Da flyet landede i Seattle, Washington, tog jeg det som et lovende tegn, at manden på den anden side af gangen var iført et sort jakkesæt, sort slips og havde glat hår strøget bagud. Jeg så ikke hans ansigt på noget tidspunkt under rejsen, så det var let at forestille sig, at han var Agent Dale Cooper (Kyle MacLachlan). At sidde ved siden af denne potentielle Coop var den perfekte start på min weekend i Twin Peaks-land.
Videos by VICE
For cirka 25 år siden revolutionerede David Lynch og Mark Frost tv-verdenen. På de tre årtier, der er gået siden, er Twin Peaks blevet en kultklassiker. Hvad der på papiret ligner en krimi-sæbeopera, bliver til en mystisk og surrealistisk oplevelse på skærmen. Det er måden, hvorpå det hverdagslige og det makabre, landsbyidyllen og den metafysiske dræber BOB, kolliderer. Serien, der omhandler det mystiske mord på den populære high-school-pige Laura Palmer finder sted i den fiktive by “Twin Peaks.” Steder som Double R Diner, Great Northern Hotel eller vandfaldene er grundpiller i seriens univers. Næsten alle steder afbilledet herunder blev taget i Snoqualmie Valley i Washington, byen hvor den ikoniske serie blev filmet.
Til spørgsmål om udvælgelsen af Snoqualmie Valley har Mark Frost engang sagt til Entertainment Weekly, at han og Lynch “bogstaveligt talt fandt det sted, de havde skrevet om.” Ligesom byen i serien er stedet vidunderligt og mærkeligt. Her er billeder fra den rigtige Twin Peaks.