Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA
Der findes ikke mange mennesker, som er heldige nok til først at have levet deres liv som homoseksuelle mænd og dernæst som lesbiske kvinder. Alison er et af dem.
Videos by VICE
”Engang var jeg en spinkel, meget feminin, passiv, men nu er jeg en androgyn lesbisk kvinde med kurver, som bedst kan lide at ligge øverst. What the fuck?!” siger hun.
Som barn og teenager var Alison slank – det var noget, hun ofte pralede af ”til stor forvirring blandt mine drenge venner,” som hun fortæller. Da hun ramte puberteten, begyndte hun at føle sig utilpas i sin egen krop og oplevede også en del angst omkring den. Hun var bange for, at hun skulle tage på og få store muskler ligesom sine storebror, som hun beskriver som ”et misogynt røvhul”.
Alison frygtede de psykologiske og fysiske konsekvenser ved puberteten, og derfor begyndte hun at eksperimentere med ”stoffer, som man i skolen får at vide hæmmer væksten,” og som hun indtog i et forsøg på at afholde sin krop fra at vokse yderligere. På daværende tidspunkt så hun sig selv som en feminin, homoseksuel mand. Men selv om hun var tiltrukket af mænd, så havde hun svært ved at relatere til dem. ”Jeg var tiltrukket af fyre, men jeg var på mange måder også frastødt af dem, over deres personligheder og manglende modenhed,” siger hun og tilføjer, at de fleste af hendes venner var piger, da hun var yngre. ”Min mor er feminist, så jeg har altid hadet mænds kvindefjendske vrøvl.”
Først da hun begyndte på universitetet, indså Alison, hun var en kvinde. Et par måneder efter hun have påbegyndt sin transition til kvinde, gik det også op for hende, at hun var tiltrukket af kvinder.
Alison ved ikke helt, hvorfor hendes seksuelle orientering ændrede sig, efter hun begyndte at leve som kvinde. ”Jeg var i en anden position kønsmæssigt,” siger hun. Fordi hun ikke længere identificerede sig selv som mand, siger hun, at hun havde lettere ved ”at se kvinder som romantiske og seksuelle partnere”, og hun skulle samtidig ikke forlige sig med sin ”afsky for mandlig heteroseksualitet” eller se sig selv som aktiv bærer af den identitet. Hun bemærker også, at sex med mænd, inden hun blev en kvinde, fik hende til at føle sig mere feminin: ”Sammen med mænd følte jeg mig mindre og mere feminin og kunne blive kneppet, hvad jeg ikke så som en mulighed med kvinder.” Efter hun begyndte at leve som kvinde, var det ikke længere et problem.
Alison mener også, at transitionsprocessen har haft en konkret effekt på hendes sexdrift – hun nævner, at hun oplevede en markant psykisk såvel som følelsesmæssig udvikling, da hun begyndte i hormonbehandling (HRT). HRT for transkvinder er som oftest baseret på to typer medicin. Den ene blokerer testosteronproduktionen i kroppen. Den anden består af østrogen, som erstatter testosteron og sætter gang i en ny pubertetsfase. Når transkvinder påbegynder HRT-behandling, oplever de mange af de samme forandringer i kroppen, som ciskønnede kvinder oplever. For eksempel vokser brysterne. Alison fortæller, at da hun først fik testosteronet ud af kroppen, følte hun ikke længere så kraftig en trang til at dyrke sex – eller som hun selv siger, ”den der tilstand af konstant liderlighed forsvandt.”
”Da jeg havde testosteron i kroppen, følte jeg et helt overvældende behov for udløsning, som var både pinligt og skamfuldt for mig,” siger Alison. Nogle gange var det så overvældende, at hun måtte onanere flere gange i løbet af dagen.
Walter Bockting, som er professor i medicinsk psykologi ved Columbia University og specialist i sundhed på LGBT-området, fortæller, at forskerne er uenige om, hvorvidt hormonforandring påvirker seksuel orientering. ”Pubertetshormoner, herunder testosteron, spiller en vigtig rolle i den seksuelle udvikling,” forklarer han. Men ”hormonernes rolle i forhold til udviklingen af kønsidentitet eller seksuel orientering er mindre tydelig. Det er ikke noget, vi ved særlig meget om.”
Men der kan også være en bagvedliggende kulturel og psykologisk årsag, er Bockting hurtig til at tilføje. ”En anden mulighed er, at når en person begynder at udfordre eksisterende køns- og seksualitetsnormer, føler vedkommende sig mere fri til at udforske seksuel orientering ud over kønsidentitet,” forklarer han. ”Med andre ord så ligger vi alle sammen forskellige steder på det seksuelle spektrum i forhold til orientering, men mange af os afholder os fra at udforske tiltrækning af folk af samme køn, fordi det fortsat er et tabubelagt emne.”
Man skal lede længe efter konkret forskning på området. Der findes ikke megen officielt anerkendt viden i forhold til, hvor udbredt udsving i seksuel orientering blandt transpersoner er, men i transmiljøet hører man mange historier om det, der i det mindste peger på, at det ikke er så usædvanligt et fænomen, som man måske skulle tro. En undersøgelse fra 2014 foretaget blandt 115 transpersoner, som modtog behandling ved den endokrinologiske klinik på Max Planck Institut für Psychiatrie i München konkluderer, at ”det er udbredt, at deltagere melder tilbage, at de har oplevet skift i seksuel orientering”, både når det gælder mandlige og kvindelige transpersoner. Ud af de 70 transkvinder, som deltog i undersøgelsen, meldte 32,9 procent tilbage, at de havde oplevet et skift i seksuel orientering i deres liv. Af de 18 transkvinder, der oprindeligt kun var tiltrukket af mænd, fortalte to, at de nu kun var tiltrukket af kvinder, mens en tredje i dag er biseksuel. (Undersøgelsen understreger, at fænomenet naturligvis ikke udelukkende forekommer i forbindelse med kønstransition.) Forskerne konkluderer også, at ”om udsving i seksuel orientering kan tilskrives biologisk påvirkning i form af hormonterapi eller psykologiske faktorer kan fortsat diskuteres”.
