Nu kan du og din hund tisse på Trump

Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE USA

Det begynder desværre at se ud til, at vi aldrig kommer til bunds i sagen om, hvorvidt Trump fik et golden shower, da han var på besøg i Rusland, selv om der fortsat er håb i form af ukuelige Tom Arnolds jagt på tis-båndet. Men i stedet for at se en optagelse af Trump blive tisset på, har du nu selv mulighed for at gøre det – i hvert fald hvis du bor eller er på besøg i New York, hvor en kunstner står bag en række temmelig unikke installationer i byrummet.

Videos by VICE

Foto: Porcupine Armadillo

Den lokale kunsthåndværker Phil Gable, som kører brandingvirksomheden Porcupine Armadillo, installerede en af de små Trump-buster på et stykke græs mellem vejen og fortovet i Brooklyn i fredags, rapporterer Gothamist. Han udtaler til Gothamist, at han ved, hvor surt det er, når ens hund tisser udover blomsterne i haven – men det vigtigste er selvfølgelig, at man får lov til at se Trump glinse af pis.

”Det er mest et personligt udtryk for min foragt for Donald Trump, både som præsident og som menneske,” siger Gable. ”Den sidste uges tid har været et helt nyt lavpunkt, så det var et godt tidspunkt at finde en sjov måde, som man kan få afløb for den frustration og foragt, som mange af os føler”.

Gable fortæller VICE, at han siden fredag har opsat yderligere fem buster over hele Brooklyn, og at, eftersom ”folk lader til at være vilde med dem”, har han planer om at udvide området til at inkludere Manhattan, så man også der kan få lov til at tisse på præsidenten. De er selvfølgelig lavet til vores firbenede venner, men hvis du nu støder på en på en tom gade, er der jo ikke noget, der afholder dig fra selv at benytte busten.

Fot: Porcupine Armadillo

Der er tidligere eksempler på folk, som får afløb for deres vrede mod præsidenten i form af statuer: Vi har set en virkelig forstyrret nøgen version af ham, vi har set ham som seriemorder, og vi har set ham få tæsk af rasende aktivister og punkbands. Og selv om det måske ikke er den mest effektive måde at bekæmpe systemet på, så er den, ifølge Gable, meget tilfredsstillende.

”Det er jo ikke en kæmpe demonstration. Han kommer ikke til at høre om hunde, der tisser på en buste af ham og sige, ’Okay, det var dråben – jeg går af’,” siger Gable til Gothamist. ”Men vi har forskellige måder at tackle ting på”.