Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
Brandon Johnson så sit første bandevisitkort, da han var omkring 12 år gammel. Gemt væk i en gammel cigaræske med sin fars gamle lommeknive og egernhaler lå et krøllet kort, hvor der stod “med venlig hilsen” fra en gruppe, der kaldte sig Royal Capris. Da Johnson spurgte, hvem Jester, Hooker, Sylvester, Cowboy og Lil Weasel var, svarede hans far ganske enkelt, at en af hans venner nok havde lavet den i skolen dengang. Da Johnson senere gik på college, gravede han lidt dybere i historien og opdagede en hidtil ufortalt historie om banderne i Chicago.
Videos by VICE
I dag har Chicago en af de højeste mordrater i USA. I 2016 alene oplevede byen omkring 4.300 skyderier og mere end 750 drab – et højere antal end i flere årtier – og mange af dem var banderelaterede. Det er fristende at se de her visitkort som et levn fra en mere simpel tid, nu hvor skyderierne hærger Chicago, men de er faktisk med til at fortælle historien om, hvordan byen blev raceopdelt. Nogle af kortene er fjollede og udsmykket med for eksempel Playboy-kaninen, mens andre har Ku Klux Klan-ledere på.
Johnson, som i dag er 32 år, har ingen forbindelse til bandevold. Han er bare en fyr fra forstaden, med en kandidat i poesi og en masse visitkort, som er blevet samlet i en bog. Jeg ringede til ham for at at høre, hvordan han har lavet bogen Thee Almighty & Insane, og hvad den kan lære os om historien bag en kriminalitetsplaget by.
VICE: Fandt du nogensinde ud af, hvem Royal Capris var, og hvorfor din far beholdt deres visitkort?
Brandon Johnson: Royal Capris var en hvid bande fra Chicagos nordvest-område. Jeg har ikke kunnet finde særlig meget historie om dem, men min far voksede op tæt på O’Hare lufthavnen i forstæderne, og i high school var en af hans venner med i Royal Capris. Han begyndte faktisk på min fars skole det sidste år – jeg tror, hans forældre forsøgte at få ham væk fra byen og bandelivet, så han kunne gøre skolen færdig. Nå, men min far blev venner med ham, og jeg går ud fra, han gav det kort til min far, hvorefter han beholdt det som et minde. Han puttede det ned i cigaræsken sammen med nogle andre ting fra sin barndom, og så endte den på loftet, hvor jeg til sidst fandt den.
Foto: Brandon Johnson/zingmagazine
Hvordan fik du fat i resten?
Det virker, som om at mange af medlemmerne rent faktisk samlede på kortene, mens de var med i banderne. Der var en del bytteri, dengang kortene rent faktisk blev lavet. Så det er egentlig bare en naturlig udvikling fra, at folk samler på ting, mens de er i en bande, og så bliver ældre og stopper med det, men alligevel mødes – hvor gamle rivaler fester sammen og bytter samleobjekter som de her kort og trøjer med mærker på. Jeg har fundet mine kort på nettet fra et tidligere medlem af Gaylords, som havde fået en ret stor samling ved at købe fra folk henover årene.
I hvilke situationer ville kortene blive delt ud? Jeg mener, der er ikke nogen reel kontaktinformation på?
Kontaktinfoen var bare det hjørne, hvor banden hang ud – deres territorium. Jeg tror mest, det var for at skabe et ry omkring deres bande. Stoltheden og prestigen ved at være i en bande. Jeg har hørt, de blev brugt til at rekruttere ved at dele dem ud til unge fyre i kvarteret og sige “Hey, det her er os.” Og som et symbol på et tilhørsforhold. Hvis de holdt fest på en bar eller noget, kunne de sige: “Vis det her kort i døren, og så er du inde.”
Havde fremkomsten af bander i Chicago noget at gøre med svækkelsen af foreningslivet, som nogle historikere mener, karakteriserede USA i midten af det 20. århundrede?
Det tror jeg, måske er tilfældet med de bander, der voksede ud af sportsklubber, men Latin Kings var en politisk gruppe i 1960’erne. Og så var der ‘greaser gangs’ med high school-elever, der holdt sammen om et territorium eller piger og den slags. I 70’erne og 80’erne var der en del migration rundt i byen, hvilket skabte en racemæssig opdeling. De hvide bander følte, de skulle forsvare deres områder fra latinoerne, som flyttede ind, hvor de boede. Latinobanderne følte, de skulle forsvare sig mod diskrimination og passe på deres folk. Hvis man kigger i bogen, kan man for eksempel se, at Gaylords har white power-symboler og den slags, og jeg har også hørt, at det var for forsvare deres position. Samtidig var der også alliancer, der gik på tværs af racer.
