Denne artikel er oprindeligt udgivet af Thump.
Hvis du har tilbragt tilpas meget tid på festivaler, så er det mere end sandsynligt, at du har stødt på en person – måske en nær ven, måske en totalt fremmed – som har indtaget psykedeliske stoffer, oplever en nedtur og ikke ved, hvad de skal gøre af dem selv midt på det stroboskopoplyste dansegulv. Mange af os prøver at hjælpe i det tilfælde, men det er ikke altid klart, hvad der egentlig er bedst at gøre i situationen.
Videos by VICE
Det er derfor, Zendo Project – en amerikansk harm reduction-organisation, som hører under Multidisciplinary Association of Psychedelic Studies (MAPS) – har specialiseret sig i at skabe psykedeliske safe-spaces ved festivaler, der er bemandede af trænede ”sittere”, som er klar til at tale dig igennem en dårlig oplevelse.
”Jeg har altid været interesseret i uortodokse bevidsthedstilstande og brugen af psykedeliske stoffer indenfor rammerne af psykoterapi,” fortæller Sara Gael, som leder Zendo Project. Sara Gael, der arbejder som transpersonlig psykolog i Boulder, Colorado, har mere end ti års erfaring med problemet som fan af dancemusik.
Over årene har hun bemærket, at festivalmiljøet ofte ”har en meget gammeldags tilgang til det at behandle folk, som gennemgår en dårlig psykedelisk oplevelse,” herunder brug af fiksering, bedøvelse eller decideret tilbageholdelse.
Det er alle tilgange, der ifølge Sara Gael, ”har rødder i en fejlopfattelse af, hvordan psykedeliske stoffer virker, og hvordan de påvirker sindet”.
Sara Gael har arbejdet med Zendo Project, siden organisationen blev stiftet. Indtil videre har organisationen hjulpet over 2.000 gæster ved festivaler som Burning Man, Lightning in A Bottle, Boom og Symbiosis og har trænet over 2.000 frivillige i det, de kalder ”psykedelisk førstehjælp”.
Sara Gael ser et stort terapeutisk potentiale i psykedeliske stoffer, når de bruges i de rigtige rammer og under de rigtige omstændigheder. Hun har arbejdet som efterforsker for MAPS og har i den forbindelse deltaget i udarbejdelsen af organisationens forskningsprojekt i psykedeliske stoffer, hvor man har behandlet PTSD-ofre med klinisk brug af MDMA.
Men hun ved også, at der ved rekreativ brug er risici forbundet med psykedeliske stoffer, der kan fremmane psykologiske traumer eller underbevidst frygt i rammer, som er alt andet end gunstige, når man skal bearbejde følelserne og oplevelsen.
Det er derfor, Zendos udførlige træningsmanual og den officielle harm reduction-video kommer med konkrete retningslinjer, så man kan gøre en ubehagelig oplevelse til en mulighed for at lære noget om sig selv og sit sind – det omfatter blandt andet oprettelsen af safe-spaces og en filosofi, der bygger på tanken om, at et ”svært” trip ikke nødvendigvis er en skidt ting.
Med de grundlæggende principper in mente forklarer Sara Gael her med sine egne ord, hvordan man hjælper en ven eller en fremmed med at komme igennem en svær psykedelisk oplevelse ved en musikfestival.
1. Fastslå først, om vedkommende ønsker eller har brug for hjælp.
”En svær psykedelisk oplevelse kan enten manifestere sig udad eller indad, og det er altid svært at vurdere, hvordan en persons indre oplevelse udspiller sig på et givent tidspunkt.
Sommetider er det meget åbenlyst, hvis en person ønsker eller har brug for hjælp, men andre gange er det ikke så klart. Nogle af kendetegnene er angst, en følelse af ensomhed eller af at være fanget, forvirring – herunder problemer med tid- og rumopfattelse – og en frygt for at miste kontrollen.
Hvis du ser nogen, som muligvis har det svært på psykedeliske stoffer, skal du bare opsøge dem, introducere dig selv og spørge dem, hvordan de har det – i stedet for automatisk at gå ud fra, at vedkommende har brug for hjælp.
Opsøg dem på en måde, der er stille og rolig, og ikke med frygt eller angst. Bare det, at der er et omsorgsfuldt menneske til stede kan betyde meget, når man prøver at få nogen til at føle sig tryg og sikker.”
2. Tal med og ned til vedkommende.
”Lad dig guide af personens oplevelse. Lad være med at prøve at foregribe processens udvikling. Tag de ubehagelige problemer op, som de opstår. Du skal ikke distrahere personen fra oplevelsen, men forsøge at hjælpe dem til at finde en forbindelse til det, de føler.
Opfordr personen til at udforske det, der udspiller sig i sindet fremfor at flygte fra det. Bare det, at man er sammen med vedkommende, er en stor hjælp.”
3. Tilbyd at hjælpe dem hen til et mere behageligt, roligt sted.
”Hvis vedkommende er åben overfor din hjælp, så tilbyd at gå med personen over til et mere stille og roligt sted, som er langt fra det skarpe lys, den høje musik og den store folkemængde. Det er alle sammen faktorer, som er med til at øge forvirring i sindet.
Spørg ind til, hvad der kan gøre tingene mere behagelige for vedkommende. Tilbyd at hente et tæppe eller en flaske vand. Husk at spørge om lov, inden du rører vedkommende. Hold personlige oplysninger fortrolige.”
4. Vær ikke bange for at opsøge hjælp, hvis der er behov for det.
”Der er tre scenarier, hvor det absolut er påkrævet, at du opsøger hjælp: alvorlige psykiske episoder, fare for vold, eller hvis personen skal have akut lægehjælp.
Når du nærmer dig en person, skal du holde øje med tegn på ovennævnte og ikke bare gå ud fra, at problemet kun er psykologisk eller følelsesmæssigt.
Hvis en person oplever alvorlige psykiske kvaler eller har brug for lægehjælp i forbindelse med fysiske skader, så skal du hjælpe med at finde den hjælp. Hvis personen udviser voldelig adfærd, må du ikke bringe dig selv eller andre i fare. Kontakt sikkerhedsvagterne ved festivalen eller politiet.”
5. Husk at passe på dig selv, især hvis du selv er påvirket af psykedeliske stoffer.
”Det kan være en stor udfordring at skabe plads både fysisk såvel som følelsesmæssigt for et andet menneske, hvis man selv er påvirket af psykedeliske stoffer. Hvis det er tilfældet, skal du opsøge hjælp hos nogen, som ikke er påvirkede.
Ellers gælder retningslinjerne fortsat. Du skal passe på dig selv, og det gælder især, hvis du også er påvirket.”
6. Husk at hjælpe dem med at vende tilbage efter oplevelsen.
”Mange mennesker har brug for ekstra støtte, når rusen har fortaget sig. Det kan være svært at træde ud i verdenen igen, når man først har været i det psykedeliske rum, og derfor er det vigtigt, at man støtter og bakker op om personen, der har haft en dårlig psykedelisk oplevelse.
Det kan derfor være en stor hjælp, hvis man bliver hængende og hjælper personen med at bearbejde oplevelsen, især hvis den har tvunget vedkommende til at sætte spørgsmålstegn ved grundlæggende menneskelige forhold og selvet.”
