#MeToo bliver ofte omtalt som et væsen med en vilje. Man kan læse, at #MeToo “forbyder” mænd at gøre ting, at #MeToo “lærer os” noget. Nogle ser måske #MeToo som et monster, andre som en frelser. På Broadly har vi lyst til at få sat et billede på #MeToo. Faktisk flere. Derfor har vi spurgt en række illustratorer, om de ville forsøge at portrættere #MeToo og fortælle om deres portræt. Fem ville gerne, og Anneli Søgård-Høyer er en af dem.
Anneli er 19 og går i 3.g på Ingrid Jespersens Gymnasieskole, hvor hun har latin og engelsk på højniveau. I sin fritid er hun illustrator på mediet SEIN og har i tre år gået på filmskolen Station Next, og så er hun ved at producere en webserie sammen med en veninde. Udover at tegne fotograferer hun også, ligesom hun skærer i papir og forsøger sig med animationer. Her fortæller hun om sit portræt af #MeToo:
Videos by VICE
#MeToo er det smukkeste og det grimmeste samlet i ét. Smuk, fordi hun er tiltrængt, smuk, fordi hun består af os alle, og smuk, fordi hun skinner i mørket – et mørke, der har strakt sig over mange, mange år. Men hun er også grim, for hun består af lort.
#MeToo er at samle alt den lort, der findes, sammen, for i fællesskab at kaste den tilbage i hovedet på dem, der har lagt al den lort. Men #MeToo er også en ny begyndelse. En begyndelse på en tid, hvor vi ikke lader ting gå hen i tavshed, og hvor magt ikke kan bruges som et værktøj for mænd, der ikke kender til grænser.
Jeg har valgt at illustrere #MeToo som en bille – en skarabæ – fordi dette dyr er præcis lige så klamt og ligeså smukt som #MeToo. Skarabæen lever af at trille kugler af andres dyrs gødning, og i det gamle Egypten var den et symbol for skabelse og genskabelse og blev altså et opstandelsessymbol.
Og lige præcis dette gør #MeToo: Hun skraber lorten sammen. Denne her lort består af hænder, der rører, selvom de ikke har fået lov, hænder, der holder fast, og hænder, der siger stop.
På den måde er #MeToo det bedste eksempel på at “mange bække små gør en stor å”. For #MeToo består af tusindvis af kvinder. Derfor omtaler jeg #MeToo som “hun”. Og hver af alle disse kvinders historier ville ikke have kunnet rykke meget alene. Men når én råber op, kan andre følge efter, og pludselig er vi en kæmpemæssig skarabæ, som i fællesskab har samlet en kæmpemæssig dynge lort.