Lærte du at aflæse kortene ved at dykke ned i historien for byen eller udelukkende ved at studere dem æstetisk?
Lidt af hvert, vil jeg sige. Det er tydeligt i kortene fra Folk Nation og People Nation, at de blev startet i slutningen af 70’erne. Folk Nation blev startet af Larry Hoover, og han var leder af Gangster Disciples. Han var i fængsel dengang og gik på tværs af alle raceskel for at danne alliancer. Som reaktion skabte de andre bander en modalliance. I slutningen af 70’erne var det den primære dynamik. Folk og People havde forskellige symboler. Så man kan se, hvem der er imod hinanden eller med hinanden. Der findes nogle bøger skrevet af tidligere medlemmer, som giver en førstehåndsfortælling om historien bag de her ting.
Kan du fortælle lidt om ikonografien på kortene? Alting virker til at være skrevet på meget gammelt engelsk, og der er grafik som enhjørninger, hvilket virker fjollet for gangstere. Hvad skal det utrænede øje kigge efter?
Som udenforstående kan man undre sig over, hvad det betyder. Men jeg ved det ikke. Det gav mening for dem på deres egen måde. At bruge symboler vendt på hovedet er et tegn på disrespekt for eksempel. Og jeg tror, meget af det var stock-grafik, som printeren måske havde indkodet. De brugte, hvad de havde ved hånden og det, de kunne se andre bander gøre. Designet var begrænset af, hvad de kunne finde eller tegne i hånden.
Se VICE News rapport om, hvordan 2016 var det værste år for skyderier i Chicago i flere årtier:
Hvordan blev de her kort lavet, og var der en særlig status i deres kvalitet – ligesom den der scene fra American Psycho?
Der er helt sikkert varierende kvalitet, og så vidt jeg kan se, blev de allesammen lavet med offset-tryk. Det lader til, at der var en masse lokale steder rundt omkring i byen, hvor banderne kunne gå hen og få lavet 500 kort for 20 dollars eller noget. Det var rimelig standardiserede kort, men nogle af dem, ligesom et, jeg har fra Latin Kings, er et skinnende guldkort med sort print, og det har nok været lidt mere premium. Nogle ser næsten helt tredimensionelle ud og har en diamanteffekt, hvilket er finere, når man samler på dem.
Kan du fortælle lidt om, hvordan eksterne faktorer var med til at skabe den her skelnen mellem nytilkomne og etablerede grupper, og hvordan det var med til at danne banderne?
I 60’erne og 70’erne flyttede folk væk fra byerne og ud i forstæderne, og der kom migranter til efter 1965, da Kongressen ændrede immigrationspolitiken i kølvandet på borgerrettighedsbevægelsen. Det gjorde, at mange mennesker fra ikke-vestlige lande kom til USA i et større antal. Så der var en stor latino-immigration, og mange af dem tog til Chicago, fordi der var muligheder i storbyen. Som følge af nogle bymæssige projekter, såsom udvidelsen af University of Illinois i Chicago og konstruktionen af nye motorveje, var der forskellige befolkningsgrupper, som havde været der i generationer, der blev forflyttet. Det gik specielt ud over latinoerne, som havde brug for nye steder at bo, så de flyttede til steder som Humboldt Park, Logan Square og Wicker Park. Mange af de mennesker, der boede der i forvejen, flyttede så til forstæderne, fordi de ikke kunne lide, at latinoerne flyttede ind i deres kvarterer. De mennesker, der blev der, følte, at deres nabolag blev invaderet. Det skabte konflikter på gaden mellem teenagedrenge, som næsten helt sikkert blev påvirket af de ældre i miljøet og deres forældre, som havde bestemte holdninger.
Men den historie har jo udspillet sig over hele USA. Er kulturen for bandernes visitkort specifik for Chicago?
Den er unik for Chicago, ja, og det er det, jeg synes er så interessant og specielt ved dem. Jeg er selv fra en forstad til Chicago, så jeg er stolt af byen, og jeg synes, det er fedt, at det er et lokalt fænomen. Jeg kan ikke forklare, hvorfor det kun foregik i Chicago, men det gjorde det, og det er en del af byens historie og den unikke subkultur, der eksisterede, før det hele blev digitalt.
