T.I. tager afstand fra Kanye West: “Jeg skammer mig over nogensinde at have været associeret med dig”

Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Tidligere i år var Atlanta-rapperen T.I. stadig på Kanye Wests side – om ikke politisk, så spirituelt. Han spillede fornuftens stemme på det tåkrummende track “Ye Vs. The People” og gik så på radioprogrammet The Breakfast Club for at forklare, hvorfor det ikke er så let bare at slå hånden af Kanye, på trods af at han pludselig er begyndt at kaste sig ud i højreorienteret pseudo-intellektualitet. “Vi, den sorte delegation, har ikke råd til at miste Kanye West,” sagde han. “Han er vores Michael Jackson.”

Videos by VICE

Men det har være et par travle og ærgerlige måneder for alle, der interesserer sig for Wests succes og renommé. Efter West besøgte Det Hvide Hus i torsdags, hvor han skød med rablendespredehagl, brugte udtryk, man ellers ville forbinde med højrefløjsaktivister, og roste Trump, skrev T.I. på Instagram, at han ikke længere hverken kunne støtte eller tolerere West.

“Jeg har været ekstremt tålmodig og gjort en dyd ud af ikke at drage nogen forhastede konklusioner om ‘Ye og hans påfund,” skrev T.I. “Men nu er det her blevet til noget next level, futuristisk Sambo, Hopping Bob, Stephen fra Django-lort.”

T.I. skrev, at West havde inviteret ham med til Det Hvide Hus, men at han afslog: “Du kysser røv og slikker støvler på et helt nyt niveau, og jeg nægter at være associeret med noget så frastødende, svagt og ubetænksomt, på grund af den måde det påvirker det fælles bedste for HELE VORES FOLK … Engang var det en fornøjelse at arbejde sammen med dig… nu skammer jeg mig over nogensinde at have været associeret med dig.

Se hele opslaget herunder: