familie og min kæreste, Daud. Jeg får så elendig samvittighed. Det er konsekvensen af at have så travlt, som jeg har. Jeg må også ærligt erkende, at jeg hader min PMS-periode. Jeg svulmer op, især mine bryster, og så falder jeg i fælden med hele følelsesregistreret. Jeg kan sidde og græde til en reklame og sekundet efter grine af mig selv. Bare det faktum, at min kæreste har en alarm på sin telefon, fortæller det hele. Pinligt!
Hvad betyder accessories for din stil? (fra Costume)
Meget, og det har det altid gjort. De seneste to år har jeg boet i en for lille lejlighed, hvor der ikke er plads til min samling. Jeg har en virkelig stor samling af smykker, bælter og andet pynt. Jeg drømmer tit om et stort luksuriøst walk-in closet, hvor jeg kan rulle rundt på et lækkert gulvtæppe, haha. Jeg plejer at pynte mig meget mere og kan godt mærke, at jeg savner det. Jeg er virkelig glad for de seneste års tendenser med flamboyante smykker – jo større, og jo mere glitter og guld, jo bedre. Uhhh, det kan aldrig blive for meget, men jeg tror ærligt også, at jeg kan tillade mig lidt mere, fordi jeg har et andet etnisk udtryk.
Hvornår gjorde du sidst noget pinligt? (fra ALT for damerne)
Jeg er tit pinlig, synes jeg. Jeg falder, går ind i folk og siger klodsede ting. Forleden jeg gik ind i en lygtepæl midt på Nørrebrogade, så den seriøst vibrerede. Der skal virkelig meget til, før en lygtepæl vibrerer! Jeg går også tit i min egen verden. Som dengang, hvor jeg skulle mødes med min kæreste, og han stod henne i hjørnet og observerede mig, mens jeg krammede en komplet fremmed fyr, fordi de havde ensfarvede jakker på og var samme højde.
Hvem er dine kvindelige forbilleder? (fra Costume)
Min mor. Hun var den vildeste kvinde. Det tror jeg, mange mødre er, så værdsæt din mor, kend hendes værd, og husk at fejre hende, mens du har hende. Vores mødre er så undervurderede. Min mor var en kvinde, som havde overlevet de værste kriser. Krig, flugt og den massive forandring, der kommer med at flytte til et helt nyt land. Hun havde det virkelig svært helbredsmæssigt, og det gjorde, at hun tit havde brug for min hjælp til bad og så videre. Det elskede jeg. At jeg kunne være der for min mor. Jeg har aldrig mødt en kvinde, som kæmpede så stædigt. Intet kunne stoppe hende. Hun omfavnede alle mennesker og tog sig altid af folk, som havde brug for hjælp i livet. Jeg mistede hende i 2013, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke fejrer og mindes hende. Hun er mit forbillede, fordi der ingen afstand er. Jeg har bevidnet hendes liv, og jeg så og oplevede det hele råt. Vi var tit uenige, men hun elskede mig betingelsesløst i sidste ende.
Hvordan har du det med at blive ældre? (fra Costume)
Da jeg ramte de 30, gik jeg virkelig i panik. Så sagde Daud, min kæreste, at jeg skulle tage mig sammen. Han gjorde det til noget ubetydeligt og naturligt. Det betyder meget, at man har en i sit liv, som husker at rose en og fortælle en, at man er smuk, dejlig og værdsat. Selvfølgelig er det stadig lidt skræmmende, at man pludselig er blevet voksen, men damebladene skal altså også stoppe med at cirkelonanere over fascinationen af ungdommen og måske fejre årene bedre. Det hører med til livet, selvom modeindustrien stadig dyrker teenagepiger i voksentøj og voksenmakeup. Jeg har besluttet mig for at fejre årenes gang og min kvindelighed. Man skal bare for alt i verden undgå at blive kedelig og glemme at gøre noget ud af sig selv.
Hvad har du altid i dit køleskab – ud over rødbeder? (fra Elle)
Rødbeder? Hvorfor har folk rødbeder i køleskabet? Jeg har altid æg, mælk, oliven, vin, forskellige oste, Faxe Kondi og fars hjemmelavet chutney.
Hvilket råd vil du give til dit yngre jeg? (fra ALT for damerne)
Rejs ud i verden. Og rejs gerne alene. Det er vigtigt at elske sit eget selskab, for det udrydder ensomhedens fælde. Og ensomhed kan føre til mange elendige følgere. Blandt andet en desperation som kan kaste en ud i dårlige selskaber, forhold og andre relationer. En god start er at læse masser af bøger. Jeg læste en del som helt ung, men der var også perioder, hvor jeg havde svært ved at være alene i mit eget selskab. Min bedste veninde, Julliette, er virkelig god til det. Hun kan den dag i dag tage på restaurant og gå i biffen alene, og det elsker jeg ved hende. Det siger også noget, at hvis jeg endelig skal have et råd i livet, så går jeg altså til hende. Hun er så livsklog, rig på refleksioner og er aldrig bange for tankeudfordring.
