Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien/NZ
De fleste sociale medier klassificerer et billede af et spædbarn, der er på vej ud gennem sin mors vagina, som voksent eller pornografisk indhold. Det er den australske fødselshjælper og -fotograf Angela Gallo efterhånden alt for vandt til at få besked på. Hver gang hun uploader billeder fra de familier, hun har arbejdet sammen med, bliver de taget ned.
Videos by VICE
Gallo har fået sin anden advarsel fra Facebook og er derfor en advarsel væk fra at få spærret sin konto. Hun har allerede mistet sin Instagram-konto, hvor hun havde over 8000 følgere. Det er især frustrerende for hende, fordi hendes arbejde til dels er til for at sprede budskabet om, at der ikke er noget ulækkert eller klamt ved at føde.
Vi talte for nyligt med Angela om stigma, skønhed og at efterkomme censuren med photoshoppede lens flare-effekter.
VICE: Hvad synes du er det mest problematiske ved, at dine billeder bliver censureret på sociale medier?
Angela Gallo: Hør engang, jeg kan sagtens forstå, at det ikke er alle, der har lyst til at se bryster og vagina overalt på deres timelines, men der findes alternativer, og der er nødt til at være en gylden mellemvej. Selv billeder af kejsersnitsfødsler bliver taget ned fordi de er “eksplicitte skildringer af voldelige og aggressive handlinger.” Censur er i virkeligheden en følgesygdom af et større system, hvor porno er mere normalt end fødsel, mens fødsel bliver kaldt porno. Det er virkelig noget, som vi bør gøre os nogle generelle overvejelser omkring.
Hvordan tror du en ny attitude over for fødsler ville være med til at ændre fødselsoplevelsen?
I mainstream-kulturen behandles fødslen som noget meget kirurgisk, koldt, sterilt og dramatisk. Fra en meget ung alder bliver kvinder tilvænnet denne forestilling om, hvad det vil sige at føde, og den forankrer sig i deres underbevidsthed gennem hele livet. Med disse billeder håber jeg at kunne udfordre, hvad de anser for at være normalt, og skildre det på en positiv måde. Hvis jeg gør det, kan jeg forhåbentlig være med til at aflive noget af den frygt og angst, der forbindes med det at føde.
Hvordan har folk på de sociale medier reageret på dit arbejde?
Det har været interessant. For jeg forstår godt, at det kan være et grafisk og følsomt emne. For det meste har jeg fået utroligt åbne tilbagemeldinger fra kvinder, der har skrevet kommentarer som, “jeg fik en orgasme, da jeg fødte, men jeg har ikke fortalt nogen om det i ti år, fordi jeg skammede mig så meget over min krop og mig selv, men efter at have set de her billeder, har jeg det godt; jeg føler mig normal.” Det motiverer mig virkeligt at få sådan nogle ting at vide.
Hvor møder du så mest modstand?
Der er nogle latterlige kommentarer, men den største modstand er mod selve fødslens natur. Den mest udbredte kommentar, jeg får, er sådan noget, “åh nej, ikke det her pis igen, kvinder der bare vil skabe skændes.” At føde er noget vi har gjort siden tidernes morgen, og hvad så? Det er bullshit.
Tror du ikke også, at den digitale verden har været med til at nedbryde de her stereotyper?
Helt klart. For fyrre år siden måtte mænd ikke komme med ind på fødestuerne. Kvinder måtte ikke se deres moderkager, og det at føde var noget man gjorde bag lukkede døre. Så vi er langsomt men sikkert på vej til at få nedbrudt stereotyperne. I forhold til menstruation er der for eksempel kvinder i dag, der laver kunst med tamponer for at sige: “Ved du hvad, det her er en del af mig, det er den person, jeg er, jeg laver også babyer, jeg føder en moderkage, og jeg vil have det her dokumenteret.”
Hvordan har censur påvirket din karriere?
For nyligt havde jeg et billede, der fik ros af International Association of Birth Photographers. Det er i bund og grund en kvinde, der er igang med at føde. Jeg gik glip af en masse dækning på det, fordi der var bryster og vagina på det, så jeg blev bandlyst fra Instagram og Facebook.
Hvad gjorde du så?
Jeg redigerede billedet og satte skarpt lys på hendes bryster. Jeg synes det var ret sjovt, at det blev mindre stødende af den grund, selvom det er ret åbenlyst, at det er bryster. Så skrev jeg rundt om hendes vagina, “respekter din mor, stop med at censurere fødsler.” Min pointe er, at vi alle samme kommer fra det samme sted, om det så er kirurgisk eller vaginalt – du kom ud af din mor, og jeg synes det er så respektløst, at vi konstant censurerer og beskæmmer vores mødre.
Hvad er din langsigtede strategi for at besejre den her censur?
Det var en stor del af grunden til, at jeg ville lave min fotobog og internetkampagne – jeg ville bruge de visuelle medier som en platform, men jeg er løbet ind i problemer på de sociale medier. Jeg kan ikke gøre det, som jeg egentlig havde tænkt mig at gøre, fordi alle billederne bliver taget ned, og det spiller ikke sammen med min målsætning om at bringe ærlige skildringer af fødsler.
Alligevel har jeg ikke lyst til at miste min konto, eftersom det er et virkeligt godt forum til at diskutere ting med folk. Jeg ved, at jeg er nødt til at gøre det på en anden måde, eftersom jeg ikke kan regne med, at Instagram eller Facebook støtter mit budskab.
Se mere af Gallos arbejde her og forneden.
Interview af Laura Rodriguez Castro.
Læs også:
Derfor bør du onanere mens du føder
Mine erfaringer med at vokse op som en fyr med opsvulmede brystvorter
Vi besøgte verdens eneste fabrik, der laver kunstige babyer
