Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Australien
Arctic Monkeys har udgivet en ny musikvideo til tracket ”Four Out Of Five” fra det nye album Tranquility Base Hotel & Casino. Op til udgivelsen af Tranquility Base i fredags har albummet været et mysterium, da ingen singler er blevet offentliggjort på forhånd. “Four Out Of Five” er den første, og videoen udspiller sig i et gammelt palæ, hvor medlemmerne af bandet nørder rundt med noget AV-udstyr og vandrer rundt i huset, som også danner ramme om mystiske og surrealistiske fester. Alex Turners håndlavede Tranquility Base Hotel & Casino-model (som også er afbildet på pladeomslaget) figurerer også i videoen. Tjek den ud herunder:
Videos by VICE
Af andre nævneværdige ting, der dukker op i videoen, hæfter vi os især ved nøgleringene og heldragterne, som man også stødte på i bandets popup-forretninger i Sheffield, Tokyo, Sydney, Berlin, Paris og New York over weekenden. Noget andet, som vi også i den grad hæfter os ved, er Alex Turners ”kommunistisk historielærer”-skæg, som er… bum… tjah… Han er åbenbart virkelig glad for det. Men hey, fair nok. Han har fundet et look, han er vild med, og nu rocker han det. Punktum.