Alle billeder af Joshua T Gibbons
Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
Den britiske fotograf Joshua T Gibbons‘ seneste værk, “Sex Site”, er en billedserie, der undersøger den stigende kulturelle accept af “alternativ” seksuel livsstil i Storbritannien og den rolle, internettet har spillet i udviklingen. Den rolle er selvfølgelig meget stor: Før opfindelsen af hjemmesider, der kunne forbinde én gummifetichist med en anden, var det svært for folk at udforske deres seksuelle interesser, når de var isolerede fra ligesindede.
Videos by VICE
I arbejdet med “Sex Site” kontaktede Josh folk fra “alternative” sex-hjemmesider og sociale medier, hvorefter han besøgte dem i deres hjem, tog billeder af dem, og i nogle tilfælde indsamlede han beskeder, de havde fået tilsendt gennem siderne. Jeg tog en snak med Josh om projektet.
VICE: Hvordan udvalgte du folk til projektet?
Joshua Gibbons: I begyndelsen var det mest et spørgsmål om, hvem jeg kunne overtale til at være med. Jeg har nok surfet rundt på de her platforme i seks til ni måneder for at opbygge en slags database – selvom det er en meget klinisk måde at sige det på. Jeg skulle vinde deres tillid og udvælge dem, jeg mente, ville være interessante for projektet. Det var for det meste folk mellem 18 og 35 og folk, som havde en lidt mere interessant baggrund.
Hvordan kontaktede du mulige deltagere? Og hvilke forhindringer stødte du på?
Jeg var åben om mine intentioner fra starten. Mange af brugerne på de her sider er virkelig på vagt, og med god grund. Jeg ville ikke føre nogen bag lyset. Jeg var åben om det, men nogle gange var modtagelsen lidt blandet. Nogen var sådan, “Fedt, jeg støtter virkelig det, du gør, og jeg vil meget gerne være med,” og andre var sådan, “Jeg forstår ikke helt, hvad det er, du vil. Du vil gerne fotografere mig, mens jeg gør hvad?” Jeg svarede, at jeg bare ville fotografere dem, mens de hængte vasketøj op eller noget, og så var det sådan, “Hvor er du weird! Hvorfor vil du det!? Du kan komme over og fotografere min kone med ti spermladninger i ansigtet, men du får ikke lov til at fotografere mig, mens jeg laver hverdagsting.” Det var en forhindring i starten – at overbevise folk om, at jeg ikke bare var et freak. Men det er jeg måske. 90 procent af arbejdet har været at give folk et indtryk af, at jeg er en interessant, relativt normal og troværdig person.
Hvorfor har du valgt kun at fotografere folk med “alternative” sexliv?
Jeg tror, at vi alle har – jeg hader at sige det på den måde – et “vanilla”-sexliv. De hjemmesider, jeg brugte til projektet, er rettet mod “alternative” seksualiteter, selvom jeg heller ikke kan lide det ord. De er rettet mod det, som det brede samfund synes, er alternativt. Jeg var ikke så interesseret i, hvad de lavede, for det fik jeg indtryk af rimelig hurtigt. Jeg var mere interesseret i at skildre det genkendelige i deres liv – bare fordi man godt kan lide at have sex offentlige steder, betyder det jo ikke, at man er mindre menneskelig. Det er bare noget, man har lyst til og godt kan lide.
Hvor kommer beskederne fra?
Nogle af beskederne har jeg modtaget personligt. Mens jeg ledte efter medvirkende til projektet, havde jeg profiler på siderne, og jeg var meget eksplicit i min profiltekst om, hvad min hensigt med profilen var. På de flestes profiler skriver de, “læs min profil, inden du skriver,” og der var mange, der ikke havde læst min. Jeg fik mange seksuelt agressive beskeder fra mænd. Nogle af beskederne er nogle, de har modtaget fra andre brugere.
Hvorfor valgte du at inkludere beskederne?
Jeg ville gerne vise, at der er en gruppe mennesker, der udnytter de her platforme. Nogle af siderne er fulde af folk, jeg vil kalde “tagere”, hvorimod andre er langt mere drevet af fællesskab. Nogle af dem, jeg talte med, var kunstnerisk drevet og virkelig flinke mennesker, men der er en undertone af seksuelt agressiv adfærd. Det er nok mest kvinder, der kan mærke det på siderne, og nogle af de beskeder, de får, er virkelig problematiske. Jeg syntes, det var vigtigt ikke bare at male et billede af den her subkultur som noget udelukkende smukt og progressivt. Jeg ville gerne vise, at ligesom med alt andet i livet så er der altid nogle røvhuller, der prøver at udnytte det.
Er der nogle af beskederne, der hænger sammen med billederne?
Beskederne i sig selv er ikke direkte forbundet til historierne fra dem, jeg har fotograferet – det er bare de eksplicitte beskeder, de har modtaget fra andre folk på siden. Der var så mange flere, jeg kunne have inkluderet. Der er nogle, der handler om processen. Der er et par stykker, der handler om min personlige kommunikation med dem, jeg ville fotografere, hvor det ikke lykkedes af en eller anden grund. Jeg ville gerne have, at processen med at få adgang til folk skulle være synlig i serien.
Ved du, hvad du vil bruge værket til?
Det er det, jeg er ved at finde ud af nu. Jeg er ikke den slags fotograf, som har lyst til at lave en stor coffee table-bog. Jeg er meget mere tiltrukket af tanken om at udstille den som en serie. Jeg kunne godt tænke mig at turnere med den i europæiske storbyer som et værk med et britisk perspektiv. Det er en interessant periode for landet med Brexit og vores politiske situation. Resten af Europa ser på os i et meget mistænksomt og isoleret perspektiv, så jeg kunne godt tænke mig at udbrede projektet til hele verden. Jeg vil gerne vise, at vi ikke er mærkelige eller isolerede, og i sidste ende vil jeg bare gerne vise menneskeligheden i den her specifikke, britiske subkultur. Min vision har hele tiden været en vandreudstilling med print i storformat sammen med beskederne.
Du kan se mere af Joshua T Gibbons’ arbejde på hans hjemmeside og se flere billeder fra “Sex Site” her:
