Master Fatman kommer mig i møde i solen på Christiania og smiler bredt. Alle kender ham her på Fristaden, og mange kommer hen og hilser ved vores bord på Nemoland. Der dufter af tung marok og liflig sativa, men vi nøjes med en kop grøn te og en salat. Master Fatman er nemlig ikke til rusmidler. Han fylder sig mest bare med god mad.
Egentlig hedder han Morten Lindberg, og selvom han er vokset op på Fyn, må han betragtes som en verdensborger med kosmisk udsyn. For Morten har alle dage rejst verden rundt og brugt sin milde stemme til at tale for universel kærlighed til alle levende væsener. Det er en af grundene til, at han har været vegetar i over halvdelen af sit 53-årige liv.
Videos by VICE
Til daglig nørder han fransk mad i programmet Croque Monsieur på Radio 24Syv, når han ikke er vært for Jazzmosfæren på P8, hvor han præsenterer hovedsageligt brasiliansk musik. Tilbage i 80’erne var han frontmand i discobandet Master Fatman and his Freedom Fighters og senere i punkbandet Bronson & Psykopaterne. Han har stillet op i Melodi Grand Prix, skænket flittigt op af Dubonnet som vært i programmet Frank of Denmark, og i dag DJ’er han både i radioen og på klubber, gader og stræder.
Jeg mødes med ham på Nemoland, hvor han hver søndag sommeren igennem er vært for de gratis koncerter på den store scene. Til en snak om fristaden, fransk mad, og hvorfor det at spise et dyr kan betragtes som en morderisk handling.
MUNCHIES: Hej Morten! Nu sidder vi jo midt på fristaden. Hvor får man det bedste mad på Christiania?
Morten Lindberg: Jeg kender mange, som har skovlet enorme mængder vegetarisk mad ind fra Morgenstedet i en koger, fordi det var det bedste, der var til rådighed, men alle steder har oppet sig de seneste år. Bare se på Nemoland, hvor vi sidder: De har virkelig gjort noget ud af det. Men fordi jeg er vegetar, ender jeg næsten altid på Morgenstedet, selvom man nu også kan få en vegetarburger på Nemo. Noget af det, der tiltaler mig ved Morgenstedet er også, at man aldrig ved, hvem der laver maden. Det kan være, der er en gæst fra Portugal, som er skide god til at lave mad, og så er det ham, der står i køkkenet den dag.
Du har kastet dig over fransk madlavning i dit radioprogram Croque Monsieur. Hvad er det, der tiltaler dig ved det franske køkken?
Jeg vil faktisk mere sige, at det handler om fransk madglæde. Det handler om at gøre hverdagen dekadent – siger jeg så, mens jeg sidder og spiser salat fra en flamingoboks ved et havebord på Staden. Men det er helt sikkert den franske tilgang til livet, hvor man ligesom løfter noget simpelt op på et nyt niveau, der har tiltalt mig. At man lige rører sin egen mayonnaise til sit æg og får det ypperste ud af de ingredienser, man nu engang har til rådighed.
Hvad har du lært af at lave Croque Monsieur?
At man skal tjekke alting ud. Alting er spændende. Man skal lære så meget som muligt at kende her i verden. Læs så mange bøger, du kan…
[vi bliver afbrudt af politiets helikopter, der hænger lavt over Fristaden]
Nåh, nu kommer de for at passe på os.
Føler du dig sikker nu?
Røvsikker.
Hvad har du lært om dansk madkultur på alle dine rejser?
Tidligere har det været lidt tyndt herhjemme, men nu er det virkelig blevet åbnet op mod verden. Men vi skal passe på, at maden ikke overtager det hele, så man glemmer at bolle med kæresten og få børn og invitere venner over på en onsdag. Det er super fedt at nørde mad, men det er, når man spiser den, at det vidunderlige sker, og hele kosmos eksploderer. Det er, når du har lavet mad og ringer til mig og siger: ’Kom hjem til mig, Morten Tykke’, og så spiser vi sammen. Der opstår madens magi. Der skal ikke mere til end en skefuld smør og noget sesamsalt, og pludselig har vi en samtale, som ingen andre har haft i universets historie.
