Denne artikel blev oprindelig udgivet af Broadly
For nylig faldt 35-årige Colleen Burns i døden fra en klippe i Grand Canyon. Burns havde lagt et billede op af sig selv, hvor hun sidder ved afgrunden og kigger udover det naturlige vidunder med ryggen til kameraet sammen med teksten “sikke en udsigt.” Få timer senere blev hun fundet 120 meter under, hvor hun havde siddet og foreviget sit zen-øjeblik.
Videos by VICE
Selvom billedet ikke var skyld i hendes død – efter sigende faldt hun under en vandretur senere på dagen – skriver det sig alligevel ind i historien om det voldsomme behov for hele tiden at have det nyeste billede. Colleen Burns’ billede og dødsfald kommer omkring en uge efter, at en tysk turist døde, da han forsøgte at tage et billede fra et afspærret område ved toppen af Machu Picchu. Ifølge Washington Post gled Olivier Park og faldt 40 meter, da han sprang ud i luften for at posere. Og dagen inden faldt en sydkoreansk turist næsten 500 meter ned fra Gocta-vandfaldet i det nordlige Peru, da han ville tage en selfie.
Der er så mange distraktioner, der kan slå dig ihjel: At skrive sms’er, spille Pokémon Go, spise besværlig mad, nyse eller at diskutere, hvilken vej man skal, mens man kører. Selfie-dødsfald fostrer en helt speciel frygt: Nemlig at forfængelighed og teknologi i kombination konspirer om at lede os alle lige lukt i helvede.
Selv lægerne er bange. Ifølge the Journal of Travel Medicine burde faren ved at tage selfies på ujævne bjergtoppe eller andre fucked up steder opveje det, man får ud at skulle blære sig. “Manglen på situationsfornemmelse og den midlertidige distraktion, som følger med, når man skal tage en selfie, udsætter den rejsende for potentielle farer,” står der i rapporten.
I virkeligheden er det samlede antal dødsfald forårsaget af selfies ekstremt lavt, især set i lyset af at den slags billeder udgør omkring 30 procent af alle billeder taget af unge mellem 18 og 24. En undersøgelse foretaget af Priceonomics viser, at selfies har været involveret i 49 dødsfald siden 2014 – bare for at få en idé om, hvor lille det tal er, så ejer omkring 2,1 milliarder mennesker en smartphone, og de tager til sammen oceaner af billeder hvert år.
Det gør, at personen bliver husket, men på en meget makaber måde, og det er derfor, at det får så meget opmærksomhed.
Lige meget hvor usandsynligt det er, når det sker, så ender billedet, der var skyld i dødsfaldet (eller blev taget lige inden), næsten altid i nyhederne.
“Jeg tror, der er en fascination ved billeder, der fanger øjeblikket lige inden døden,” fortæller Jenna Brager, ph.d-studerende ved Rutgers Universitet, som forsker i selfies. “Den gør, at personen bliver husket, men på en meget makaber måde, og det er derfor, at det får så meget opmærksomhed.”
Et selfie-dødsfald tiltaler medierne, fordi det let kan oversættes til en lignelse om farerne ved narcissisme og besættelsen af altid at “være på” på de sociale medier.
“Der er uden tvivl en shaming-kultur, der føles ny, selvom den ikke er det, fordi vi gerne vil se al teknologi som noget, der skaber opbrud,” siger Brager.
Google-søgninger på “selfie-dødsfald” nåede sit højeste i 2014, da en libanesisk teenager ved navn Mohammad Chaar tog et billede af sig selv med et par venner i det centrale Beirut, sekunder før en bilbombe eksploderede. Chaar blev dræbt af bomben og blev senere kaldt “martyr”. I et forsøg på at få retfærdighed er unge libanesere begyndt en onlinekampagne med hashtagget #notamartyr.
Jenna Brager mener, at deres kampagne har fået international opmærksomhed, fordi mennesker, der tager selfies, er nemme at forstå og sørge over for vestlige brugere af sociale medier.
“Vestlige seere var meget optaget af ‘han er ligesom os!’-aspektet af den selfie,” siger hun.
Siden Chaars død er der en række andre selfie-dødsfald, der har fået international opmærksomhed, selvom det i højere grad har været for at pege fingre og ikke med politisk aktivisme som formål.
Sidste år faldt en 17-årig vovehals med Instagram-navnet dresssik ni etager ned i døden, da han poserede på et hustag – han forsøgte at få det til at se ud, som om han faldt. For nylig skød en indbygger fra staten Washington ved et uheld sig selv i ansigtet med en pistol, da han ville tage en selfie (han havde ikke fjernet kuglerne inden).
Som reaktion på de dødsfald har flere lande lanceret kampagner for at advare folk om steder, hvor det anbefales, at man ikke tager selfies. I Indien har myndighederne i Mumbai etableret 16 “ingen selfies-zoner” forskellige steder i byen, mens de i Rusland, som er nummer to på listen over lande med selfie-dødsfald ifølge Priceonomics, er begyndt at lave kampagner, hvor man opfordrer folk til ikke at kravle op i TV-tårne og at holde sig væk fra trafikken.
I New York har en mere ydmyg kampagne været igang siden 2014 for at sikre, at folk ikke tager selfies sammen med tigre, der åbenbart er en vildt god måde at tiltrække damer på Tinder. Ifølge en artikel i Wall Street Journal fra for to år siden er “tusindvis af datere begyndt at bruge store katte til at tiltrække potentielle magers opmærksomhed,” selvom en ny lov har gjort det ulovligt at “kramme, klappe eller røre” tigere ved markeder og cirkuser, så de er nødt til at posere med almindelige huskatte i stedet.
For nylig har et digitalt reklamebureau i Dubai skabt en hjemmeside ved navn Selfie to Die For som en del af en “undervisningsbevægelse”, der ønsker at “skabe opmærksomhed” omkring det “livsfarlige” ved at tage selfies. Desværre hylder hjemmesiden på samme tid dem, den forsøger at stigmatisere, ved at dele nogle virkelig ærefrygtindgydende billeder af vovehalse, der tager selfies. “Disse billeder er taget af helt igennem vanvittige mennesker eller højtuddannede professionelle,” står der som tekst til billederne. Men alene det, at hjemmesiden bruger billederne for at slå en pointe fast, er med til at bevise, at billeder, der ser farlige ud, er seje, og at vi alle burde tage dem.
Ulig kampagner, som forsøger at få os til at holde op med at skrive sms’er, mens vi kører bil – som er en virkelig fristelse for mange mennesker – så er krigen mod farlige selfies en krig mod endorfiner: En ganske lille minoritet vil fortsætte med at gøre åndssvage ting for at få opmærksomhed, lang tid efter alle iPhones er udryddet. For at finde ud af, hvad der virkelig er på spil, skal vi have iværksat en mere sofistikeret analyse. Eller, som Brager formulerer det, “Vi bliver nødt til at undersøge, hvorfor vi overhovedet kigger på de ting, vi gør.”
Topfoto af Alejandro Moreno de Carlos via Stocksy
Læs mere på VICE:
Nøgenselfies handler om meget mere end opmærksomhed
Sådan kan paven blive kongen af Instagram
Billeder af et almindeligt liv i en af Danmarks største ghettoer
