Der er absurd meget urinstøv i luften på Roskilde, særligt i år, men der er mindst ligeså meget looove. Og hvis man er heldig, kan man finde den eneste ene, dansende alene i sommersolen til Sandstorm med en massiv kæp i øret.
Så heldige har 26-årige Josefine Walther Frederiksen og 28-årige Kristian Tolmose Hansen været. De fandt hinanden på festivalen for seks år siden og blev kærester. Sidste år friede Christian – selvfølgelig også på Roskilde. Så der var ligesom kun ét sted, brylluppet kunne holdes.
Videos by VICE
Parret bor i en lejr med Good Morning Vietnam-tema, så da jeg opdager dem helt tilfældigt, ligner det ved første øjekast et møde i Hjemmeværnet. Bortset fra lyden af brudevalsen, der brager ud over anlægget.
”Vi kan rigtig godt lide protestsangene fra dengang,” forklarer Kristian. ”Vi har så valgt at klæde os ud, som det de opponerede imod.”
Jeg afbryder de lykkelige og berusede turtelduer i deres fejring for at høre deres historie.
Tillykke! Hvordan friede du til din udkårne, Kristian?
Kristian: Ligesom i filmen Good Morning Vietnam har vi et højtaleranlæg, som vi kan blæse beskeder ud med. Så laver vi Good Morning Roskilde-morgenradio, og der kan man udfylde en message form, hvis man har noget, der skal siges. Det gjorde jeg.
Hvordan reagerede du, Josefine?
Josefine: Jeg vidste, at der skete noget specielt, for vores speaker taler altid engelsk, og nu var det på dansk. Så jeg spidsede øre med det samme. Så sagde han: ”Den her besked er fra Christian, som bare gerne vil sige til sin kæreste, at han elsker hende, og at han gerne vil tilbringe resten af livet sammen med hende.” Jeg havde ret voldsomme tømmermænd og sad og kogte lidt, men langsomt gik det op for mig, at det var mig, det handlede om. Da jeg vendte mig om, sad Christian på knæ ved siden af mig. Det kunne ikke have været bedre. Det er den bedste forlovelse.
Og nu fuldbyrder I det simpelthen også her på Roskilde?
Josefine: Ja. Det er faktisk vores venner, der har arrangeret alt det her, og det gør det bare endnu mere fantastisk, at de har lagt tid og kræfter i det. Vi havde også kæmpestor polterabend i går, hvor vi var gennem hele Dream City og mødte en masse mennesker.
Men helt ærligt, hvorfor skulle det foregå på Roskilde?
Kristian: Fordi vi mødte hinanden tirsdag på Roskilde i 2012!
Josefine: Vi boede i hver vores lejr, men vi havde en fælles ven, som tænkte, at vi godt kunne være noget for hinanden. Og vi var noget for hinanden!
Kristian: Det er mange af de samme mennesker, som vi har ført sammen til en stor lejr, og dem har vi boet sammen med siden. Nu med brylluppet føles det som om vi er gået full circle.
Josefine: Det kan sgu ikke være bedre.
Men er I blevet sådan rigtigt gift?
Kristian: Vi er blevet Roskilde-gift. Den officielle vielse tager vi, når vi kommer hjem. Vores familier skal næsten have lov til at være med.
Josefine: Det er så fantastisk at få lov til at sige ja til hinanden her på Roskilde, sammen med vores dejlige venner. De har holdt taler og sagt så mange pæne ord.
Kristian: I vores optik er vi gift.
Josefine: Ja, I vores optik kunne det ikke have været bedre.
Hvem forestod vielsen?
Jose: Det gjorde vores radiovært, Alex. Han havde sin mikrofon og legede præst iført en kilt, som han havde lånt af en skotte. Jeg blev ført op af en af de gode gamle drenge, som vi har ligget i lejr med for evigt. Vi gik op af kirkegulvet, som bestod af en rigtig flot løber. Alex sagde nogle meget flotte ord, og der kom lidt tårer frem. Vi blev viet på amerikansk facon, for det passer til vores tema. Vielsen endte med, at vi fik en Smirnoff Ice hver, som vi drak på knæ med armene i kæde, som når man drikker dus. Der blev kastet ris, jeg har kastet brudebukket, der har været brudevals, og der blev klippet sokker på Christian. Der har ikke manglet noget.
Sokkerne blev faktisk klippet, lige da jeg opdagede jer. Det så noget besværligt ud.
Kristian: Det er de her militærstøvler! De sidder så godt fast, at de næsten ikke kunne hive dem af mig. Men det lykkedes da til sidst.
Tillykke igen, og god festival!
