Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICELAND
Om det er at skyde sine jordiske rester ud i rummet, eller fremstille den afdøde som om han eller hun stadig lever, så er det blevet mere og mere normalt at finde utraditionelle metoder til at ære vores nærmeste, når de er gået bort. Og som 2 Chainz opdager i det nyeste afsnit af MOST EXPENSIVEST, bliver det ikke mere utraditionelt end de specialfremstillede æsker, som en kunstner laver til sørgende enker, der blandt andet indeholder en dildo med et kammer, hvor der er plads til hendes elskedes aske.
Videos by VICE
For den stille og rolig pris af 60.000 kroner kan den efterladte få fingrene i en helt unik “minde-boks” skabt af designer Mark Sturkenboom. Mindeboksen kan spille musik, kan indeholde den afdødes vielsesring, parfume og en “gylden kapsel”, hvor der er plads til op mod 21 gram menneskelig aske. Der følger også et lommetørklæde med, som vist nok er til at tørre tårer væk, men det skal vi ikke blande os i.