Denne artikel er oprindeligt udgivet i VICE Magazine – The Munchies Issue.
Når min bedstemor slagtede høns på sin gård i Alminde, så sprøjtede blodet fra dyrets afskårne hals. Jorden blev dækket i et postkasserødt mønster, der var Jackson Pollock værdigt, mens den halshuggede høne baskede med vingerne en sidste gang. Vi tog den med ind i bryggerset, hvor min bedstemor dyppede fuglen i kogende vand, før vi plukkede fjerene af.
Videos by VICE
Den nøgne høne blev for det meste kogt med okseben, gulerødder, porer og andre suppeurter, og ikke en dråbe fond eller et stykke kød gik til spilde. Brystkødet blev serveret med peberrodssovs til søndagsfrokosten, og resten af kødet blev pillet af skroget og blandet med glasasparges til tarteletfyld. Fonden blev til en suppe, som opnåede nærmest mytisk status i vores familie og i det lokale forsamlingshus, hvor min bedstemor arbejdede. Suppen var ikke klar som en consommé. Den havde et fedtet, gyldent lag på toppen, og en dyb, pebret smag.
Det her er maskinen – Esna DRP 395846 fremstillet i Nørre-Aaby – som min bedstemor brugte i forsamlingshuset, når hun skulle lave boller til suppen. Hun lavede melboller – hvide pudeformede dumplings af æg, mel og smør – og små kødboller på en blanding af gris og kalv. Esna-maskinen kunne spytte seks boller ud for hver rotation med håndtaget, hvilket var praktisk, når der sad 100 mennesker bænket til suppe, steg og is. Ifølge Kulturstyrelsen står der i dag et eksemplar af bollemaskinen på et museum i Østjylland.
Kunsten ved min bedstemors suppe var, at det både var hverdagskost og festmåltid. Når der skulle være fest, blev suppen jazzet op og serveret med rundboller – håndrullede kugler lavet på en dej med brødkrummer – og klistrede, kogte grødris, der blev blandet med rosiner og kogte gulerodstern og formet i en ymerskål.
Det var på sin vis såre simpelt, men jeg er også udmærket klar over, at det her en ret, som ingen anden kok nogensinde vil være i stand til at mestre på samme måde. For sådan er det nemlig med hønsekødssuppe og dumplings; det handler alt sammen om intuition og følelser. Min bedstemor boede på landet i Jylland, men hendes opskrift deler DNA med asiatiske supper og “jødisk penicillin“.
Kuren for alle livets onder er en slagtet høne, og det er et nobelt offer.
