Selvfølgelig findes der allerede merchandise til den hypotetiske Oprah 2020-kampagne

Denne artikel er oprindeligt udgivet på i-D USA

Vi aner ikke, hvad Oprahs holdning til generel sygeforsikring i USA er, eller hvor hun står udenrigspolitisk, men der er én ting, vi kan være helt sikre på i forbindelse med en eventuel Oprah-præsidentkampagne om to år – udover sammenhængende tale – og det er syg merch.

Videos by VICE

Efter Oprah holdt en brandtale ved søndagens Golden Globe-prisuddeling, har flere ryster i den offentlige debat opfordret talkshowdronningen til at stille op ved det amerikanske præsidentvalg i 2020. I flere meningsmålinger fører hun faktisk allerede med ti point over nuværende præsident, Donald Trump. Oprah-lejren har ikke meldt noget konkret ud endnu, men eftersom modebranchen altid opererer flere sæsoner ude i fremtiden, så findes der selvfølgelig allerede #Oprah2020-kampagnemerchandise.

store.pizzaslime.com

Nogle af de mere overbevisende forsøg på at skabe Oprah-merchandise til valget kommer fra meme-kontoerne @fuckjerry og @pizzaslime. Deres fælleskollektion indeholder blandt andet hættetrøjer med påskriften ”A New Day Is on the Horizon”, et citat fra Oprahs tale ved The Golden Globes. Det lyder også – med al respekt for Chuck og Nancy – væsentlig bedre end “A Better Deal”. Man kan også få en far-hat med et logo, der ligner det, man husker fra Bernie Sanders’ kampagne ved forrige valg. Får Oprah også støtte fra Demna Gvasalia? Det kan kun tiden vise.

Der er også allerede dukket alternativ Oprah 2020-merch op på hobbycentralen Etsy – herunder en ”Hope-Rah”-t-shirt inspireret af Barack Obamas Hope-plakat samt badges, der foreslår Tom Hanks som vicepræsidentkandidat. Underligt nok, er der ingen, der har foreslået en t-shirt med Oprahs motto fra talkshowet: “Everybody gets a car!”

Etsy.com