Artiklen er oprindeligt udgivet af Tonic USA
Næsten en fjerdedel af alle unge søger kærligheden på datingsites og -apps. Den nye form for bejlen åbner selvfølgelig for langt flere potentielle partnere, men den kommer også med nogle helt nye udfordringer.
For eksempel har du sikkert hørt om – eller selv erfaret – at en date, arrangeret online, ikke er gået hensigtsmæssigt af følgende årsager: Han var lavere, end han så ud på billedet, hun så helt anderledes ud i virkeligheden, eller han var snakkesalig over sms, men helt mut på restauranten.
Med andre ord så fanger en persons profil – eller den indledende samtale via chat – måske ikke helt, hvem den person er i virkeligheden. I en større undersøgelse udgivet for nylig stillede jeg og min kollega spørgsmålet: Hvor ofte lyver folk på datingapps? Hvad er det for nogle ting, de typisk lyver om?
Videos by VICE
Vores undersøgelse er en af de første til at dykke ned i emnet, men det er ikke første gang, bedrag og vildledelse i onlinedatinguniverset har været emne for et studie. Tidligere har forskere fokuseret på datingprofiler. Her har man for eksempel konkluderet, at mænd har det med at overdrive i forbindelse med højde og karriere, hvor kvinder lyver om vægt og desuden er mere tilbøjelige til at bruge billeder, der ikke giver et præcist indtryk af deres udseende. Men profiler er kun en side af processen med onlinedating. Det er først, efter man har sendt beskeder, man beslutter sig for, om man skal mødes ude i virkeligheden.
For at prøve at finde ud af, hvor ofte folk lyver for deres partnere, og hvilken information de typisk lyver om, har vi nærstuderet hundredvis af beskeder udvekslet mellem personer, inden de er gået på date – en periode, vi kalder ”opdagelsesfasen”. Vi har i den forbindelse rekrutteret 200 deltagere, som har delt deres beskeder med os og indrømmet løgne, de selv har fortalt, og i flere tilfælde forklaret, hvorfor beskederne var bedrag og ikke bare spøg.
Vi har fundet ud af, at løgnene falder under to kategorier: Den første type handler om måden, man præsenterer sig selv på. Hvis deltagerne gerne ville fremstå mere attraktive, for eksempel, løj de gerne om, hvor ofte de gik i træningscenter. Eller hvis deres match lod til at være religiøs, kunne de finde på at lyve om at have læst Biblen for at give indtryk af at have en delt interesse.
Den anden type løgn handler om tilgængelighed, hvor datere giver diverse forklaringer på, hvorfor de ikke kan mødes, eller undskyldninger for ikke at have skrevet tilbage som for eksempel, at man ikke havde mobildækning. Den type bedrag kaldes ”butter lies”, fordi det er en høflig måde at undgå kommunikation på uden helt at lukke forbindelsen ned. ”Beklager mit fravær, min telefon døde” – i stedet for at sige, at man ikke har lyst til at snakke, stikker man partneren en hvid løgn.
En hvid løgn gør dig ikke til et dårligt menneske. De kan faktisk hjælpe dig med at undgå nogle af datingens store faldgruber som at virke desperat, eller som om man aldrig har planer.
Selv om løgne om, hvordan man ser ud, eller hvor tilgængelig man er, udgør majoriteten, kan vi konkludere, at kun syv procent af alle beskederne var direkte falske. Hvorfor er det tal så lavt? En tilbundsgående undersøgelse af bedrag har for nylig vist, at de fleste mennesker faktisk er ærlige, og at antallet af storløgnere blandt os er forholdsvis begrænset.
At lyve for at virke som et godt match eller lyve om, hvor man er, er fuldstændig rationel adfærd. Det forventer de fleste faktisk. Det kan også være fordelagtigt med en lille, hvid løgn: Den kan få os til at stikke lidt ud blandt alle de andre, uden at vi repræsenterer os selv fuldstændigt fejlagtigt.
Men den lodrette løgn – som når man siger, man elsker hunde, selv om man er allergisk – kan underminere tilliden. Hvis man lyver for meget, har det indflydelse på jagten på ”den eneste ene”. Vi nåede også frem til en anden interessant konklusion, der fortæller noget om bedragets natur under “opdagelsesfasen”. I vores studie var antallet af løgne, en dater fortæller, forbundet med antallet af løgne, men forventer fra partnerens side.
Så hvis man er ærlig og fortæller færre løgne, går man også ud fra, at andre er oprigtige. Hvis du søger kærligheden, men lyver for at finde den, så er der risiko for, at du vil mistænke andre for at lyve. Små hvide løgne er normale, når man dater, og vi gør det, fordi det tjener et formål – ikke bare fordi vi kan.
