Mød rapperen Ham VolKan, der gik fra at blive smidt ud af folkeskolen til at streame guld

At kalde moderne dansk hiphop kedeligt eller ensformigt, hvis du ikke har hørt om Ham VolKan, er lidt ligesom at afskrive Guns N’ Roses efter kun at have hørt Chinese Democracy. Den 23-årige rapper er født og opvokset i Danmark, er søn af en tyrkisk far og en mor, der er dansk-italiener. Han er vokset op på Nørrebro og i Rødovre, bor nu i Køge, og blev smidt ud af folkeskolen som 13-årig. Og så er han alt andet end en kedelig og ensformig rapper.

I dag udkommer hans nyeste video til tracket “Voldsomt”, et paradoksal, melodisk track – letflydende og umuligt at sidde stille til, mens det samtidig viser den unge lyrikers følelsesmæssige spændevidde og evne til at fylde i en genre, der for tiden ikke ligefrem er kendt for sin fyldestgørende lyriske kompleksitet.

Efter at være gået guld med sin første single nogensinde, feel-good ‘fuck you, Dad’-blærebangeren “Bimmer Ella Benza”, har rapperen kæmpet for at fusionere streaming-æraens sult efter catchy hits med sin naturlige hang til gennemhullende, komplekse, bogstavrim-fyldte bars.

“Jeg startede med at gå guld med min første single. Når man har mange streams, kan man godt mærke, at folk ikke tager det så personligt,” fortæller Volkan til Noisey. ”De tænker ikke: “Hvem er ham der?“ Bare at jeg får dem til at danse.”

Som linjen // og min mormor mistede sit liv i forgårs // indikerer, er “Voldsomt” skrevet halvanden dag efter et traumatisk tab i Ham VolKans familie – og har en emotionel dybde, der får dig til at lytte lidt nøjere efter, end du normalt ville en melodisk afrobeat-inspireret fest af udstrakte vokaler og macho catchphrases. Videoen er skudt i LA, hvor Volkan og hans kompagnoner for nylig tog en sjælden arbejdsferie. Se den herunder, og læs videre for at finde ud af, hvad den unge, 110-kilo tunge ordjonglør havde at sige, da Noisey mødte ham til en snak om hans hårdtslående, hudløst ærlige univers, følelsen at blive holdt ude af samfundet og hans massive streamingsucces:

Noisey: Hey Ham VolKan. Hvordan begyndte du at lave musik?
Ham VolKan: Jeg startede med at skrive nogle tekster, da jeg var ni-ti år. Første gang, jeg skrev en tekst, var rytmen der bare. Jeg gik på en ungdomsklub i Rødovre, hvor der var en raplærer, der prøvede at få os ind i musik, fordi vi lavede meget ballade. Og når vi skrev, havde jeg skrevet en hel sang, når de andre havde lavet et halvt vers. Men så blev raplæreren fyret, og jeg begyndte at komme ud i noget lort, som drenge laver i den alder, når de har den forkerte omkreds. Så jeg blev smidt ud af min folkeskole, og derefter var der ikke nogle andre folkeskoler, der ville tage mig.

Videos by VICE

Vanvittigt.
Ja, man mister fuldstændig kontakten til skole og arbejde og alt sådan noget. Der gik et par år; vi flyttede, fordi jeg ikke kunne komme ind nogen steder. Mit liv stod helt stille. Det er fucked up for en mor at se sin 13-årige søn caught up in the system på den måde. Men i takt med at jeg blev ældre, begyndte der at komme muligheder. Jeg begyndte at arbejde sammen med en producer i Køge, hvor vi var flyttet til. Det gjorde at Ali Sufi, der har Heritage nu, skrev til mig: “Jeg åbner en blog, Sorte Får, vi vil gerne lave en cypher og skrive lidt om dig.” Siden da gik det bare fremad. Da jeg var 17-18 år lavede jeg en ep, Verden Vender. Det gik ikke så godt – jeg fik min accept for den, men den streamede ikke så godt. Jeg ville gerne leve af det.

Så lavede jeg “Bimmer Ella Benza”, fordi der var noget rav derhjemme med min far, og jeg ville skrive en sang om ham, så jeg kunne outshine ham med succes. Men jeg ville lave den kommercielt, så han hørte den af sig selv. Uden at jeg sendte den til ham. Så vi udgav den selv, og den kom op på 300.000 afspilninger ret hurtigt. Spotify Europa skrev til os, Sony kontaktede os, og vi blev signet. Og sangen gik guld ret hurtigt.

