Smid det her nye triphop-track fra Hôy la​​ på og flirt med den mørke side af dit sind

Forestil dig, hvor apokalyptisk og fordærvet et sted verden ville være, hvis vi ikke havde evnen til at fantasere. Hvis menneskehjernen ikke gav os muligheden for at filtrere alle vores mørkeste tanker og drifter fra i det daglige liv; hvis alle de andre i bus 5C kunne høre de spydige kommentarer, du formulerer oppe i dit hoved om deres outfits og kropslugte, fordi du keder dig på vej på arbejde.

Det er heldigvis ikke tilfældet, og verden er på mange punkter stadig et forholdsvist civiliseret sted. Til gengæld findes der film, kunst og musik, der lader os udforske de mørkere, mere forskruede afkroge af vores sind – for eksempel det forførende, nye triphop-track “Please” fra Hôy la.

Videos by VICE

Hendes borgerlige navn er Ingri Høyland Kvamstad, og hun er egentlig norsk, men har base i København. Hvis du er en nostalgisk lytter – aka typen, der ser en Genius Deconstructed-video af en eller andet random dude i en Pokémon-t-shirt, der trykker sig lidt rundt på en computer og spytter et beat ud til et track, der får millioner af plays, og indleder en længere rant om, at elektronisk musik er for nemt at lave – vil det glæde dig at vide, at “Please” har været utroligt lang tid undervejs. Ingri har nemlig kæmpet en otte måneder lang kamp for at få rettighederne til at bruge det kinesiske sample, der ligger til grund for sangens opbygning. “Vi fandt tracket på YouTube. Jeg vidste ikke engang, om det der pladeselskab, som var i Malaysia, overhovedet stadig eksisterede. Så jeg sendte bare tonsvis af mails, og fik fat i et telefonnummer, som jeg ringede til. Ham, jeg kom til at snakke med, var desværre ikke særlig god til engelsk. Jeg kunne slet ikke høre, hvad han prøvede at sige. Men til sidst kom det på plads,” fortæller hun til Noisey.

Ildevarslede, dystre og industrielle bastoner clasher med Kvamstads ømme og drømmende bløde vokal i et lydbillede, der er lige så blidt, som det er mørkt og forførende. Det er produceret af Jonas Wetterslev (The Entrepreneurs) og er det første dyk ind i Hôy las melankolske lydunivers, udover tracket “Resist“, der dukkede op på Soundcloud for tre måneder siden.

Smid “Please” på, og dans med din indre dark side – og scroll videre for at læse, hvad Hôy la havde at sige, da vi ringede hende op:

Noisey: Hey Ingri. Hvor længe har Hôy la eksisteret?
Ingri Høyland Kvamstad: Jeg har lavet musikken i to år. Nu har jeg fundet det rigtige samarbejde og er nået frem til en lyd, som er, hvor jeg vil have, den skal være. Men det er fedt, at det nu rigtigt er i gang, så jeg kan komme til at spille. Det har jeg glædet mig til efter at have siddet bagved en computerskærm i årevis og lavet musik.

Klart. Hvad betyder “Hôy la” egentlig?
Mit mellemnavn er Høyland. Den måde, jeg skriver det på, er inspireret af noget, jeg så, da jeg var ude og rejse i Asien for nogle år siden, som jeg synes så fedt ud. Det har så vist sig, at det betyder “undskyld mig” på vietnamesisk.

Vildt høfligt track så. “Please” af Undskyld Mig. Hvor personlig er sangen for dig?
Meget, netop fordi jeg har været igennem en så lang en rejse med den, med rettighederne og mixing og så videre. Der er samples fra mange forskellige steder – blandt andet fra et gammelt klaver fra mit barndomshjem i Norge. “Please” handler om drømme og andres forventninger til en, hvilket kan være romantisk og motiverende men også kvælende. Så hele processen har været meget personlig.

Hvordan er din lyd påvirket af dit miljø, og hvad du ellers lytter til?
Siden mit første møde med triphop-genren for mange år siden har jeg været betaget af, at den både kan være fængende og bevægende beat-mæssigt, men samtidig så melankolsk og ærlig. Det har formet min musik rigtig meget.

Hvordan vil du selv beskrive stemningen i “Please”?
Jeg leger lidt med den her dystre, mørke elektroniske stemning. Det er jo en down-tempo bas, men alligevel kan man godt bevæge sig til den. Den er rigtig sjov at spille live med alle tre samplere i gang. Der føles den næsten poppet. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg er meget inspireret af Bristol-kunstnerne fra 90’erne. De har bare en fed måde at kombinere elektroniske flader med rytmiske elementer som trommer for eksempel. Men jeg tror meget, at det er en sang, man lytter til, når man er alene.

Okay, så hvis du kunne lægge den som underlægningsmusik på hvilken som helst film eller serie, hvad skulle det så være?
Jeg har lyst til at sige Stranger Things, men det er bare, fordi jeg lige har set den. Ikke noget griskt eller sørgeligt, men noget med lidt power og spænding – måske med en leading lady, der sparker røv.

Helt sikkert. Tak for snakken, Ingri.

Du kan fange Hôy la live på Jolene på torsdag.