Illustration af Wren McDonald.
Når du går gennem lufthavnen svedig, træt og øm, og tænker på den gæld, du opbygger ved at skulle bruge tusindvis af kroner på at deltage i endnu et fucking bryllup på en fjerntliggende eksotisk strand, så vil du af og til støde på en type som den tidligere Wall Street ansatte Brian Kelly. Han er et af de der utroligt tjekkede mennesker, som aldrig synes at være påvirket af jetlag eller forsinkelser eller alt det andet besvær, der følger med at skulle flyve. Men der er også en grund til, at han ser så optimistisk ud: Hans seneste rejse til Ghana, Rwanda og Sydafrika kostede ham kun 38 kroner.
På nettet er Brian Kelly kendt som “Pointfyren”. Han er indehaver af en blog, der lærer folk at udnytte kreditkortfordele og flyselskabers pointsystemer til at score næsten eller helt gratis rejser. Han er en af de første såkaldte “travel hackers”, som gambler med billetsystemer, som hvis de var på casino. Brian Kelly bruger dog kun sund fornuft og ærlige metoder, som man ikke behøver at være Rain Man for at forstå. (Han tjener penge ved at poste reklamer for kreditkort på sin blog, men forklarer at han ikke får noget sponsoreret til gengæld). På grund af sin ekspertise har Brian Kelly opnået heltestatus på rejse- og forbrugerrelaterede blogs og hjemmesider. Hans franske bulldog Miles har endda sin egen Instagramkonto.
Videos by VICE
Læs også: Jeg levede som en konge i Venezuela i en måned for 750 kr.
Det er vanvittigt imponerende for sådan en som mig, der er begravet i studiegæld og virkelig, virkelig ikke har råd til svipture til udlandet, når jeg bare lige har lyst. Tanken om at kunne trække en flyrejse ud af den blå luft er egentlig ret tillokkende, så jeg fik Brian til at give mig nogle råd til, hvordan man kommer igang. Han sagde, at jeg ville kunne skaffe en gratis billet til Europa på et par måneder.
VICE: Hvordan kom du i gang med samle point?
Brian Kelly: Det var i 1990’erne. Jeg var 13 år og virkelig god til computere. Min far var konsulent og rejste meget, men havde overhovedet ikke styr på teknik. Jeg begyndte at få lommepenge for at booke alle hans rejser på nettet. Vi begyndte at optjene alle de her point, som han ikke vidste, hvordan man skulle bruge, så jeg bookede en gratis rejse til Cayman Islands, da jeg var 13. Vi var alle sammen sådan lidt “What the fuck?” Vi var en middelklassefamilie på seks fra udkanten af Philadelphia, og pludselig rejste vi til Caribien i stedet for Jersey Shore for den samme pris.
Senere startede jeg på universitetet og tog et semester i udlandet. Jeg deltog også i et par konferencer i udlandet, og pludselig havde jeg guldstatus. Jeg tænkte: “Holy shit, jeg er studerende uden indtægt og med overtræk, og jeg bliver opgraderet på hver eneste flyrejse, jeg tager. Der er noget virkeligt interessant ved det her.”
Hvordan blev du så involveret i netværket af “travel hackers”?
Jeg opdagede subkulturen omkring 2005. Det var travel hacking netværket, før det egentlig blev kaldt “travel hacking”. Vi var bare flypoint-entusiaster. Jeg begyndte først at blogge i 2010. På det tidspunkt arbejdede jeg på Wall Street, hvor mit job var at rejse rundt på universitets campusser i hele USA og rekruttere tech studerende til at arbejde på Wall Street i stedet for Apple, Google og Facebook.
Det var i den forbindelse, at jeg optjente millioner af point om året, for jeg fik også point, når jeg betalte for de studerendes flyrejser for at komme til informationsmøder om jobbet i New York. Selvom det var midt i finanskrisen, rejste jeg som en millionær. Det var sådan, at hele idéen til bloggen opstod. Min venner troede jeg havde en kæmpe opsparing, fordi jeg havde råd til at tage til Seychellerne, men i virkeligheden var det beløb, jeg sparede ved at rejse på point, større end min årlige indkomst. Jeg var fattig i kontanter men rig på point.
Jeg sagde mit job op et år efter min første blogpost.
Okay, hvordan kommer jeg i gang?
Lad mig begynde med den type kort, du skal have. Den bedste type er dem med muligheden for at overføre flypoint. Med dem kan du samle pointene sammen, og derefter overføre dem til en række forskellige partnere. På den måde har du masser af muligheder for at udnytte dem. Med flyselskabets kort er du bundet til det ene flyselskab, og det advarer jeg altid folk imod. Ville du måske investere hele din opsparing i Apple-aktier? Selvom det gik over al forventning for dem sidste år, kan det stadig være, at det går ad helvede til i år, og så er du på røven.