Hvordan føltes det at gå guld med din første single?
Det har været min drøm, siden jeg var lille. Jeg har fået tatoveret certificeringsnummeret fra min første guldplade her på min arm, fordi jeg har mistet alt fra mit hjem seks gange. Jeg har kun billeder tilbage fra dengang, jeg var lille. Så jeg tænkte, at hvis mit hus en dag bliver røvet, og vi mister det hele, som vi har gjort før, har jeg nummeret her. Forstår du? De kan ikke tage en skid fra mig. Da jeg var lille og droppede ud af skolen som 12-13-årig, sagde jeg til min mor: “Jeg kommer aldrig til at give dig en studenterhue, du kan hænge op, men jeg lover at give dig en guldplade en dag.” 10 år efter fik jeg guldpladen og gav hende en med hendes navn på. Så nu har min mor sin egen guldplade fra “Bimmer Ella Benza”.

Hvordan har du det med, at det er “Bimmer Ella Benza”, der er gået guld, frem for en af dine mere lyrisk dybere tracks?
Det svarer lidt til, at H.C. Andersen en dag drak sig fuld og skrev et digt for sjov, og det faktisk var det, der blev hans største værk. For der er mange lag i mig. Og nu føles det, som om mange bare forventer hits, de kan danse til. Folk fortjener mere at tænke over. Jeg er bare begyndt at tænke, at beatet er til mainstream-folk. Og alle mine tanker og alt, der kommer ud af min mund, er til kernelytterne.

“Voldsomt” lyder, som om den bygger på nogle ret virkelige ting. Hvorfor skrev du den?
Jeg skal være inspireret for at skrive. Det er en god ting, men det er også en lidt fucked up ting. Jeg havde afleveret ep’en til Sony. Så vågner jeg en dag, ved at min mor ringer grædende til mig og siger, at hendes mor er død. Jeg har mistet mange familiemedlemmer, og jeg græder aldrig. Men det var min mormor. Hver gang vi blev smidt ud af en lejlighed og boede på gaden, var hun altid den første til at sige: “Kom.” Jeg ringede til Kephoi (Ham VolKans producer, red.) og skulle bare i studiet hurtigt, så de ikke kunne nå at se, at jeg havde det dårligt. Han kom til Køge og hentede mig. Vi kørte til studiet i Vanløse, og så sagde jeg til ham: “Med al respekt, du har 30 minutter til at lave det her beat. For om 30 minutter kommer jeg at have det meget, meget stramt.” Jeg er ikke en superhelt. Jeg kan ikke holde mine følelser tilbage. Du har ikke tid til at sørge, når du grinder. Så han lavede et beat på 20 minutter, og jeg skrev sangen på en time. Han lavede den færdig og så sendte jeg den til Sony og sagde: “Jeg vil gerne have den her med.” De gik helt amok og sagde: “Det her er din single, mand.”

Wow. “Voldsomt”-videoen er skudt i USA, hvordan var det?
Det var første gang, jeg var i LA. Vi har nogle bekendte i Glendale. Så ringede videofolkene fra Color Blind til os og sagde, at de var i Mexico, og om vi ikke skulle mødes i Los Angeles. Vi har aldrig fri. Så jeg tænkte, vi kunne tage lidt ferie og skyde nogle videoer på samme tid. Lave noget musik, lave nogle damer, hygge lidt. Vi har en musikalsk kultur i Danmark, men det er noget helt andet derovre. Slåskampe ude på gaden, Worldstar-shit, det hele er ligesom GTA! Du oplever bare nogle ting derovre, som du ikke ville herhjemme. Jeg har selv været “Danmark-hjemløs”, men det er noget helt andet i USA. Det gjorde, at jeg værdsatte nogle ting ved Danmark, da jeg kom hjem. Fordi straight up, så har mange af os indvandrere har sådan en “uretfærdighed mod os”-mentalitet – men du føler dig velsignet på en vis måde, når du har været sådan et sted og kommer tilbage til dit hjemland. Det var fucking dejligt.

Helt sikkert. Noget helt andet. Et ret vigtigt spørgsmål: Biggie eller Pac?
Årh… Pac. Men fordi jeg er en stor mand, sætter jeg tit Biggie på, når jeg boller. Biggie gør store mænd sexede. Men når man er i sit es, så er det Pac. Pac var savage før 21. Han havde et raseri og en intensitet, som om der var noget, han ikke kunne bryde ud fra. Biggie lavede mere sådan nogle stilede tracks til weekenden, som damer kan synge med på. Så Pac personligt, men når jeg boller, så er det Biggie.

Hvad skal der så ske det næste stykke tid?
Min nye ep hedder Rundt om hjørnet, fordi du ikke ved, hvad der er rundt om hjørnet. Og næste ep er også snart klar. Så skal vi bare have mig ud og spille live. Det er drømmen med de her singler. Jeg er den mest ydmyg person – men jeg knepper alle live.

Tak for snakken, Volkan.