Du kan se Esben Holmboe Bang lave vafler i det femte afsnit af vores ‘MUNCHIES guide til Norge‘ og læse mere om, hvad vafler og dødsmetal lærte ham om norsk madkultur.
Ingredienser
til vaflerne:
250 g mel
20 g ristet boghvede-koji, stødt
70 g sukker
5 g salt
7 g bagepulver
30 g smør, smeltet
200 g oksefedt, smeltet
2 æggeblommer
2 æggehvider, letpiskede
300 g kærnemælk
150 g mælk
Videos by VICE
til syltetøjet:
1 kg bær (stikkelsbær, hindbær, jordbær etc.)
700 g sukker
til myseostcremen:
500 g myseost
500 g fløde
500 g rømme (norsk creme fraiche)
Vejledning
-
Lav vaflerne: Bland de tørre ingredienser sammen i én skål, og bland mælk, kærnemælk og æggeblommer sammen i en anden. Vend de våde ingredienser sammen med de tørre, og bland det godt sammen. Tilføj lidt efter lidt smør og oksefedt, mens du rører rundt. Fold langsomt de piskede æggehvider i dejen. Hæld dejen i et vaffeljern ved 200°C, og bag i tre minutter.
-
Lav syltetøjet: Varm bær og sukker i en gryde, og reducer, til blandingen får konsistens som syltetøj.
-
Lav myseostcremen: Bland ingredienserne sammen i en gryde, og smelt osten sammen med fløden, mens du hele tiden pisker for at undgå, at det brænder på. Når blandingen er smeltet sammen, hælder du den gennem en fin si og ned på en metalbakke, du har placeret ovenpå et lag is. Dæk bakken til med plastfolie, så du undgår, at der danner sig skorpe på cremen. Når cremen er kølet af, pisker du den igen og hælder den på en sprøjtepose.
-
Server de varme vafler med syltetøj og myseostcreme.