Hvad synes du så om den nye nordiske bølge?
Man må aldrig glemme, at Norden er et af de kedeligste steder i verden. Det ved jeg, for jeg har været alle mulige steder. Men dem, der forstår at tage essensen af Norden og dyrke den, det synes jeg er røvfedt. Hvis man bare laver enebær i madeira i stedet for blomme i madeira, så synes jeg ikke, man kommer med noget nyt. Hvis man i stedet kan tage råheden og storheden ved Norden og få den ned i maden, så holder det. Når man formår at gøre det, så vil jeg i seng med dem, der laver det. Ligesom drengene fra Kadeau. De går til maden på samme måde som en musiknørd, der dyrker Bebob-jazz. De vil have essensen ud af det.
Min kone fra Mozambique går tit ud i naturen og finder planter. Det gør hendes familie ligesom hver dag, men det er sådan noget, vi kan falde helt på halen over. Det er godt at se, at folk er begyndt at sanke og komme tilbage til rødderne, men man skal også tænke det videre. Man skal også tænke: Næh, jeg gider ikke have mine penge i en bank, jeg gider ikke have pensionsordning, jeg gider ikke arbejde 37 timer. Man skal have sindet med, for maden er kun en dør ind til noget større.
Laver du mad derhjemme?
Det har jeg altid gjort. Jeg synes ikke, jeg er overdrevet god til det, men jeg er frygtløs. Jeg kaster mig gerne ud i eksperimenter. Jeg vil hellere forsøge mig med en ny ret i stedet for at lave en, jeg kender. Der skal heller ikke meget til. Hvis jeg sidder og ser en libanesisk film, som har rørt mig, så laver jeg mad fra Libanon i ugevis. Så står min familie måbende ved siden af.
Er du glad for mad fra Mellemøsten?
Ja, jeg tager også tit ud og spiser tyrkisk. Der ligger et tyrkisk sted overfor bazaren på Frederiksborgvej. Det er ligesom at være i Istanbul. Deres retter er egentlig ikke særlig imponerende, men det hele smager suverænt. Især deres linsesuppe er en oplevelse, og der er mange, der kommer kun for den ret. Maden er god, men det er især stemningen, jeg kommer for. Tyrkiske taxachauffører kommer ind og spiser frokost, og alle snakker sammen.
Hvorfor besluttede du dig for at blive vegetar, og hvad har det gjort for dit liv?
Det har gjort, at jeg ikke har taget så mange beslutninger, der handler om mig selv. Det er nemlig sådan, at når man spiser kød, booster man sit ego, og det er skide svært at komme ud af. Så det tænkte jeg, at jeg hellere måtte lade være med, for jeg har et temmelig stort ego. Jeg kan mærke, at jeg er mindre fokuseret på mig selv og på ejendele. Det er helt sikkert vegetarismen, der gør det. Det mærker jeg hundrede procent.
Det med egoet er ikke noget, jeg tror – det er noget, jeg ved. Alt, vi spiser, har en sjælelig indvirkning på os, udover den fysiske indvirkning på vores organer. Man kan bare prøve at spise en stor bakke pomfritter, og så bliver man helt sløv. Det kan måske lyde lidt voldsomt, men hvis du spiser kød, spiser du et andet levende væsen, og derfor har du allerede fucket godt og grundigt op. Kosmisk har man fucket helt op. Det gør noget ved dig sjæleligt, at du har været med til et mord. Når du spiser det, tager du et dødt væsen ind i din krop, og kroppen har enormt svært ved at håndtere det. Det er sådan set ligegyldigt, om det er søster fisk eller bror kylling. Kroppen skal på overarbejde for at behandle kødet med sin mikroflora, enzymer og tarmsystem. Leveren kommer også på overarbejde, og det er her, vi gemmer al vores vrede. Så når den kører på pumperne, kan man ikke håndtere, at kæresten vil gå fra en, eller at ens søn har taget for meget mdma, eller hvad det kunne være, der går en på.