Det er præcis det samme, der sker med flyselskaber. Nogle af dem er fantasiske, men lige pludselig kan de devaluere deres point. Så kan de for eksempel sige “Okay, nu koster en billet til Asien altså lige det dobbelte.” På den måde kan flyselskabet bare ændre på beløbet. Men hvis du er med i f.eks. AmEx-programmet, som samarbejder med ca. 20 andre selskaber, kan du bare sige flyve med et andet selskab til Asien. Så det handler egentlig bare om ikke at lægge alle sine æg i én kurv.
Så hvad skal jeg have i stedet for et kort, som er specifikt for flyselskabet?
De fleste i netværket og især New Yorkere bruger Chase Sapphire Preffered kortet. Det har et godt forhold mellem optjening og indløsning af point. Du tjener to point pr. dollar på alle rejser og alle måltider, du køber. Med de fleste kort får man altså to point til det specifikke flyselskab eller det specifikke hotel, men med Chase Sapphire får man to point til hvert eneste flyselskab, hvert eneste hotel, billudlejer, camping plads, forlystelsespark, osv. Mulighederne er uendelige.
Det er jo dybest set alle mine udgifter ud over husleje.
Præcis. De fleste bruger virkelig mange penge på for eksempel take away, så når man fortæller det her trick til dem, er de på. Det handler om at matche sin livsstil med det rigtige kort. Derudover får man 40.000 point bare for at anskaffe sig et Chase Sapphire, og der er ingen gebyrer det første år. Så det er egentlig en no-brainer. Jeg vil vurdere at de 40.000 point er ca. 5.500 kroner værd, så billetten til Europa er næsten hjemme, bare ved at du anskaffer dig kortet.
Jeg har altid tænkt, at jeg ikke tjener penge nok til at have et kreditkort med et årligt gebyr. Men er det rigtigt?
Der ligger en vigtig pointe i lige præcis den tanke. Det fleste tænker “Fuck det, jeg vil ikke betale et årligt gebyr” og vælger noget mindre dyrt. Men de billige løsninger ender med at være dyre i længden, og de fleste kort uden årligt gebyr er det rene lort.
Hvad skal jeg ellers være opmærksom på, når jeg vælger kort?
Point og frynsegoder. Hvis du rejser, kan frynsegoderne være gigantiske selv med et kort, der kun gælder til ét flyselskab. Hvis et selskab for eksempel giver dig et stykke gratis indchecket baggage til dig og en ledsager, hvis du rejser to gange om året, så er dit årlige gebyr allerede betalt. Så hvis du rejser meget med indchecket baggage, er det en no-brainer. Og du behøver ikke nødvendigvis at betale med kortet. Jeg har en masse kreditkort, der bare samler støv i skuffen, men som giver masser af frynsegoder. Hyatt hotel kortet giver for eksempel en gratis overnatning om året, og koster ca. 500 kr. årligt. Og sådan en overnatning koster altså normalt 1.700 kr.
Jeg kommer nok ikke til at investere i 20 kort, men hvis jeg nu bare skulle vælge to, hvilke er så bedst?
Det næstbedste er Starwood Preferred Guest kortet, vil jeg sige. Det er egentligt et hotelkort, men det vilde er, at hver gang man overfører 20.000 Starwood point til et flyselskab, får man 25.000 airline miles. Nå man regner på det, får man altså 1,25 airline miles, for hver dollar man bruger, hvilket er 25% bedre end flyselskabernes egne kort.
Udover at man også kan indløse pointene til hotelovernatninger, har de indført et fedt nyt tiltag, som de kalder SPG Moments. De har udvidet frynsegoderne til at inkludere ting som VIP pladser til US Open og i Madison Square Garden. Så for 30.000 point kan du få VIP pladser til en basketballkamp med Knicks. Når jeg rejser og spiser ude, betaler jeg med mit Chase Sapphire, fordi jeg får dobbelt op på point, men alt andet – f.eks. tøj og ting jeg ikke får frynsegoder på – betaler jeg med Starwood Preferred Guest. I travel hacker netværket er Starwood pointene de mest værdifulde.
Der er mange der er virkelig, virkelig gode til det her, og der er efterhånden masser af blogs, der minder om din. Tror du snart, at industrien får lukket de her smuthuller?
Point og air miles systemerne omsætter for flere milliarder kroner om året. Firmaerne bruger point og miles til at overbevise folk om at anskaffe sig et kort, hvilket ellers kan være ret svært. De fleste er ikke interesserede i at få sig et kort, så man er nødt til at give dem en grund til at gøre det. De må ikke lokke med kontanter, for så er der en afgift på. Point og miles er en måde at pleje sine bedste kunder på og samtidig undgå afgifterne. Firmaerne bruger milliarder af kroner på at købe miles af flyselskaberne. American Express reddede for eksempel Delta fra konkurs ved at købe miles af dem.
Det er lidt ligesom en international valuta uden regulering.
Nemlig. Folk spørger tit, om konceptet er på vej til at falde fra hinanden. Det er det ikke, og det vil heller ikke ske, så længe både kreditkortselskaberne og flyselskaberne tjener penge.
Flere historier om penge:
Vi talte med danskeren, der vil vælte Nordkoreas regime ved at sælge solbriller
