Se Kanye West og T.I. snakke Trump og optage “Ye vs the People” i ny video

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Australien

Kanye smed ikke bare én, men hele to nye sange over weekenden: Den skatologisk fokuserede “Lift Yourself” og den politisk ladede “Ye vs the People“, hvor T.I. også medvirker. Sidstnævnte track havde sin debut på den Los Angeles-baserede radiostation Power 106 og byder på en samtale mellem Kanye og T.I. om det politiske landskab i USA og nogle af de andre emner, Kanye har været optaget af på Twitter for nylig.

Videos by VICE

Kanye filmer alt, hvad han foretager sig i studiet, og i dag har han delt en ny video, der går bag kulisserne på arbejdsprocessen med “Ye vs the People” via sin hjemmeside, Kanyewest.com. I det tre minutter lange klip diskuterer Kanye og T.I., hvad det har betydet, at Kanye har vist sig offentligt i en “Make America Great Again”-hat og forsvaret Trump, selv om han i samme ombæring har udtalt, at han ikke er enig i halvdelen “af alt det lort, Trump gør.” Da T.I. udspørger ham om, hvad det så er, han godt kan lide ved Trump, fortæller Kanye, at han beundrer præsidenten “for at gøre alt det, folk siger, man ikke kan gøre. Det er meget inspirerende, når folk gør det umulige.” Du kan se videoen herunder.