Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA
Da jeg ankommer til Nudes-a-Poppin’ (NAP), som er en skønhedskonkurrence og festival for nudister, ligner det alle andre store udendørsbegivenheder om sommeren. Der er vagter ved parkeringspladserne, der er folk, der tager imod billetter, og Rihannas seneste hit spiller et sted i det fjerne. Det er de kommentarer, jeg får, mens jeg går gennem menneskemængden, der slår fast, at det her ikke er en almindelig festival. Utallige gange bliver jeg stoppet af mænd, som vil have taget et billede sammen med mig, og når jeg har sagt ja, lægger mange af dem armene omkring mig, og forsøger at hive op i min bluse, som om vi gik i folkeskolen. Jeg bliver bombarderet med spørgsmål, “burde du ikke være på den anden side af kameraet?” Og “hvornår er du på scenen?” og “jeg har vist dig min, skal du så ikke vise mig din?”
Videos by VICE
NAP er en årlig nudistfestival, hvor hovedsageligt kvinder, og nogle få mænd, deltager i forskellige erotiske events, som for eksempel Mest Sexede Pole-dance, Wet T-shirt for amatører, Bedste Falske Orgasme (uden seksuel berøring) og den ultimative pris: Miss Nude Galaxy.
Ponderosa Sun Club er et feriested for nudister i Indiana, og de er værter for festivalen. Det er normalt et familievenligt sted, men medlemmerne går med til at have en weekends erotik hvert år, fordi det er med til at betale stedets udgifter. De fleste medlemmer deltager ikke i festivalen.
En mand, jeg taler med, forklarer, at nudisme handler om inkludering og åbenhed, mens sexindustrien handler om voyeurisme. Forskellen ligger i, om man kigger på eller ej, og der opstår en klar skillelinje blandt gæsterne. Der er dem, der holder sig på afstand af scenen og soler deres nøgne kroppe sammen med andre nudister, og så er der dem, som flokkes omkring scenen med deres telelinser og andet kameraudstyr. På flyeren står der BRING YOUR CAMERA med store bogstaver, så mange mænd ankommer tidligt for at have den bedst mulige udsigt til fisserne. Nogle af dem tilbyder at bytte plads med mig, hvis jeg viser dem mine bryster – jeg siger nej tak.
Begivenheden føles som en slags fest for hobbyfotografer mere end noget andet. En slags sexet udgave af at være ude for at kigge på fugle eller fly. Kvinderne går rundt med flokke af 10-15 kameraudstyrede mænd, der følger efter dem alle steder. Jeg kan ikke gå mere end et par meter, før nogen begynder at snakke om kameraudstyr med mig – hvilken blitz bruger jeg, hvilke indstillinger burde jeg bruge, og er der noget, jeg kan anbefale dem. På et tidspunkt står jeg seriøst i fem minutter og snakker om, hvilken hvidbalance man skal bruge, for at få den bedste nuance på en fisse, og jeg kan ikke slippe væk derfra.
Så er der Ron Jeremy, som er festivalens vært og dommer. Sammen med sine kollegaer Flavor Flav og Sunny Lane, tager de den fuldstændig på rutinen og laver de oplagte jokes dagen igennem: Ron har en stor pik, eller Flava Flav er sort, eller Sunny Lane kan klare [indsæt selv noget penisformet]. Folk advarede mig godt om Ron, og da jeg endelig får lov til at tage et hurtigt billede, kysser han mig på halsen og kinden og siger, at jeg må gøre lige, hvad jeg vil ved ham. Senere går jeg hen til ham igen, da han har mindre travlt, for at få et bedre billede. “Kun hvis du er nøgen,” siger han.
Da det er ved at være slut på dag to, er nøgen-swimmingpoolen fyldt med glitter, konfetti og en tyk film af sololie, der flyder rundt på overfladen. Deltagerne, som mest er strippere, der reklamerer for deres klubber, deler visitkort ud. De forskellige rekvisitter på scenen er smurt ind i forskellige uidentificerbare væsker. Publikum begynder at pakke sammen, inden trofæerne bliver uddelt. Da jeg går derfra, tænker jeg, jeg vil aldrig se en pik igen.
