Artiklen er oprindeligt udgivet af i-D UK
Netflix’ yderst bingeværdige og uhyggelige, Gossip Girl-på-afveje-agtige serie Du har sat gang i mere og mindre skræmmende debatter på sociale medier og internetfora, for er det forkert at holde med en stalker?
Videos by VICE
Du udkom oprindeligt i september sidste år på Lifetimes underholdningskanal, og henover seriens ti afsnit følger vi den flotte Joe Goldberg, der ved et tilfælde møder Guinevere Beck i boghandlen, hvor han arbejder. Han opsøger hende og forelsker sig i hende. Det lyder som plottet til en middelmådigromantisk komedie, men der er et helt afgørende tvist. Historien udfolder sig som set fra Joes perspektiv, og det viser sig, at Du i virkeligheden handler om en psykopatisk, psykisk voldelig og morderisk (beklager spoilerne) stalker, der ikke skyr nogen midler i at gøre Guinevere helt afhængig af sig.
Beslutningen om at vise historien fra overgrebsmandens perspektiv er interessant – seeren får den måde et intimt indblik i Joes psyke fra begyndelsen – og viser os, hvordan Joe er i stand til at legitimere sin rædselsfulde adfærd via en indre monolog, der til forveksling lyder som noget, man kunne læse på et incel-forum på Reddit eller i 4chans mørkeste afkroge. Resultatet er en serie, der minder om en kobling mellem Gone Girl og American Psycho, og som bliver endnu mere uhyggelig i takt med, at man som seer lever sig ind i Joes univers og sågar fatter en vis sympati for ham. Det giver gysergenren et helt nyt lag, når man som seer bliver morderens medskyldige, og historien er bevidst skrevet sådan ifølge forfatteren Caroline Kepnes, der har skrevet romanen bag serien.
”Vi kan relatere til Joes tanker, fordi vi selv har tænkt dem. Vi har det alle, som om verden er ude efter os. Men modsat Joe, så handler vi ikke på den impuls,” udtalte Kepnes sidste år til Refinery29.
Kepnes’ uhyre er langt mere frygtindgydende – og langt mere realistisk – fordi han netop ikke er præsenteret som et uhyre. Han er en velkendt type, du møder på Tinder; fyren, der ikke accepterer et nej og bliver ved med at skrive til dig på Instagram eller generer dig på en bar, indtil han til sidst bliver rasende over at blive afvist. Han er et destillat af de personlighedstræk gange 20. Joe er velkendt, fordi vi kender ham fra virkeligheden, men han er også velkendt, fordi han legemliggør alt, hvad vi hele vores liv har fået at vide er ”romantisk” på tv og film. Der er mange, som har gjort opmærksom på, hvor meget han ligner Dan Humphrey fra Gossip Girl, som også mangler held i sit kærlighedsliv (pudsigt nok spilles han også af Penn Badgley, og det er let at se sammenfaldene: Joe er Dan på en rigtig dårlig dag, Serena Van Der Woodsens stalker, men med en kniv i stedet for en anonym blog.
Måske er det netop, fordi Joe er så let at relatere til, at reaktionerne på Du har været i øst og vest. Nogle seere forsvarer ham, andre romantiserer ham, men det mest foruroligende er den måde, visse kommentatorer udskælder offeret på. Nogle fans mener, at Joes opførsel skyldes det faktum, at Beck ikke er hans kærlighed værdig. I Reddit-tråde dedikeret til serien fokuserer fans på at dekonstruere de kvindelige karakterer og på den måde forsvare Joe. Trådene har titler som ”Beck er et FORFÆRDELIGT menneske” og ”omg Peach, sikke en kælling”. Forleden måtte Netflix’ Twitter-administrator lukke ned for en tråd, da en seer spurgte, om det er ”okay, at jeg gerne vil se Beck og Joe finde sammen til sidst?” I de efterfølgende svar til tråden finder man blandt andet en kommentar fra en anden kvindelig fan af serien, som skriver, ”Jeg er kun halvvejs gennem serien, og jeg er ikke engang sikker på, at jeg kan lide Beck. Men jeg ELSKER til gengæld Joe – er det helt forkert?”
