Nu får Rihanna en vej opkaldt efter sig på Barbados

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Sangerinde, make-up-magnat, filantrop og gennemført fed type Rihanna har gjort sig fortjent til ros i mange forskellige former, fra Grammys til humanitære priser. Men der er én særlig ære, som hun endnu ikke har modtaget – indtil nu. Et vejnavn.

Videos by VICE

En lokalavis i Rihannas hjemby St. Michael skriver nemlig nu, at byens Westbury New Road vil blive omdøbt til Rihanna Drive (bemærk, at de endda har byttet det kedelige “Road” ud med det langt swaggy’ere “Drive”). Det nye navn vil træde i kraft fra den 30. november, hvilket er Barbados’ uafhængighedsdag, og Rihanna vil i den anledning deltage i en navngivelseceremoni i byen, også i slutningen af november.

Rihanna er så småt ved at overtage den vigtigste industri i verden, og derfor føles et barbadisk vejnavn blot som endnu et lille trin på vejen til at sikre sig verdensherredømmet. Og hvis jeg personligt skal være ærlig, så byder jeg vores pelsede-klipklapper-designende, hospitalbyggende, vinglas-befriende RnB-gudinde velkommen med åbne arme.