Sådan kan du forvandle enhver skodvin til champagne

Denne artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA i december 2014.

I løbet af de næste dage skal mange af os runde året af med et væld af sammenkomster. Og for at leve op til rollen som taktfulde gæster, skal mange af os også medbringe drikkevarer, som vi kan dele med vores familier og venner. Og er der noget, der skriger “Se mig, jeg er fin på den!” bedre end champagne?

Problemet er dog, at en ægte flaske bare nogenlunde god champagne koster de kroner, du ikke har længere, efter du har købt næsehårstrimmer til far i julegave og pudder til næsen til firmafesten. Eller også kunne de mange småmønter, du har gravet frem fra bunden af tasken og fundet mellem puderne i sofaen, bare ikke hobe sig op til meget mere end et etcifret beløb.

Men bare rolig, vi har din ryg. Vi skal nok hjælpe dig med at tage røven på alle, du kender, og få dem til at tro du har scoret noget af det der ægte stads fra Champagne-regionen. For “champagne” er vel egentlig bare hvidvin med bobler ikke? Den skulle vi nok kunne klare.

Vi købte en virkelig ringe flaske Pinot Grigio for 65 kroner og bad Don Lee fra baren PDT og Momofuko i New York om at vise os, hvordan man laver den slags skodvin til magiske bobler. Og det viser sig, at selv den nærigste og mest dovne skiderik kan ride med på den mousserende bølge — man skal bare bruge lidt udstyr.

Alle billeder af Kirsten Stamn

Der er to måder at gøre det på. Den første kræver ikke andet end den førnævnte billige vin, en sifon og et par patroner med kulsyre. Så bliver din hvidvin mousserende.

Den anden og lidt mere komplekse fermenteringsmetode vil koste dig prisen på en pakke gær – nærmere bestemt champagne-gær — og en lille pakke sukker, som du jo bare kan stjæle fra kontoret eller din lokale kaffebar. Du skal også bruge en flaske med patentprop (som den på billedet foroven). Processen kan tage 48 timer, men vinens smag vil faktisk blive mere kompleks og, ja, champagne-agtig.

Metode #1: Sæt igang!

Først skal du finde på en afledningsmanøvre, så de andre gæster ikke finder ud af, at du er en bedrager, der var for nærig til at købe den ægte vare. Når de kigger den anden vej, sætter du igang.

Du vil have din vin til at være så kølig som muligt, for så holder den bedre på boblerne. (Præcis som med sodavand bliver mousserende vine hurtigere flade, hvis det er varmt.)

Hæld hele den dårlige flaske vin ned i sifonen, og sæt låget på.

Sådan!

Nu tager du to kulsyrepatroner. Skru dem på sifonen, ryst den igennem i cirka 10 sekunder, og fyr så alt den gas ned i din grigio (eller skod-chardonnay, eller skod-sauvignon blanc, eller hvad du nu har købt.)

Når vinen er ladet, hælder du den bare direkte i champagneglassene. Du kan også hælde den tilbage på flasken, men den vil ikke holde på kulsyren lige så længe.

Husk at vinkle glassene en smule, så du ikke ender med glas fulde af skum men uden væske.

Skål!

Dons dom: “Ikke ligefrem det bedste glas mousserende i verden men heller ikke alt for dårligt.”

Metode #2:

Du kan give en hvilken som helst flaske hvidvin en ekstra fermentering. Der findes endda et fint og meget autoritært lydende udtryk for det: Méthode Champenoise.

Skaf noget gær. Du skal faktisk kun bruge 10 små gærgranulater. De er lige nøjagtigt store nok til, at du kan tælle dem enkeltvis. Se selv.

Anden fermenteringen får vi til at ske med patentflasken. Når vi forsegler flasken, vil gæren (ifølge Don) “spise sukker, prutte CO2, og pisse alkohol”. Og generere en smule varme. Alt den ståhej vil tage den flade, middelmådige vin og give den en makeover, der er De fantastiske fem værdige.

Lad os komme igang.

Smid de ti gærgranulater i flasken med patentprop. Du må ikke bruge en flaske med skruelåg, for så kan din magiske kreation eksplodere, når den begynder at fermentere, og det vil ødelægge alt.

Åben pakken med sukker, og smid også det ned i flasken.

De der betegnelser, man finder på rigtige champagneflasker — Extra Dry, Brut og så videre —henviser til mængden af sukker, der er blevet tilføjet vinen i løbet af anden fermenteringen.

Ligger du inde med en digital vægt, kan du afveje præcis, hvor mange gram sukker du skal putte i din flaske pr. liter. Jo mere sukker du tilføjer, jo sødere bliver den. Efter to eller flere dage, kan der være lidt overskydende sukker tilbage, som gæren ikke har ædt, men for det meste vil det hele være ædt af det sultne gær.

Hæld hele den billige flaske vin ned i patentflasken med gær og sukker.

Nu vil du kunne se, de små gærgranulater svømme rundt som guppyer. Det er helt fint. Ryst flasken ganske let, og nyd synet af de små svømmende fyre.

Sæt låg på flasken, og luk det fast med beslaget.

Nu kommer vi til den semikedelige men yderst vigtige del, der tager fra 48 timer og opefter.

Lad flasken stå. Du kan lade den stå ved stuetemperatur, eller hvis du har mere tid — to uger for eksempel — kan du stille den i køleskabet. Jo koldere den er, jo langsommere vil vinen fermentere. Det vil være en god idé at stille den i et skab, da der ikke er alt for mange temperatursvigninger derinde. Lad være med at sætte den i direkte sollys.

Patentproppen skal nok klare presset, og CO2’en, der skabes af de ædende, bøvsende, pruttende og pissende små gær-babyer, skal nok sørge for at du får magiske bobler.

Efter 48 timer vil din hjemmelavede champagne være klar til at drikke. For at åbne den uden at du ender med gærsnavs i slutproduktet, kan du prøve at stille den i køleskabet med proppen nedad. Nå du så åbner, vil “gærproppen” ryge ud af sig selv, og så har du kun lækker, hjemmelavet champagne tilbage. Bevares, teknisk set kan champagne selvfølgelig kun komme fra regionen af samme navn i Frankrig, så det her er egentlig bare mousserende vin. Men lad os nyde øjeblikket: I dag er du champagne-bonde!

Skål, og kom så ikke her og sig, vi ikke lærer dig noget.

Mange tak til Don Lee for at bidrage med know-how og for at vise os, hvordan det skal gøres.