Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA
Alle, som har udforsket Los Angeles i bil, har lagt mærke til de sære bygninger, der af og til dukker op – excentrisk design, der udfordrer arkitekturens normer, og nogle gange også tyngdeloven. Nogle af de mærkværdige steder er berømte, som for eksempel TCL Chinese Theatre i Hollywood, mens andre er mere ukendte. Men når først man begynder at kigge efter de surrealistiske huse, ser man dem overalt.
Videos by VICE
Jim Heimann har kigget efter dem i meget lang tid. Han er urban antropolog, fotograf og illustrator, kendt for sin store viden om Hollywood og Los Angeles, og han har samlet på billeder af den slags bygninger i årtier. Hans bog California Crazy er oprindeligt fra 1980, men er siden blevet udvidet og opdateret, og hans dokumentation af de tossede konstruktioner i Sydcalifornien har givet navn til en hel genre af arkitektur. Nu har han så lavet en ny bog, der også hedder California Crazy, som forhåbentlig kan introducere en ny generation til alle de arkitektoniske perler, den solrige stat gemmer på. Jeg talte med Heimann om hans kærlighed til ukonventionelle bygninger.
VICE: Hvordan fandt du på konceptet til bogen?
Jim Heimann: Det begyndte, da jeg lavede research om natklubber i Hollywood. Når jeg ledte efter sagsmapper fra Hollywood, endte jeg hele tiden med at falde over de her bygninger. Så jeg kopierede dem, og lagde dem i en mappe. Jeg fandt ud af, at der var en hel kategori af bygninger, som ingen ville beskæftige sig med, fordi det er en slags anti-arkitektur, og visse arkitekter synes ikke, det var deres opmærksomhed værd. Det gjorde det kun mere interessant for mig.
Er der nogle bygninger fra din barndom i LA, som også har fundet vej til bogen?
Ja, den donutbutik, vi plejede at besøge hver søndag, som lå et par kilometer fra mit barndomshjem (og stadig ligger der). Når man lander på den nordlige landingsbane i Los Angeles’ lufthavn og ser i højre side af flyet, kan man spotte den kæmpe donut i horisonten, hvis man kigger godt efter.
Er der et ord, der beskriver den her strømning af bizar arkitektur i LA, eller bliver de husene og monumenterne betragtet som selvstændige strukturer, der ikke har forbindelse til hinanden?
Der er meget forskellig terminologi, som folk bruger. En arkitekturhistoriker, som har skrevet et essay i bogen, kalder det for “programmatisk arkitektur”. Det er den officielle term. Jeg synes, det er mere uformelt at kalde det pop-arkitektur, så det hælder jeg til. Efter bogen er kommet, er der også nogle mennesker, der kalder det “California crazy architecture.” Navnet stammer fra tanken om, at hele Sydcalifornien er ret mærkeligt og skørt, hvilket så afspejler sig i bygningerne.
Hvilke dele af Californien er med i bogen? Du nævner Los Angeles, men kommer bygningerne også fra andre steder i staten?
LA og hele Sydcalifornien er bygget op omkring bilen som transportmiddel og intet andet. I 1920’erne og 1930’erne opstod alle de her satellitbyer og forstæder, som er forbundet via et enormt vejnet, og langs vejene i hele den sydlige del af staten kan man spotte underlige bygninger. Jeg havde egentlig også kig på San Francisco, for der er nogle få interessante bygninger, men San Fran er mere europæisk og skiller sig derfor for meget ud.
Hvad med andre stater?
Klimaet i Sydcalifornien gør, at man ikke behøver forholde sig til fire årstider og kuldegrader, som man for eksempel skal i det nordøstlige USA.
Det spiller også ind på arkitekturen og er grunden til, at bygningerne ser ud, som de gør. Husene er ikke bygget til at holde – de skal klare sig 20-30 år, og så ser vi hvad der sker. Derfor er der også mange af bygningerne, som er væk i dag.