Ann, en anden transkvinde, der tidligere har identificeret sig som homoseksuel mand, fortæller Broadly, at hun ”mere eller mindre tvang sig selv til at være homoseksuel,” før hun transitionerede. ”Det er muligt, at jeg følte mig tvunget til at føle på den måde. Det er også muligt, at jeg følte mig mere feminin sammen med mænd. Det er svært at sige helt præcis.”
Ligesom Alison, mener Ann også, at testosteron – og senere østrogen – kan have spillet en rolle i forhold til det skift i seksuel orientering, hun har oplevet, men hun vurderer også, at de sociale og psykologiske forandringer ved at kunne leve som en kvinde har haft noget med udviklingen at gøre. ”Nu hvor jeg lever som kvinde, er det ærlig talt lettere for mig at gå ud med andre kvinder,” siger hun. ”Jeg føler mig ikke tvunget til at påtage den der rolle, som forventes af en mand.”
Ifølge Ann handler hendes historie ikke så meget om et stort skift i seksuel orientering, som det handler om en opblødning af seksuelle præferencer, der engang virkede som klart afgrænsede kategorier. Hun kan stadigvæk godt føle sig tiltrukket af mænd – hun dater faktisk en mand på nuværende tidspunkt – men hun er ikke længere så opsat på at definere sig selv på et klart afgrænset seksuelt spektrum. Faktisk føler Ann, at hun siden sin transition har haft meget lettere ved at åbne sig i en romantisk sammenhæng og føle kærlighed.
Laura Erickson-Schroth, der er forsker i psykiatri og sundhed i LGBT-miljøet på Columbia University, understreger, at ”vi ved meget lidt om, hvorvidt hormonbehandling påvirker seksuel orientering,” og bemærker videre, at ”mange mennesker, både transpersoner såvel som ciskønnede, oplever udsving i deres seksuelle orientering i løbet af livet.” Hun fortæller også, at hun – uden for forskningsmæssig sammenhæng – har mødt mange transpersoner, som har oplevet skift i deres seksuelle orientering efter at have gennemgået transitionsprocessen, ”fordi de føler sig bedre tilpas i en rolle, der matcher den kønsidentitet, de altid føler, de har haft.”
Bockting bemærker også, at der er en kompliceret dynamik imellem følelsen af selvværd, social identitet og seksuel orientering. ”Jo mere tilpas man er med sig selv, jo mere tilbøjelig er man til at føle sig tilpas i et forhold,” forklarer han.
Da Alison studerede og var fem måneder inde i sin transitionsproces, blev hun interesseret i en smuk kvinde, som mange af hendes heteroseksuelle, mandlige medstuderende såvel som lesbiske kvinder var interesserede i. Det kom som en stor overraskelse for hende, at hun pludselig følte sig så tiltrukket af en kvinde. Og det var en endnu større overraskelse, da det viste sig, at kvinden også var tiltrukket af hende: ”Det var lige før, hun bogstaveligt talt skulle sutte på min brystvorter, før jeg fattede det. Hun havde ikke bare lyst til at være slyngveninder,” siger Alison.
Oplevelsen påvirkede hende meget. I kølvandet på den fandt Alison ud af, at hun kun var tiltrukket af kvinder. Og fordi hun følte sig tilpas i sin krop, følte hun sig fri til at eksperimentere med sin seksualitet. ”Jeg oprettede en profil på Grindr og knaldede en twink efter den første oplevelse med en anden kvinde,” fortæller hun. Det blev det sidste søm i kisten: ”Hans mandelugt bekræftede mig i, at jeg aldrig ville være sammen med en mand igen,” fortæller Alison.
I dag er Alison primært tiltrukket af ciskønnede kvinder, men hun oplever også, at hun kan være tiltrukket af transkvinder. På en måde er sex med andre transkvinder lettere for hende. ”Jeg har bemærket, at jeg er mere interesseret i numseleg og pik end de fleste andre cis-lesbiske, jeg kender, og det kan godt være lidt af en udfordring,” forklarer hun. ”Derfor fungerer det godt for mig med transkvinder.”
Vi lever i en verden, der hele tiden har travlt med at fortælle kvinder og mænd, hvordan de skal opføre sig, og hvem de må være sammen med. Men den slags begrænsninger er kedelige og gammeldags. ”En af de store gaver ved at have transpersoner i dit liv er, at man indser, at køn ikke er sort på hvidt. Ligesom seksuel orientering så er det noget, der bevæger sig på et spektrum,” siger Bockting. ”At være i et forhold med en transperson kan være berigende i forhold til måden, man ser og opfatter sin egen kønsidentitet såvel som andres på.”
For Alison har det været en åbenbaring. ”Jeg tror ærligt talt, at da min subjektposition blev ændret, havde jeg meget lettere ved at lægge mænd bag mig,” siger hun. ”Jeg kan meget bedre lide kvinder, de mere sexede, og så har de følelsesmæssig dybde. Mænd skulle bare knalde mig og se tv med mig og være skæv sammen med mig. Med kvinder vil jeg have hele pakken.”
Alison og Ann er opdigtede navne, da kvinderne ønsker at være anonyme af hensyn til deres privatliv. Deres identiteter er kendt af skribenten.
