Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA
Vi kan lige så godt sige det, som der er. Det har været et frygteligt år for miljøet. Og meget – men ikke det hele – er Donald Trumps skyld. I løbet af sit første år som præsident har Trump ansat en hel administration af klimafornægtere og tilhængere af fossile brændstoffer, han er i gang med underminere de amerikanske planer om at skifte til grøn energi, han har trukket USA ud af Paris-aftalen og han har mere eller mindre gjort alt, hvad han kunne, for at sinke en proces, der er desperat behov for, går hurtigere. Som om det ikke var nok, viste en undersøgelse fra november 2017, at den globale udledning af CO2 voksede i 2017, efter vi i adskillige år har oplevet et beskedent fald, blandt andet takket være et øget kulforbrug i Kina. Så ja, det var 12 hårde måneder.
Videos by VICE
Men lige meget hvor skidt det ser ud, så er det kun en del af historien. Begravet i lavinen af dårlige nyheder er der reelle grunde til at være håbefuld. De ni tendenser, som vi oplister herunder, er ikke bare ønsketænkning. Hver eneste punkt er et kæmpe skridt mod vejen til at reparere klimaet. Og når vi ser dem samlet, viser de os, at vi måske ikke er så dødsdømte, som årets overskrifter kunne tyde på – og med lidt held vil Vadehavet ikke oversvømme Sønderjylland lige foreløbig.
1. Kina har virkelig rykket sig på klima-området
Det er sandt, at Kina er den største udleder af CO2 på planeten. Og ja, deres kulforbrug steg sidste år. Men Kina har taget kvantespring væk fra fossile brændstoffer. Alene i år har den kommunistiske regering afsat 2240 milliarder kroner til forskning og udvikling af bæredygtig energi, og de har planer om at forbyde benzinbiler, de vil lukke hundredevis af kulkraftværker og har løftet sløret for verdens største økonomiske market for at nedbringe CO2-udslip. Kina ser klimaforandringerne som en metode til at blive rigere og stærkere. Og de tiltag, de har taget, kan ende med at omstrukturere hele den globale økonomi.
2. Bæredygtig energi slår fossile brændstoffer
Hvis man kun lytter til Trump, kunne man godt tro, at det går godt for kulindustrien, men det er faktisk bæredygtig energi, der klarer sig bedst. Der er der en simpel økonomisk forklaring på. Det er efterhånden latterligt billigt at benytte vind- eller solenergi, og derfor udkonkurrerer det de fossile brændstoffer. Over to tredjedele af den nye elektricitet, der er produceret i 2016, kom fra vedvarende energi. I Argentina, Chile, Indien, Danmark og flere andre lande var prisen lavere end nogensinde, fortæller brancheorganisationen REN21. Selv det Internationale Energiagentur, som tidligere har undervurderet vedvarende energi, udtalte i oktober, at “vi er vidne til begyndelsen på en ny æra.”
3. Ren energi har stadig en plads i USA
Der er en sjov detalje ved republikanernes fornægtelse af global opvarmning. De afviser ikke vedvarende energi. I republikanske stater som Texas, Iowa og Kansas brager den rene energi frem, og det skaber hundredetusindvis af nye jobs. Så da republikanerne ville gennemføre store nedskæringer i de statslige initiativer, der støtter vind, solenergi og elektriske biler, var der flere republikanske medlemmer af kongressen, som var bekymrede. Den endelige lov, der på mange måder var et skridt i den forkerte retning, endte trods alt med at bevare den støtte til vedvarende energi, som både republikanere og demokrater støtter.
4. Benzinbilernes tid er forbi
Langt størstedelen af verdens veje er stadig fyldt op med biler, der kører på benzin eller diesel. Men i 2017 var der mange tegn på, at det snart ændrer sig. Det var ikke bare det, at Volvo annoncerede deres planer om kun at sælge el- eller hybridbiler inden 2019. Heller ikke, at Kina vil forbyde benzinbiler, som tidligere nævnt. Der er en voksende konsensus, blandt dem som følger miljøet tæt, om at radikale forandringer er på vej i bilbranchen – vi vil skifte fra privatejede biler til robotstyrede elektriske biler, man tilkalder på sin mobil. “Det gør mig trist til mode,” sagde den tidligere vice-direktør for General Motors, Bob Lutz, i en artikel til Automotive News, “men vi nærmer os enden på bilernes tid.”
