James Dean sagde, at man skal “leve hurtigt, dø ung og blive et smukt lig”. Men oprindeligt var det slet ikke hans ord. Det er i filmen Knock on Any Door fra 1949, at John Dereks karakter Nick Romano bruger den berømte sætning for første gang. Knyttet til James Dean blev det senere et uofficielt slogan for enhver charmerende hedonistisk generation.
Selv i professionel fodbold har de bevingede ord fundet genlyd, og der findes ikke noget hold, for hvem mantraet er mere rammende end en gruppe danske VM-debutanter i Mexico i 1986. Den sommer tog Danmark Romanos leveregel med på fodboldbanen.
Videos by VICE
Det danske hold havde været på vild fremmarch i international fodbold siden 1979, da den visionære tyske træner Sepp Piontek begyndt at hive Danmark op fra amatørsumpen og ind i en ny, professionel æra. Efter at holdet på mest pinefulde facon missede finalen ved EM to år tidligere, blev Mexico det transatlantiske eventyr, som for alvor skrev dem ind i historiebøgerne.
Danmark havde en 24-karats generation af spillere, hvoraf de fleste var i den magiske alder – omkring 28-32 – hvor spillere normalt rammer topformen. Alt omkring holdet byggede op til dette øjeblik. De danske roligans rejse afsted i hobetal, derhjemme blev VM-sangen Re-Sepp-Ten den mest sælgende single nogensinde, og til turneringen i Mexico iklædte Danmark sig en af de mest ikoniske trøjer i fodboldhistorien.
Hummel, som stod bag designet, var allerede begyndt at tænke mere futuristisk og spraglet i årene op til Mexico. Danmarks spilletrøje til EM i Frankrig i 1984 brød med de ensfarvede røde traditioner ved at tilføje hvide ærmer med broderede vinkler. Senere den sommer, til OL i Los Angeles, vakte Hummels trøjedesign til det danske herrelandshold i håndbold også opsigt; holdet iklædt shorts og trøjer med diagonale rød-hvide striber blev kendt som “bolsjedrengene”.
Inden fodbold-VM i Mexico havde Hummels designere rejst rundt i verden for at finde inspiration i en tid, hvor kulørte blokmønstre var ved at blive en ting. Resultatet, som blev præsenteret i København i februar 1986, var en åbenbaring.
Spilletrøjen var delt i to kontrasterende stribede halvdele: Den ene del var i tynde rød-hvide striber, og den anden havde striber i mørkerøde nuancer. Felterne på ærmerne og shortsene matchede dette design, med en tynd blå tråd til at fremhæve farvekontrasterne. Hummel havde lavet trøjen i et let og aerodynamisk stof for at håndtere den tunge varme i Mexico.
Tøjfirmaets marketingdirektør, som dukkede op til lanceringen i en cardigan i samme mønster, håbede, at trøjesalget ville runde 10 millioner kroner i Danmark. Efter at Morten Olsen havde jongleret på scenen sammen med sine medspillere Frank Arnesen og Per Frimann, kommenterede han på den nye dragt. “Jeg synes, den er … anderledes,” sagde Danmarks ellers så forsigtige anfører. “Men jeg synes, det virker som et frisk pust.”
Det vil være en underdrivelse at sige, at trøjen delte vandene, inden den skulle vises frem i Mexicos tynde luft. Sportsjournalisten Per Høyer Hansen skrev i Tipsbladet, at det var en fornærmelse mod holdet og beskrev spilletrøjerne som “tutte-nuttet, som var de til pattebørn med sut og rangle. Andre ville anvende sådanne klude som køkkengardiner.”
Trøjen blev kendt som ‘karnevalsdragten’ og gjort til grin hos avisernes bladtegnere. I dag er der stadig skepsis. “Set med nutidens øjne var den totalt hæslig,” siger Klaus Berggreen, som spillede på midtbanen i Mexico og senere arbejdede i modebranchen. “Men som et PR-stunt gav det virkelig pote.”
Berggreen har ret. Trøjen blev til sidst godkendt af Fifa – med den pedantiske rettelse, at shortsene skulle holdes i ensartede røde nuancer – efter at fodboldforbundet havde udtrykt bekymring over, hvordan de lyse striber ville fremstå på tv. Det kan godt være, der var delte meninger i Danmark, men det banebrydende design vandt hurtigt beundrere over hele verden. Sammenlignet med de traditionelle og monokrome dragter, andre hold mødte op i, så lignede danskerne noget fra en science fiction-tegneserie. De lignede noget fra fremtiden. Indenfor fodboldnostalgiens blomstrende kultur har den danske 86-trøje opnået legendestatus.
“På en måde er det en revolutionerende trøje, siger Doug Bierton, som er medstifter af websitet Classic Football Shirts. “Jeg tror, at Adidas og de andre store mærker på det tidspunkt oppede deres indsats, efter de så den. Den er født ud af fodboldtrøjens storhedstid, som er den grafiske design-æra fra slut-80erne og frem til de tidlige 90ere.”