Hvornår har du følt størst afmagt? (fra Femina)
Livet giver os mange episoder af afmagt, som ikke måles og vejes ved siden af hinanden. I mit private liv var det min mors dødsfald. Jeg var fyldt med afmagt. Jeg følte, det var uretfærdigt, for min mor var lige begyndt at blomstre, og så var tiden gået. Vi var lige begyndt at finde hinanden, og jeg elskede vores tid sammen. Det var afmagt på en hel anden skala, som jeg ikke kendte til. Det savede mig midt over, og det er stadig en sorg, jeg bærer på. Et savn, som aldrig forløses. Jeg føler også afmagt over travlheden i mit professionelle liv nogle gange. Jeg savner min kæreste, som giver mig så meget glæde og livskvalitet, og når jeg ikke tilbringer nok tid med ham, føler jeg, at jeg kører i ring i intethed. Politisk mærker jeg afmagt, når jeg ser debattører skrue ned eller begrænse deres kritik opad, for med kritik mod den politiske magt satser man virkelig noget. Jeg har aldrig tænkt kalkuleret over, hvornår jeg skal holde min mund og ikke holde min mund. Og jeg påskønner egentlig min naivitet, men også at når nogen forsøger at tie mig, så brøler jeg højere. Det er lidt min kærlighed til demokratiet og vores grundlovssikrede rettigheder, min respekt for de principper, som er så rodfæstet i mig, der gør, at jeg agerer i en naivitet, som tror på, at de her friheder nok skal beskytte min ret til min stemme.
Hvorfor tror du, keramik har fået en revival? (fra Eurowoman)
Habibi, jeg har større problemer, haha!
Hvilket par sko er dine favoritter lige nu? (fra Costume)
Det er nogle, jeg har købt i en genbrugsbutik. Der er ikke høj hæl på, og de er behagelige og har en fin lak. Ellers har jeg flere stilletter, som er mine favoritter, hvis jeg skal til fine selskaber.
Hvordan holder du din krop sund? (Costume)
Lige i øjeblikket er jeg JustEats favoritkunde, så jeg tror ikke, jeg skal gå i detaljer. Vi prøver seriøst at være sundere herhjemme. Det hjælper ikke, når vi begge to elsker mad. Men altså, folk skal også tage og slappe af med deres sundhedsmani. Det er for meget. Livet er kage og hummus. Men om 3-4 måneder, så er sommeren på vej, og så skal kursen ændres. Der skal spises sundt, og der skal trænes. Hver sommer springer jeg ud i topform, og om vinteren varmer jeg mig selv inde bag de ekstra kilo. Lad os omfavne yoyo-vægten en gang for alle! Claime den, og ikke shame den!
Hvilken bog bør enhver kvinde læse? (ALT for damerne)
Uh, der er mange. Først og fremmest vil jeg bare anbefale at kvinder sætter sig ind i den historiske kamp for ligestillingen, og jeg siger noget så simpelt, fordi der er noget useriøst ved ”en historieløs kvinde, der taler ligestillingens udfordringer”. Det er for let og for kedeligt. Så dan dig et overblik over historiens vigtigste slag, læs, hvad manglende ligestilling har haft af eksempelvis retshistoriske konsekvenser eller noget. Kend din historie! Dernæst er der kvinder som Simone de Beauvoir, Sylvia Plath, Maya Angelou, Tove Ditlevsen – listen er uendelig – hvis bøger man kan dykke ned i. Og hvorfor? Fordi kvindekampen er en solidaritetskamp, og jeg hører nogle gange unge sige: ‘Jamen, der er ligestilling i mit liv, så det er ikke mit problem’. Men vi skal ikke kun arbejde for os selv. Vi skal arbejde for en bedre tilværelse for alle. Og hey – hold fast, for snart rammer jeg også boghylderne.
Har du selv ofret noget på kærlighedens alter? (Femina)
Ja, for fanden. Jeg har slået de helt store slag for kærligheden. Sådan er det at elske på tværs af etnicitet og religion. Udover alle parforholdsudfordringer, så blander verdenen sig pludselig også. Der findes for mange mennesker derude, som har et problem med at sætte kærligheden højest. Ikke højt – højest! Opdragelse, kultur og ideologier lærer hele generationer, at relationer skal passe ind i bestemte bokse og skemaer. Jeg elsker min mand, Daud, og jeg kalder ham min mand, uanset om vi er blevet gift. Der er ingen garantier i livet, og selvom det skulle gå helt sydpå og knække over, så står jeg ved min kærlighed. Men jeg tror, det kræver mod, altså det kræver, at man har marv til det. Folk er alt for stolte, og de skal lægge den der stolthed fra sig. Man går glip af for meget. Hvad er ellers værd at kæmpe for? Det har intet med idealisme at gøre. Faktisk vil jeg vove og påstå, at det er det tætteste, vi kan komme på livet af os selv. Og med kærlighed mener jeg ikke den der stormfulde forelskelse og de tidlige år, hvor det består af sommerfugle, masser af knald og romantik, men om det, der kommer bagefter. Om kriserne, om skænderierne og den skide modgang, som virkelig udfordrer én. Det er der, man slår de store slag for kærlighed, og hver gang man overlever, bliver det bedre og bedre.
Hvad dufter jeres hjem af? (Eurowoman)
Der dufter af gamle bøger, masser af herre- og dameparfumer – og nogle gange smøger. Sådan dufter kærlighed.
