Manden, der skød John Lennon, er blevet nægtet prøveløsladelse for 10. gang

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Mark David Chapman, manden der skød og dræbte John Lennon på åben gade i New York i december 1980, skal forblive i fængsel mindst to år endnu. Myndighederne i New York bekræftede i torsdags, at en komite udpeget af staten har afvist den 63-årige drabsmands seneste ansøgning om prøveløsladelse. Det skriver Reuters.

Videos by VICE

”Komiteen har vedtaget, at din løsladelse ville være uforenelig med vedligeholdelsen af et trygt og sikkert samfund,” skrev prøveløsladelseskomiteen i staten New York i et brev, hvor deres afgørelse blev offentliggjort. Lignende vendinger er brugt de sidste to gange Chapmans ansøgning er blevet afvist i henholdsvis 2016 og 2014. Det er tiende gang, Chapman har søgt om prøveløsladelse.

Han vil fortsat sidde inde i fængslet Wende Correctional Facility i Alden, New York, hvor til han blev overflyttet fra Attica i 2012.