5. Vælgerne vælger klimalederne
Selvom den store politiske fortælling i det forgange år var den voksende, globale bevægelse på den yderste højrefløj, er der også tegn på en progressiv modreaktion. Først var der valget i Storbritannien, hvor store grupper af unge vælgere gav en uventet fremgang til Labour. Senere var der en række demokratiske sejre i amerikanske lokalvalg. Klimaet har ikke været i centrum under nogle af valgkampene, men mange af vinderne, herunder Doug Jones i Alabama, har lovet at have stærke løsninger på udfordringerne ved global opvarmning.
6. Investeringerne i fossile brændstoffer bliver færre
Midt i alt det kaos vi kalder 2017, var der en bevægelse, der opfordrede investorere til at afbryde deres investeringer i fossile brændstoffer, som desværre ikke fik den store opmærksomhed. Men den vandt nogle ret store sejre. Indianske aktivister var med til at presse byer som Seattle og Santa Monica til at droppe investeringer til milliarder i banker, som var med til at finansiere olierørsledningen i Dakota. Og i november fik den norske oliefond de europæiske olie-aktier til at falde, da de droppede planerne om at investere 217 milliarder kroner i olie og naturgas. Indtil videre er over 30 billioner kroner hevet ud af olie- og gasindustrien.
7. Flere bliver hevet i retten for forbrydelser mod klimaet
Det er svært at sagsøge regeringer eller virksomheder, der forårsager klimaforandringer. Men når lederne ikke er villige til at gøre noget, så er der andre, som er villige til at prøve. Forskere fra FN og Columbia University regnede ud, at antallet af klima-søgsmål på verdensplan er tredoblet siden 2014 med 654 sager i USA alene. Eksperter som Tim Crosland fra den britiske klimaorganisation Plan B mener, at det kun kræver, at en enkelt sag er succesfuld – om det så er den tidligere tobaksadvokat Steve Berman, der sagsøger de store olieselskaber eller en peruviansk landmand, der angriber et tysk forsyningsværk – og så vil vi se en “lavine”, der har “potentialet til at knuse de gamle energiselskaber.”
8. Stater og byer tager sig sammen
Da den californiske guvernør Jerry Brown tog til Kina til en klimakonference tidligere på året, fik han et privat møde med præsident Xi Jinping. Energiminister Rick Perry, som også var med til konferencen, mødtes med en embedsmand lidt længere nede i hierarkiet. Det opsummerer på sin vis den amerikanske klimapolitik i 2017. Stater som Californien gennemførte voldsomt ambitiøs lovgivning, mens Trump afviste det mest grundlæggende klima-videnskab. De enkelte stater og byers handlinger kan ikke erstatte et sundt og stærkt fokus på landsplan. Men det har alligevel hjulpet USA til at være halvvejs mod de mål, der er opsat i Paris-aftalen.
9. Olieselskaber tvivler på deres egen fremtid
Direktøren for Shell kom med en overraskende udmelding i juli. Den globale efterspørgsel på olie kan nå sit højeste og begynde at falde indenfor de næste ti år, og det skyldes blandt andet de tendenser, der er beskrevet herover. Statoil er kommet med en lignende vurdering. Det har sat gang i en række eksistentielle overvejelser i en industri, der lever af konstant at vokse og udvide sig. Så er der selskaber som Chevron, der offentligt benægter, at vi skulle nærme os kulminationen af efterspørgslen på olie, men alene det, at virksomhederne taler om det, er et billede på en branche, som er ret usikre på deres fremtid. Med Trump som præsident har olieindustrien aldrig set så magtfuld ud. Men i virkeligheden er deres dage talte.
Geoff Dembicki er forfatter til bogen Are We Screwed? How a New Generation Is Fighting to Survive Climate Change.
