Restaurant Confessionals er vores tilbagevendende artikelserie, hvor vi giver ordet til en del af restaurantverdenen, der normalt ikke bliver hørt. I denne ombæring har vi talt med en tjener og en bartender om, hvordan det er at være på arbejde under SantaCon — en notorisk pubcrawl hvor tusindvis af stive julemænd vælter gennem New Yorks gader.
Tjener. Har arbejdet en enkelt gang under SantaCon:
Videos by VICE
At arbejde under SantaCon er det værste, jeg nogensinde har prøvet. Jeg klædte mig fint på og var ret meget oppe at køre, men det var simpelthen en skuffende oplevelse. Baren, jeg arbejdede på, var en irsk ølbar i nærheden af Madison Square Garden. Den slags bar, hvor der kun er kvindelige tjenere, og hvor chefen opfordrer en til at købe nederdele i børnstørrelse. Der var ofte meget travlt på baren, så jeg troede, jeg var godt rustet til klare det.
Til at starte med var det faktisk ret sjovt med alle de mange julemænd, der kom ind på baren, men pludselig begyndte der at ankomme grupper på 40-50 stykker ad gangen, og det stoppede ikke med at vælte ind. Jeg mødte klokken 8 og stoppede ikke før klokken 22. Ved aftenens afslutning var jeg gået fra at være tjener til at være babysitter. Der var så meget bræk, der skulle tørres op, og jeg skulle hele tiden hive fat i chefen, fordi der var mange, der knaldede på toilettet. Jeg stod og sørgede for, at folk ikke trådte i pøle af bræk, indtil der kom en afrydder og fjernede det. Jeg skulle også holde øje med, at folk rent faktisk betalte, før de gik.
Dagdruk kan ofte være ret klamt, men SantaCon forstærker bare klamheden. Det var så ulækkert.
Jeg tog hen på en anden bar og drak et par shots for at selv at tage del i eskapaderne, men der var folk, der brækkede sig overalt, og slåskampe i gaderne.
Jeg ville virkeligt ønske, at det var sjovere at være vidne til de mange julemænds ankomst. Der var nogle, der var iført kostumer med lys i, og nogle var klædt ud som dreidels. Det var meget kreativt udklædning. Jeg elsker at klæde mig ud. Jeg elsker Halloween. Jeg elsker temaer. Men de her mennesker gik virkelig til den. Det var slet ikke min slags fest. Havde det ikke været så smagløst, ville jeg nok have nydt det mere.
Da jeg gik fra arbejde, tog jeg i byen bagefter for at få så meget ud af aftenen som muligt. Jeg tog hen på en anden bar og drak et par shots for at selv at tage del i eskapaderne, men der var folk, der brækkede sig overalt, og slåskampe i gaderne, så jeg kunne ikke rigtig give mig hen til det. Havde jeg tjent 1000 dollars eller noget i den dur, ville jeg måske huske tilbage på det på en anden måde, men folk var bare så stive, og de gav ikke særligt gode drikkepenge. Så jeg husker det som en klam oplevelse, og jeg har ikke arbejdet under SantaCon siden.
Bartender. Har arbejdet to gange under SantaCon:
I år bliver tredje gang, jeg arbejder under SantaCon. Jeg har været så heldig, at jeg har haft nogle ret gode oplevelser, men jeg har hørt mange historier og har sympati for folk, der hader det. Jeg kan godt forestille mig, at det kan være en grimmere oplevelse for tjenere, men bartenderen skal jo bare stå bag baren, så vi skal ikke rigtig håndtere konsekvenserne af folks fuldskab. Der er mange unge mennesker med, så der er mange, der brækker sig. Men det skal man heldigvis ikke rigtig håndtere, når man er bartender — det sørger afrydderne eller min chef for.
Det første år arbejdede jeg på en bar i downtown Manhattan. Det år var der en voldsom snestorm, så vi forventede ikke det helt store. Jeg var alene på arbejde, og der skete ikke så meget, men klokken 16 kom en gruppe på 120 mennesker ind på samme tid. Det var en sjov aften, for de var alle søde og rare. De sagde: “Vi ved godt, det kun er dig der er på arbejde. Bare tag det roligt. Det sner, og vi gider ikke gå et andet sted hen.”
Ved 18-19-tiden er alle helt væk. Stive Elsa’er (fra Frost), stive snemænd, stive julemænd — alle ligner lort.
For to år siden var vi en af de officielle SantaCon-barer. Baren ligger lige ved siden af Madison Square Garden og Penn Station. Jeg åbnede baren alene ved 11 tiden, og klokken 11.15 var der 100 mennesker i baren. Det var vanvittigt. På et tidspunkt var der en fire timer lang kø udenfor, og jeg skal lige understrege, at den her bar absolut ikke er et sted, man står i kø for at komme ind på. Men det var sjovt. Folk var klædt ud som julemænd, alfer, nogle var Olaf (fra Frost) og et par Jesus’er. Generelt er folk unge, men der er også ældre mennesker, der er med for at snuse til stemningen. Det var ret sjovt, hvis jeg skal være helt ærlig.
Som dagen skrider frem, har folk en tendens til at blive virkeligt stive. Det er totalt kaos. Ved 18-19-tiden er alle helt væk. Stive Elsa’er (fra Frost), stive snemænd, stive julemænd — alle ligner lort. Når de ankommer, ser de godt ud, men sidst på aftenen ser alle smadrede ud, musikken brager, folk hopper på stolene og danser rundt. Det er bare kaotisk.
De to gange jeg har været på arbejde, har jeg tjent ret godt. Der er rigtig mange, der er nærige, men der kommer så mange mennesker, at drikkepengene hober sig op, fordi man serverer drikkevarer i 10 timer i streg. Og der er også nogen, der er idiotisk rundhåndede, fordi det er jul, og de er stive og glade.
I år ser jeg frem til det. Jeg elsker mine kolleger, og når vi står i baren sammen, er vi sammen om at håndtere det kaos, der udspiller sig på den anden side af disken. Vi ender alle med at tjene penge, og der står dørmænd på den anden side af baren, der tager sig af de mest seriøse tilfælde. Det er sjovt.
