Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien
Den newzealandske fotograf Cathy Marshall, der i dag er baseret i Melbourne i Australien, fokuserer primært på mode- og portrætfotografi. Hendes arbejde er tidligere udgivet i Oyster magazine, i-D og Feature Shoot. Hendes seneste projekt, “Into Death Valley”, udforsker de mere kedelige og dagligdags aspekter ved livet i den californiske ørken, der kan prale af nogle af de højeste temperaturer på kloden. I Death Valley fanger hun den tidløshed og tomhed, der præger det øde område – et sted, der ifølge Cathy Marshall giver beskueren en følelse af, at resten af verden er ophørt med at eksistere.