Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA
I lørdags gik tusindvis af koreanske kvinder iført rødt, sort og hvidt på gaden, i hvad der menes at være den største kvindeledede demonstration i Sydkorea nogensinde. Demonstranterne, som bar hvide masker for at beskytte deres identitet og undgå onlinechikane, var samlet for at gøre opmærksom på landets store problem med molka – porno, som er produceret ved hjælp af spionkamera uden deltagernes kendskab til det. Det handler for eksempel om videooptagelser fra offentlige toiletter, rulletrapper eller af kvinder, som sidder ved deres skriveborde.
Videos by VICE
Et skilt, man kunne se ved demonstrationen, bar påskriften: ”Mit liv er ikke din pornofilm”. På et banner kunne man læse: ”Jeg vil have lov til at skide i fred”. Der var også mange kvinder, som havde klippet alt deres hår af i protest over, at regeringen ikke har gjort noget ved problemet endnu.
”Den frygt, som kvinder føler over for spionkameraer, er ikke blæst ud af proportion. Det er et meget virkeligt problem,” siger Chang Dahye, som er forsker ved det Koreanske Institut for Kriminologi, i et interview med Korea Exposé. ”Det handler ikke bare om optagelser af folk, der dyrker sex. Der er optagelser af kvinder på toilettet, kvinder i bikini, i hjemmet og på gaden. Der findes en hjemmeside, som hedder Soranet, hvor mænd uploader billeder af deres koner eller kærester og beder brugerne om at rate kvindernes kønsdele.”
Det er så stort et problem i Seoul, at byen har oprettet et korps af kvindelige ”kamerajægere”, der leder efter skjulte kameraer på offentlige toiletter. ”Det er mit job at sørge for, at kvinder ikke bliver filmet i smug, mens de bruger toilettet,” fortalte et af korpsets medlemmer sidste år til South China Morning Post.
I december 2013 lancerede regeringen et kontroversielt nyt tiltag for at dæmme op for problemet: Koreas Institut for Elevatorsikkerhed uddelte pamfletter til kvinder, i hvilke de blev opfordret til ”holde nederdelen tæt ind til benene,” når de benyttede rulletrapper. Mange påpegede, at ansvaret dermed blev lagt over på kvinderne selv i stedet for på forbryderne, og siden blev ordlyden også ændret. Ifølge Korea Times steg antallet af seksuelle overgreb i offentlige transportmidler med 84 procent mellem 2012 og 2014. Halvdelen af forbrydelserne fandt sted på togene i undergrunden.
Da mere end 200.000 mennesker underskrev en national underskriftsindsamling for at få regeringen til at bandlyse salget af spionkameraer og skærpe straffen for personer, som tages i at filme kvinder uden deres samtykke (de fleste får bare en bøde), lancerede familie- og ligestillingsministeriet i maj et nyt tilbud til ofre for digitale seksuelle overgreb – herunder ofre for hævnporno – der sikrer dem ret til terapi, hjælp til at fjerne billeder og videoer online og juridisk bistand. I en udtalelse kan man læse: ”Hvis du har været udsat for digitalt overgreb, kan staten hjælpe dig.”
Men som skribenten Yeji Lee pointerer i en artikel fra 2016 i 10 Magazine, så er der mange kritikere, der stiller spørgsmålstegn ved regeringens indsats og effektiviteten af samme. ”Det største problem i forhold til ulighed mellem kønnene i Sydkorea,” skriver Yeji Lee, ”er, at forsøgene på at udligne den har været halvhjertede og mest af alt har handlet om, at politikere gerne vil tage sig godt ud fremfor at gøre noget, der rent faktisk har betydning for sagen.”
En anden side af sagen, som demonstranterne i lørdags også gjorde opmærksom på, er det faktum, at man ikke kan komme molka-epidemien til livs, med mindre man gør en indsats for at bekæmpe institutionaliseret sexisme. (”Uskyldig, hvis du har en pik, skyldig, hvis du ikke har en,” råbte en af arrangørerne ved demonstrationen. ”Er det at være mand et privilegie i sig selv?”) I maj blev en kvinde anholdt, da politiet fandt ud af, at hun havde taget billeder af en mandlig kollega, mens han var nøgen, og lagt dem ud på nettet uden hans samtykke. Politiets hurtige handlen stod i denne sag i skarp kontrast til den oplevelse, de fleste kvinder, som har været ofre for den samme type overgreb, har haft.
Katharine Moon er ekspert i kvinders rettigheder med et særligt fokus på Sydkorea og underviser ved Wellesley College. Hun siger, at spionkameraepidemien muligvis skal ses i forlængelse af en reaktion i samfundet til den positive udvikling i kampen mod ulighed, som kvinder i Sydkorea har oplevet over de sidste to årtier – selv om de illegale optagelser er et relativt nyt fænomen. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Foreningen af Kvindelige Advokater i Korea så omhandlede cirka en fjerdedel af alle anmeldte seksuelle overgreb i 2015 spionkameraer. ”Det er en voldsom stigning sammenlignet med 2006, hvor tallet lå omkring 3,6 procent,” fortæller Katharine Moon.
Den nye magtdynamik kombineret med en svækket økonomi kan have ført til en ”social og psykologisk krise” blandt de yngre generationer, siger hun. Det kan være med til at skabe en stemning af usikkerhed. Spionkameraer giver mænd mulighed for ”at agere passivt i stedet for aggressivt og få afløb for deres maskuline usikkerheder og deres socioøkonomisk ansporede had til kvinder,” siger hun. ”Der er mange mænd i Korea, især blandt yngre generationer, som bebrejder kvinder for de problemer, de ser i samfundet i dag. De føler sig ikke alene afvist af kvinder, men oplever også at de bliver slået i skolerne og på arbejdspladserne af kvinder.”
”Det er på mange måder en let vej for en gennemsnitlig fyr til at føle, han kan tage hævn,” siger Katharine Moon.
