Denne billedserie er oprindeligt udgivet af VICE New Zealand
Det er sjældent, man ser billeder som dem i Hank Schmidt og Fabian Schuberts nye fotobog und im sommer tu ich malen – om sommeren maler jeg. Fabian er fotografen og Hank er kunstneren og manden på billederne.
Hele projektet var Hanks idé. Han ville besøge alle de steder, hvor Europas mest værdsatte landskabsmalere – Cezanne, Monet, Van Gogh – havde kreeret deres bedste værker, og male mønsteret på sin egen trøje, mens han kiggede ud over den samme smukke udsigt som dem.
Ofte er den mest geniale kunst ikke en opfindelse af den dybe tallerken, men noget meget simplere end det: En god idé som er veludført. Det er bestemt tilfældet her. Und im sommer er den slags humor, hvor joken ikke sker på nogens bekostning. Selv Hank ser ud som om, han klukker lidt med på billederne.
Nu hvor han har færdiggjort malerierne og trykt dem i en bog, har vi hørt, at Hank bruger sin nyfundne fritid på at skrive digte i bayersk dialekt. Han læser dem højt sammen med Nick McCarthy, som han har et reggaeband med.