Bierton rangerer Danmarks 86-trøje i top tre over de mest ikoniske fodboldtrøjer gennem historien. Side om side med Hollands dragt fra EM i 1988 og Vesttysklands trøje fra 1988-91, som for alvor blev populær efter deres sejr i Italien i 1990. Begge de sidstnævnte tøjer blev produceret af Adidas, som en tydelig reaktion på, at niveauet var blevet hævet.
Sidste gang Doug Bierton havde en af de originale danske spilletrøjer fra 1986 til salg, blev den solgt inden for fem dage. Prisen lød på £300 (cirka 2.500 kroner). Med færre og færre af
disse originaler i omløb, forventes det, at deres værdi kun vil stige. Udebaneversionen af den danske trøje, med en overvægt af hvide striber i stedet for røde, er en endnu mere sjælden fugl, som Classic Football Shirts ikke har haft i handlen i over et år.
Men det er den karakteristiske røde hjemmebanedragt, som har haft et nærmest hypnotisk greb om en generation af fodboldfans langt uden for Danmarks grænser. I 2017 røg den danske Mexico-dragt til tops, da det britiske fodboldmedie Four Four Two lavede en liste over de 50 bedste trøjedesign nogensinde.
Efter Mexico blev Hummels design adopteret af klubfodbold. Engelske Southampton, Aston Villa og Coventry spillede alle i variationer af 86-trøjen, mens andre europæiske klubber som Feyenoord, Pisa, Sporting Lisbon og Vitória de Guimarães også forsøgte sig. I 2015 iførte spillerne fra argentinske Club Atlético Huracan sig en slap efterligning af den danske uniform til turneringen Copa Libertadores.
I modsætning til citatet, der ikke rigtigt tilhørte James Dean, blev kopierne aldrig husket så godt som originalen. Lige meget hvor mange klubber, der brugte designet i de følgende år, er striberne synonyme med ét hold. “Jeg siger altid, at der indgår tre elementer i ligningen,” forklarer Doug Bierton om det, der skaber en unik trøje. “Designet, minderne og stjernespillerne.”
Danmark så ikke bare godt ud ved VM i 1986. De så bedre ud end alle andre. Folk havde frygtet det værste, da Danmark kom i Gruppe E med Vesttyskland, Uruguay og Skotland. Uruguays træner Omar Borrás kaldte det ‘dødens pulje’, men danskerne lavede en tunnel på manden med leen og vandt alle tre gruppekampe i overlegen stil. De spillede begejstrende fodbold, specielt i deres sønderlemmende 6-1 sejr over de sydamerikanske mestre Uruguay. Michael Laudrup, danskernes unge geni, gav trøjen dens mest eksponerede øjeblik, da han dansede gennem et hegn af uruguayske forsvarsspillere og scorede et af turneringens smukkeste mål.
Der var intet andet hold, der spillede så fantasifuldt i første runde af VM i 1986 som Danmark. Deres spillere var indbegrebet af Scandinavian cool med tilbagelænet swagger og humor. Og lige så snart at fodboldverdenen var faldet pladask for danskerne, blev alle hjerter knust.
Da Danmark kom bagud mod Spanien i ottendedelsfinalen, gav deres overdrevne angrebslystne stil bagslag. Mens danskerne stormede fremad på jagt efter mål, slog de snu spaniere kontra, og Danmark blev slagtet 5-1. Det var et brutalt endeligt for et hold, der få dage før havde lignet potentielle verdensmestre. I stedet betød deres kompromisløse principper, at Danmark kunne indtage en velfortjent plads blandt de største hold, der aldrig vandt VM.
Spillerne i den danske trup – denne gudsbenådede 24-karats generation – gled væk fra holdet i de følgende år, og trøjen blev aldrig igen set til en af de store internationale slutrunder. Netop derfor er den blevet symbolet på en helt bestemt tid for en bestemt generation af fodboldfans. Trøjen vækker lige så stærke minder om den mexicanske sommer i 1986 som Gary Linekers armbånd, den sære edderkopformede plet på Azteca-stadionets græstæppe, og stort set alt hvad Diego Maradona foretog sig.
Det sker meget sjældent, at et fodboldhold formår at fange folkeånden; i 1986 fangede Danmarks trøje holdets ånd.
“Det var ikke sådan, at spillerne bidrog direkte med ideer til designet,“ siger Birgit Leitner, som arbejdede med at lave trøjen til Hummel, “men det var jo en flok festlige fyre. Man kunne kun blive i godt humør af at arbejde sammen med dem.”
Sådan var der mange, der havde det. Og stadig har det. Drømmen om at blive verdensmestre døde tidligt for Danmark, men har der nogensinde før været et hold, som har brændt så klart, levet så hurtigt og set så godt ud?
Mike Gibbons er en britisk sportsskribent og medforfatter til bogen Danish Dynamite: The Story of Football’s Greatest Cult Team.
