Du kender ham godt. Han er det sidste nye skud på stammen inden for stereotypiske subkulturer. Han er ikke helt hipster, ikke helt punker og ikke rigtigt pothoved. Han er noget andet og mere. Han er manden, der har bygget hele sin personlighed op omkring, hvor vild han er med Breaking Bad.
Hov, der var han. På det præcise klokkeslæt, du skrev i Facebookinvitationen til din privatfest. I sin Los Pollos Hermanos T-shirt. Han insisterer på at banke på, fordi der ikke er nok svung i at ringe på. Han har altid noget blåt crystal meth slik i lommen. “Det er faktisk virkelig godt,” siger han insisterende. “Breaking Bad. Altså serien. Den serie, jeg ser. Den jeg lige talte om. Den… den indeholder ligesom alt, ikke?” Har han en teori om, hvad der blev af Jesse efter finalen? Nej, værre endnu – han har et stykke fanfiction på 6.000 ord på sin blog om det. “Hey, har du set SE02E03?” spørger han. “Sindssygt afsnit. Sindssygt.” Hvad synes han om afsnittet “Fly”? “Det er den bedste times fjernsyn, der nogensinde er lavet.” Senere til festen, når du rent faktisk prøver at have det sjovt, er du nødt til at smide ham ud, efter han har brugt din nosseskraber til at barbere sit hoved og prøver at smide en pizza op på taget.
Videos by VICE
Den gode nyhed er, at han åbenbart er vanvittigt deprimeret – ligesom alle os andre. For bingewatching af tv-serier gennemprygler åbenbart vores mentale helbred. I hvert fald ifølge en undersøgelse fra University of Toledo. Ud af 408 deltagere, blev 35 procent identificeret som bingewatchere, og de udviste højere niveauer af stress, angst og depression end deres ikke-bingewatchene modstykker. Undersøgelsen viste, at 77 procent af deltagerne så tv i over to timer om dagen ude pause på en almindelig dag. Alle der så mere end det – fire afsnit House of Cards i rap eller en hel sæson Orange is the New Black indtil Netflix kommer med sit lille ‘Er du okay, skat?’ pop-up – blev kategoriseret som bingewatchere. Så det er vi allesammen. Alle, der læser den her artikel, er bingewatchere. Alle der er født efter cirka 1985 og frem bingewatcher. Alle.
Er det specielt overraskende, at man får det dårligt af at bingewatche? Nej. Hvis man ikke har set så mange afsnit af Making a Murderer i træk, at din sjæl får serietømmermænd, så har man ikke rigtig levet. Ja, jeg sagde det – den eneste måde at få det fulde ud af livet på, er ved gøre noget så fundamentalt dovent, at man begynder at føle sig decideret syg i kroppen. Lige præcis det – og ikke succes, kærlighed, familie, børn, penge eller eftermæle – er den sande mening med livet.
“Bingewatching er en voksende trussel mod den offentlige sundhed, som vi er nødt til at adressere,” sagde forskerne, som ledte undersøgelsen. Men det er vel det samme som at se almindelig TV. En længerevarende undersøgelse fra American Journal of Epidemiology viste i 2011, at kvinder, som ser tv i mere end tre timer om dagen, har 13 procent højere risiko for at udvikle depression. Det er det samme med for meget vintervejr, eller sommervejr, eller rygning, eller for meget søvn eller for lidt søvn. Og ifølge en milliard undersøgelser fra 2010 og frem – for meget Facebook. Hvis du går igennem livet uden at blive klinisk depressiv af et eller andet, så er du en slags overmenneske og bør overveje at donere din hjerne til videnskaben. Der kom ny sæson af House of Cards i fredags, så måske du skal gå lidt let til den. To afsnit om dagen – tre, maks. Og lad være med at banke to gange i bordet med din ikke-eksisterende ring. Du er ikke Frank Underwood – det har vi talt om. Og lad være med at poste spoilere på Facebook. Namaste.
Mere fra VICE:
Interview med skaberen af ‘House of Cards’ Beau Willimon
Den ultimative guide til Netflix and Chill
Nu er det snart slut med at snyde dig til Netflix’ amerikanske indhold
