Vil en eller anden være sød at knuse mine tommelfingre med en krabbeklo? Jeg er blevet ramt af scrolling-feber!
Jeg ligger vågen hele natten og bliver helt kulret af boller, phô, æg og smør. Min ene tå banker febrilsk ned i gulvet, mens jeg swiper mig forbi 356 boller i minuttet. Sveden drypper af mig som et vandfald, i takt med at jeg liker og dobbelttrykker mig forbi flere salater, end man finder i en vegansk bryllupsbuffet, og flere burgere end der bliver spist i løbet af en texansk mandemiddag.
Videos by VICE
Jeg er afhængig af madfotografi. Det er en essentiel del af mig, fra mine marvpiber og helt ud til spidserne af mine hønsefødder.
Spar dig selv for det digitale besvær og lad i stedet os præsentere dig de bedste og mest mundvands anstiftende godbidder, der er blevet lagt på Instagram i løbet af den seneste uge.
Hvert andet år (eller noget i den stil) udgiver et stort forlag en ny udgave af en eller anden skelsættende lesbisk roman. Tipping the Velvet. Oranges Are Not the Only Fruit. The Well of Loneliness. Og forlagene vil altid gerne lave en forside med noget, der minder en smule om en skede, men som ikke ligner rigtige menneskelige kønsorganer alt for meget. Så de pryder bogen med en pink håndtaske fyldt med perler. Eller en dåsefersken dækket i sirup, Altså, jeg tror, vi lige har fundet burritoudgaven.
Der er ikke noget, der kan få mit hjerte til at banke lige så kraftigt, som når jeg hører ordene “nærende gær”, og jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Det samme er tilfældet med ordene “Hvidmelet Gåsefod,” almindelig fuglegræs, skvalderkål, og selvfølgelig de kraftfulde “bregneskud”. Det er ord, jeg ikke er bleg for at få indgraveret i min hud med blæk.
Sidste gang jeg blev taget i at #instaspise, var da min partner tog mig i at forsøge at fotografere et æble, der var rullet halvvejs op under min nederdel, akkompagneret at billedteksten: “Bare lige i gang med at gøre min pink lady klar til fyrene.” Det var gode tider.
Åh, hvor jeg dog elsker at starte dagen med en god kop asfalt med kviste, smurt hjulaksel og en sund klat hvid emulsion. Det er virkelig med til at sparke dagen i gang på en god måde. Og jeg har heller ikke engang brug for en ske. Jeg skubber bare det hele ned i svælget med et basilikumblad.
Øv min ven, en eller anden har lagt en omgang frøfostre på din vandmelon. Det var ærgerligt. Jeg skal nok skaffe dig en ny.
Har du nogensinde prøvet at spise dig mæt i krabbekød? Sådan rigtigt mæt? Det er lidt ligesom at forsøge at stå på skateboard på en cornflake. Eller som at gå i ly for regnen under en bagel. Men blander man krabben sammen med en masse hvede, oile, salt og æg? Jo, kære venner, så er man godt kørende. Og det er der ingen, der er mere klar over end hendes kongelige lårhed, Nigella.
Du kalder det fasansvampe. Jeg kalder det en hudsygdom.
Åh, blomkål. Engang havde du patent på prutlugtende skolekorridorer. Nu om dage anses de hvide hoveder for at være planterigets svar på familien Kardashian. I må gerne lege på motorvejen, broccoli, rosenkål og grønkål. Der er ingen, der vil savne jer.
Jeg kan kun gisne om, hvorvidt det er små bunker talkumpulver, hun er kommet til at besudle den hvide dug med. Og så i selskab med en kop Kahlua og resterne af en blomsterkrans. Det er lidt rodet, for at være helt ærlig.
Du er et monster. Et monster siger jeg dig. Men du er et monster efter min smag.
