Vi fik en tv-anmelder til at bekræfte, at vi sutter til at skrive True Detective fan fiction

Glem sommeren. True Detective sæson 2 er ude, og du er i din fulde ret til at veksle forkullede pølser, mystiske svedpletter og dig som myggebuffet til et stabilt ventileret, indendørs streaming-paradis. De første par afsnit har vist sig markant anderledes end første sæsons mørke filosofi-sump: Anden sæson har et helt nyt plot centreret omkring stiliserede film-noir karakterer og skeletter i skabene en masse. Seriens større træk er dog stadig sløret i en vis mystik, så det er svært at gennemskue, hvordan den videre vil udfolde sig.

Derfor satte vi os for at skrive tre bud på, hvordan serien kommer til at udfolde sig over de næste seks afsnit. Vi fik dem efterfølgende anmeldt af serie-aficionadoen Kasper Lundberg, der er vært på Radio 24syvs Stream Team og Serieland på TV2.

Videos by VICE

NOTE: Der er spoilere… især hvis vi har ret.

VICE: Hej Kasper. Jeg har jo altid haft en drøm om at skrive en TV-serie, så måske starter karrieren her.

Scenarie 1:

Det er kraftigt blevet insinueret, at kvindebedåreren betjent Paul Woodrough i virkeligheden har en anden seksuel præference, så det er tydeligt, at han skal have et opgør med sin seksualitet. Her virker den bitre (og eksplicitte mandehader) efterforskningskollega Ani Bezzerides, som et oplagt påskud for et frontaltangreb på de seksuelle normer.

I et fortabt øjeblik i afsnit fem, hvor betjentene har drukket sig fulde på en bar efter en spildt arbejdsdag, åbner Ani sig endelig op og fortæller om sine forliste forhold. Midt i den hjerteskærende fortælling lyder pludselig en harsk og hånefuld latter fra en barstol i det halvtomme lokale. Det er Anis hippiefar. Han proklamerer, at Ani bare er en kuet, uforstående kvinde i en moderne verden og rabler videre om regnbuer og kosmos, indtil Ani får nok, trækker sin embedspistol og sender en varm kugle direkte gennem farmands farverige poncho. Et øjebliks stilhed passerer indtil Paul Woodrough bryder sammen i gråd. CHOKERENDE AFSLØRING: Anis far, var i virkeligheden Pauls hemmelige elsker…

Kasper Lundberg: Det bliver et nej tak herfra. Altid skønt med et drabeligt opgør med fesne 68’ere, men det er altså for kedeligt med en afsløring af noget, der ligger forud for seriens plot. Flashbacks er ikke sejt længere.

Jeg køber heller ikke, at hun skulle skyde sin far. Godt nok er Ani high-strung, men vi får jo banket ind med syvtommer-søm, at hun om noget elsker sin familie for højt. Det siger i øvrigt noget om sæson to, at man begynder at digte plottwist om noget så ordinært som en homoseksuel affære, hvor spekulationerne i første sæson hurtigt bevægede sig ud på et dæmonisk overdrev om gule konger og cirkulær metafysik.

Har du ikke noget mere filosofisk? Jeg drømmer jo personligt om, at dyremaskerne skal spille en meget central rolle i sæson to – jeg håber at alle True Detective-sæsoner kommer til at have i hvert fald en kant af noget okkult.

Modtaget. Så kan du måske bedre lide den næste.

Scenarie 2

Betjent Ray Velcoro ender sine dage på en tom parkeringsplads efter at være blevet kradset ihjel af en flok ravne.

I første sæson ser Rust en flok sorte fugle på mystisk vis flyve i en spiral, og nu er de altså kommet tilbage for at hævde deres ret over menneskeligheden. Resten af afsnittene i sæson to går med, at alle hovedkaraktererne efterforsker forskellige mordsager, indtil de selv bliver myrdet af fugle. Det var hele tiden fuglene, der stod bag mordene.

I sidste afsnit afsløres det, at det hele bare var en drøm i Rusts tågede univers. Han sætter sig op i sengen og kigger ud ad vinduet, da en flok sorte fugle letter i horisonten. Cut to black…

Kasper Lundberg: Nu begynder det at ligne noget! Slutningen på første sæson skuffede jo omtrent halvdelen af publikum og mere præcist dem, der gik totalt Cthulhu efter at have hørt om den gule konge. De forventede jo nærmest, at Louisiana pludselig ville åbne sig under de ægte detektiver og lade dem kæmpe sig gennem helvedets ni kredse for til sidst at blive opløst i metafysisk tankespind. Altså, din idé kommer aldrig til at fungere som et manus, men det er et fint lille plaster på såret til alle os, der var dumme nok til at håbe på, at sæson to ville gå fantasy-/horror-vejen i stedet for kuldsejlet-maskulinitetsvejen. Jeg ville læse det! Men drop lige det med, at han vågner fra en drøm. Tro på din egen idé, ellers bliver det ikke godt.

Fedt, tak. Hvad med den sidste her?

Scenarie 3:

Gangster-typen Frank Semyon er en person, man ikke vil være i bad standing hos, men hvorfor vil man for alt i verden ikke skylde ham penge, og hvorfor er han så forhippet på at få dem tilbage? Man skulle tro, det er fordi, han selv skylder penge til en større fisk i den kriminelle underverden, men i virkeligheden er situationen helt anderledes.

Efter at have tævet flere harmløse forretningsmænd i forskellige settings, klippes der til et close-up af Frank Semyons brevsprække. Et brev kommer ind ad sprækken, og der zoomes nu længere ud for at afsløre, at Frank har hundredevis af rudekuverter på gulvet. Et gældsmareridt af ubetalte biblioteksregninger har skubbet Frank helt ud på kanten, og nu er der ingen vej tilbage.

I sidste afsnit får Frank overbevist Ani og Paul om at begå århundredets indbrud i det lokale bibliotek. Mens de i slowmotion vælter bøger ned i sorte sække fades dommedagskoret op. Slipper de virkelig afsted med det? Fade to black. Musikken dør hen, og man ser de tre hovedkarakterer i en blodig bunke, mens en flok bibliotekarer roligt sætter bøgerne på plads. En bibliotekar siger: “Never fuck with the system”, hvorefter True Detective-logoet kommer frem med teksten: TRUE DETECTIVE WILL BE BACK. Resten af rulleteksterne imiterer Star Wars-rulleteksterne.

Kasper Lundberg: Har du hørt om serien, der hedder Battle Creek? Det var en action-komedieserie fra i år om fjollede politimænd, der løste fjollede sager. F.eks. om et kartel, der solgte ahornsirup, som om det var narko. Hvis du ikke har hørt om den, så er det fordi den var latterlig og heldigvis allerede er taget af æteren igen. Det er ikke sjovt. Politifjolleri fik vi overload af i 80’erne og 90’erne, så lad os lige aftale, at der ikke må komme mere før 2020.

Okay, tak Kasper.