Hvordan kan det så være, at du ikke er veganer? Det er vel det samme, der er på spil?
Det kan man sagtens plædere for, men jeg mærker ligesom efter i maven, og der kan jeg fornemme, at det er cool, at jeg spiser æg og ost og så videre. Jeg spiser måske to æg om året, og jeg kunne aldrig finde på at drikke et glas mælk, men jeg spiser det hele i kager. Jeg har mange veganske venner, for det er jo blevet meget udbredt i både de alternative miljøer og i Irma City.
Men man skal passe på, at økologi, vegetarisme og andre dogmer ikke begynder at styre ens liv. Hvis du står i Los Angeles og hænger ud med nogle herre vilde gangster-typer, og de skal ind og have stegt kylling på et sted, der hedder Doctor Flipflaps, og grease løber ned ad væggene, så er det lige præcis dét, du skal spise den dag. Ellers ville du aldrig få den oplevelse. Så kan du jo bare lade være med at spise der hver dag, men man skal huske at leve livet. For det er derfor, vi er blevet født.
Det var vel egentlig også det, du eksemplificerede i et afsnit af dit radioprogram, hvor du drak en spiseskefuld gastrik, og I næsten satte ild til studiet. Hvad skete der?
Årh, det var en hård omgang. Ham kokken tog en hel rå ånd og lagde den ind i en stor metalskruetvinge, og så pressede han den, til der kom en lille smule væde ud i en skål. Blod og andesaft. Så varmede de den op, men kun op til 63 grader, og smed nogle hyldebær i og lidt fløde. Men det smagte jo fantastisk.
Det er et helt livs essens i en kop, så det burde også smage godt.
Det gjorde det sgu også, men jeg ville jo aldrig gøre det igen. Når man står i sådan en situation, hvor kokken står med lysende øjne og brænder for noget, så er det om at gå med på den. Så kan man altid følge sine principper i hverdagene. Men man skal passe på, for der er ikke noget kedeligere end en økologisk vegetar, der er på vej til at blive veganer og aldrig vil noget sjovt og altid kører med cykelhjelm. Der er også trance-fester i Hamborg på ecstasy, der kan gøre lige så meget godt for dig som økologi.
Hvad er nogle af de helt store kulinariske oplevelser, du har haft rundt omkring i verden?
Engang ville jeg gerne sejle op af Mekongfloden i Laos. Vi sejlede i sådan en lang kano, og jeg kunne kun lige være der. Vi skulle også have hjelm på, men det gad jeg ikke, indtil en kæmpe bille bankede ind i hovedet på mig, og det føltes som at blive ramt af en brosten.
På vej op ad floden fik vi friske tamarindfrugter, som man bruger rigtig meget i asiatisk madlavning. Man skal tage den der æggeagtige skal af, og så er der nogle store tråde og nogle store kerner, og så skal man sutte det her surt/søde ud af dem. Da det begyndte at blive mørkt, var vi ikke nået helt frem, så vi sejlede ind i en landsby, som stod på pæle, for at sove der. Da jeg hoppede ud af båden, sank jeg ned i mudderet, og landsbyen grinede selvfølgelig af den tykke, hvide mand. Jeg prøvede at forklare dem, at jeg var vegetar, men de lavede alligevel en stor suppe fyldt med alle mulige lækre grøntsager – og så fugleunger med næb og fjer og det hele. Dem havde de lige friturestegt. Det er ikke i sådan en situation, at man skal sige nej tak, for jeg var gæst. Vi var midt ude i ingenting i den kulsorte jungle under stjernehimlen, og fordi omstændighederne var de helt rigtige, smagte det fantastisk.
Hvis jeg fik den ret serveret på en gråvejrsdag i Danmark, ville den nok ikke smage helt så godt. Omstændighederne betyder rigtig meget.
Tak for snakken, Morten!
