Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE Arabien
Fatima Zohra Serri ville tage en fotografisk uddannelse efter gymnasiet, hvilket betød, at hun måtte forlade sin hjemby, Nador, i det nordlige Marokko. Men det ville hendes konservative far ikke høre tale om – efter hans mening skal en ung pige blive, hvor hun er opvokset. Derfor valgte den 23-årige kvinde at læse ved Nadors Applied Technology Institute og blev bogholder i sin hjemby.
Videos by VICE
Men Fatima glemte aldrig sin lidenskab for fotografi. Udover at passe sit almindelige arbejde har hun også præsteret at opbygge et stort følge på de sociale medier, hvor hun arbejder med at finde kreative måder at belyse den diskrimination, som hun, og mange andre kvinder i deres fælles samfund, udsættes for.
Jeg talte med Serri for at finde ud af, hvad der inspirerer hende i arbejdet og for at bede hende vise os de bedste og mest kontroversielle billeder, hun har taget.
VICE: Hvorfor har du valgt at fokusere på kvinders problemer som fotograf?
Fatima Zohra Serri: Det er problemet, jeg selv støder på, fordi jeg bor i et meget konservativt samfund. Mit mål er at vende opfattelsen af kvinder og gøre noget ved den behandling, vi udsættes for. Min far er for eksempel meget kontrollerende og afholder mig generelt fra at gøre en masse ting, bare fordi jeg er kvinde. Jeg græd og græd, første gang han tvang mig til at tage hijab på, men jeg kunne intet stille op. I mit arbejde som fotograf forsøger jeg at sætte fokus på de her ting, der præger vores liv. Eftersom jeg sjældent får lov til at gå ud og tage billeder, har jeg lavet et studie derhjemme.
Er det stadig svært for dig at gå med hijab?
Jeg har vænnet mig til at gå med den – der er tidspunkter, hvor jeg har lyst til at tage den af, men det kan jeg ikke. Men det forhindrer mig ikke i at udøve min kunst og udtrykke mig kreativt. Det kan faktisk også være en styrke sommetider – jeg er en kvinde i hijab, som diskuterer kontroversielle emner.
Hvad siger din familie til dine billeder?
Hele min familie følger mig på sociale medier, og de kan godt lide mine billeder, selv min far. Min mor elsker dem. Vi står hinanden meget nær. Den kritik, jeg får, kommer sjældent fra dem, men der har været billeder, som de ikke brød sig om. Det billede, hvor jeg brugte et hygiejnebind for at sætte fokus på vold mod kvinder, er et eksempel.
Hvad repræsenterede hygiejnebindet?
Jeg kunne have fotograferet en kvinde med sår og blå mærker i ansigtet, men jeg ville hellere bruge bindet som et symbol på, at smerten kan komme fra hvor som helst. Jeg ville også gerne starte en offentlig dialog om menstruation – det er et emne, som er meget tabubelagt i vores samfund.
Vil du vise os nogle af dine billeder? Lad os starte med billedet af pigen med ”100 % halal juice”.
Det er en sarkastisk kommentar til det faktum, at samfundet opfordrer kvinder til at skjule deres ”sexede dele”. Ideen var at vise de udfordringer, vi møder. I det her tilfælde er det en kvinde, som ikke engang kan drikke en juice, fordi hendes mund er tildækket. Jeg tegnede en mund på brillerne, så hun ikke skal vise hud og gjorde juicen ”100 % halal”, så ingen kunne kritisere hende.
Hvad med billedet med teksten “I’m tired of being called Awrah”?
Jeg var inspireret af det amerikanske projekt ’I’m tired of…’, hvor deltagere skriver de ting ned, de er mest trætte af. Jeg var faktisk så vild med konceptet, at jeg selv ville lave en version af det ved at sige ’Jeg er træt af at blive kaldt Awrah’ [en arabisk betegnelse, som bruges til at udskamme kvinder, som ikke går klædt eller opfører sig konservativt nok].
Mine mandlige kolleger er for eksempel hurtige til at sige, at jeg skal dæmpe min stemme, når jeg taler. Eller også pointerer de det, hvis en hårlok stikker ud under sløret. Selv mine kvindelige kolleger siger, man skal undgå at bruge parfume, fordi det stimulerer mænd. Og så er der selvfølgelig folk, som siger, at jeg ikke må have tøj på, der fremhæver min krops kurver. Det er alle sammen kommentarer, der ligger inden for ’Awrah’-spektret. Blomsterne på billedet symboliserer, at skønhed ikke er noget, kvinder skal holde skjult.
Hvad med billedet af manden, som sidder med en avis?
Der er mange forældre her, som tager deres døtre ud af skole, så de kan gifte dem bort, mens de sender deres sønner ud af landet for at læse videre. Da jeg var yngre, havde jeg mange veninder, som blev taget ud af skole for at lære at holde hus og forberede dem på ægteskab.
Jeg prøver at udtrykke den virkelighed i det billede. I mit samfund anses mænd altid for at være vigtigere end kvinder, så kvinden sidder på gulvet, mens manden sidder over hende på en stol. Manden læser først avis, og når han er færdig, giver han den til sin kone, som bruger den til at tænde op under kedlen med. Jeg prøver at vise, at det kun er mænd, som får lov til at opsøge ny viden.
