En mand fandt efter sigende sin indre Kate Moss, Naomi Campbell, Alec Baldwin, Brian McFadden og Gerard Depardieu frem ved at gå fuldstændig amok ombord på et fly – nærmere betegnet et fly på vej fra Algier til Paris.
Omkring 45 minutter inde i flyturen forsøgte manden angiveligt at urinere på en af sine medpassagerer, hvilket startede et masseslagsmål ombord på flyet ML2673. Flyet måtte nødlande i Lyon på grund af tumulten.
Videos by VICE
Personalet ombord på Airbus A321 sagde, at manden blev oprørt, da han fik at vide, at han ikke måtte ryge eller drikke i flyet. Det var så på et tidspunkt derefter, at manden angiveligt valgte at udtrykke sin frustration ved at slå en streg udover de andre passagerer. Og som man kan se på en af passagerernes Twitter-billeder, mistede manden sin trøje i det efterfølgende håndgemæng.
I sidste ende nåede flyet sin oprindelige destination med tre timers forsinkelse, og her blev den topløse, tissende slagsbror og en anden mandlig passager fjernet.
Læs også om den her legende af et menneske:
Hoverboard-banditten har begået den mest geniale forbrydelse i menneskehedens historie