På få år er antallet af danskere, der får gonorré, mere end seksdoblet, så der ifølge Sundhedsstyrelsen nu er omkring 3500 årlige smittetilfælde. Ifølge læger er der tale om en epidemi. Det er især unge, der rammes, og i modsætning til tidligere er en stor del af de smittede kvinder. En af dem er 23-årige Maria* fra København. Hun har gennem sin ungdom haft ubeskyttet sex med forskellige partnere og blev i 2016 smittet med gonorré. Selv om hun ved, hun ikke burde have det sådan, har hun skammet sig så meget over sygdommen, at hun ikke engang har fortalt sin nuværende kæreste, at hun har været smittet. Her er Marias fortælling.
Selv om det er to år siden, husker jeg meget tydeligt, da jeg fik emailen fra lægen. Jeg var sammen med min veninde, som jeg boede med på det tidspunkt. Jeg var helt nervøs, da jeg skulle åbne mailen, men nåede lige at blive lettet, da jeg læste første linje, hvor der stod: “Du har ikke ikke klamydia,” men glæden forsvandt så virkelig brat, da jeg kunne læse, at jeg havde gonorré i stedet.
Videos by VICE
Et par uger forinden var jeg blevet hevet med til en fest af hos en venindes veninde, og der var en dreng, jeg havde gået på efterskole med. Vi tog hjem sammen og blev sammen hele næste dag. Da vi skiltes, aftalte vi at ses igen. Efter et par dage får jeg en sms fra min veninde, der spørger, om vi brugte kondom. Det viser sig så, at ham fyrens bolleveninde har været til festen, og at han havde sagt til hende, de ikke kunne tage hjem sammen, fordi han havde klamydia.
Jeg skriver en lidt sur besked, fordi det er ret dårligt, han ikke har sagt det – især når vi var sammen af flere omgange og havde talt om at ses igen. Han siger så, at han havde taget pillen for længst, så det ikke burde smitte. Men jeg tager alligevel op til lægen og bliver testet, for så at tage hjem og vente to uger på resultatet. Og da det viste sig, at jeg slet ikke havde klamydia, men gonorré, gik jeg i panik og tænkte: Hvad skal jeg stille op? Hvorfor lige gonorré?
Af en eller anden grund virkede gonorré meget mere skamfuldt en klamydia. Jeg følte mig i hvert fald super klam. Men jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle ringe dem, jeg havde været sammen med de seneste tre måneder (hvor man har oplysningspligt, red.). Det var selvfølgelig ham fra festen, men så også to af mine venner, jeg havde været sammen med.
Jeg var nervøs, da jeg ringede til den første. Men han var skidesød. Han sagde, det var fedt, jeg ringede, og at jeg bare skulle holde hovedet højt. Den anden var til gengæld ret bebrejdende. Han var sådan: “Ja, jeg hører, der er noget, du gerne vil sige? Det er jo så ikke så fedt.” Han havde lige fået en kæreste, og det passede ham dårligt, men det var jo ligesom ikke min skyld. Nå, men jeg bad dem skrive, når de fik svar på prøven, så jeg kunne finde ud af, hvem der havde givet mig det.
I mellemtiden kom jeg til behandling på Bispebjerg Hospital, og det var en både opløftende og ubehagelig oplevelse. Det var ubehageligt at sidde i venteværelset, og jeg var faktisk ret ked af det. Det blev ikke bedre, da det så viste sig, at behandlingen var en sprøjte i ballen, som man tilmed også kunne blive så kvalm og svimmel af, at man ikke måtte rejse sig og tage hjem, før der var gået en halv time.
Til gengæld kunne de godt mærke på mig, jeg ikke syntes, det var rart. Personalet sagde til mig, jeg skulle slappe helt af, og at de fik omkring ti gonorré-henvendelser om dagen, og det nærmede sig klamydia-omfang. Min veninde hentede mig, og jeg havde dårlig mave i en uge bag efter.
Men jeg havde jo bedt de der drenge om at ringe, når de vidste, om de også havde det. Det viste sig, at hverken ham fra festen, eller ham, der havde taget det pænt, var smittede. Og så var der jo ligesom kun ham idioten tilbage – og jeg hørte aldrig fra ham.
Men det er sjovt, man skal skamme sig så meget. Altså, mine veninder ved det, men jeg har ikke fortalt det til min kæreste. Det havde været noget helt andet med klamydia, fordi det ligesom ikke er så fordomsfyldt i forvejen – nærmest alle har jo haft noget at gøre med klamydia.
Jeg har sidenhen fundet ud af, at jeg slet ikke kender andre, der ringer rundt, når det er sker. Jeg var slet ikke tvivl om, at jeg skulle gøre det, men det var en ret ubehagelig oplevelse – især med ham der, der udskammede mig. Ham ville jeg måske havde undladt at sige det til, hvis jeg kunne gøre det om.
Men vi burde nok bare alle sammen sige det til hinanden, så vi ikke skal skamme os mere.
* Maria er ikke kildens rigtige navn, da hun ikke ønsker, at folk skal vide, hun har været smittet med gonorré. Redaktionen er bekendt med hendes identitet.