Svaret er selvfølgelig, ja. Han er stalker og morder. Men hvis man dykker ned under overfladen, finder man hurtigt udad, hvorfor folk tænker, som de gør, og hvor dygtige seriens skabere har været til at skabe sympati omkring karakteren.
Joe ligner nemlig prinsen på den hvide hest. Han har god smag i litteratur. Han foragter sociale medier. Han hader de falske overklassetyper, som Beck hænger ud med. Han projicerer en anti-fuckbois personlighed. Mange af de ondsindede ting, Joe udsætter Beck for i forsøget på at isolere og kontrollere hende – han gemmer sig i hendes bad, redder hende fra at blive ramt af et tog, følger efter hende, når hun er ude med familien, og iagttager hende gennem vinduet – kunne lige så godt være fremstillet i et positivt lys i en romantisk komedie. Indtil for ganske nylig har vi haft en tendens til at romantisere den mandlige karaktertype, som igen og igen forsøger at overbevise sin drømmepige om, at han er den rette for hende, og det fører os ind i en gråzone, hvor vi har svært ved at skelne mellem en oldnordisk opfattelse af romantisk kærlighed og ridderlighed på den ene side og stalking, såkaldt gaslighting og psykisk vold på den anden.
Men på det seneste er vi begyndt at sondre mellem romantisk besættelse og regulær, kvindehadsk besættelse. I marts 2017 kørte Saturday Night Live en sketch med titlen Girl At A Bar, som parodierede den påtagede ”wokeness” og overbeskyttende, pseudo-feministiske mand, der pludselig bliver til et ubehageligt svin, så snart en kvinde afviser ham. Og i september samme år startede 34-årige Luke Howard stor debat online om grænsen mellem romantisk adfærd og følelsesmæssig afpresning, da han, i kølvandet på at hans kæreste havde slået op med ham, spillede klaver i offentligheden til hendes ære i Bristol.
Og kendisser er heller ikke immune – i sidste måned ødelagde Offset en Cardi B-koncert ved at storme ind på scenen for at undskylde overfor sangeren og bede hende om at tage ham tilbage, hvilket tydeligvis var en ydmygende oplevelse for Cardi B. Det er vand i forhold til, hvor langt Joe er villig til at gå for at få Beck til at elske ham i Du, men det er udtryk for den samme mentalitet: ”Lad mig prøve at overbevise dig om, at jeg er den eneste ene for dig.” Og når den type adfærd eskalerer, kan det få forfærdelige konsekvenser. Du er fiktion, men desværre er virkeligheden for mange kvinder, at de bliver ofre for stalkere og myrdet af partnere og ekskærester. I 2018 afslørede Broadly UK’s Unfollow Me-serie, at ni procent af kvinder i Storbritannien har været udsat for stalking, mens over halvdelen har mistet tiltroen til, at myndighederne tager deres problemer alvorligt.
Når man tager afvisningen og romantiseringen af kvinders oplevelser med psykisk vold, gaslighting og stalking samt tendensen til at give offeret skylden i betragtning, er det let at forstå, hvorfor reaktionerne på Du har affødt den debat, de har. Joes opførsel er ondskabsfuld, den eskalerer med tiden, men rationaliseres for hvert skridt – præcis på samme måde, som en virkelig stalker gør. Serien inviterer os ind i hans psyke, men ikke for at glamourisere hans adfærd eller for, at vi skal fatte sympati for ham. Den gør det for at vise os, hvor let det er at blive suget ind i en farlig tankegang.
Så ja, selvfølgelig er det forkert at ønske, at Beck og Joe finder sammen. For fanden da.
